Fra 2025 skal køer være mere klimavenlige. Et tiltag lyder på, at de skal udlede mindre metan.
Det er planen bag landbrugsaftalen, der siger, at alle konventionelle landmænd skal bruge enten fedt eller fodertilsætningsstoffet Bovaer i køernes foder fra januar 2025 - altså fra denne måned.
Men tiltaget har dog vakt harme.
Hos blandt andre Alternativet og Dyrenes Beskyttelse er man bekymret for, om det nye tiltag går ud over dyrenes velfærd, fordi man ikke med sikkerhed kan udelukke det.
»Det lyder måske umiddelbart som en god løsning, men Bovaer kan være rigtig dårligt nyt for køerne. Vi ved nemlig ikke, hvordan det påvirker dem på længere sigt,« skriver Dyrenes Beskyttelse.
Derudover opstod der en shitstorm i december, hvor brugere på sociale medier opfordrede til at boykotte Arla, der samarbejder med virksomheden DSM om fodertilskuddet.
Men er der grund til bekymring?
\ Hæmmer metanudledningen
Koen har gode bakterier og mikroorganismer i vommen, der nedbryder fibre og øvrige næringsstoffer fra foderet. Den proces hedder fermentering og gør blandt andet koen i stand til at omsætte græs.
Men processen udleder også drivhusgassen metan. Det skyldes, at særlige mikroorganismer, kaldet metanogener, omsætter brint og kuldioxid, som er biprodukter fra fermenteringen, til metan.
Metan forsvinder fra atmosfæren hurtigere, end CO2 gør – men gør stor skade på kort tid.
Her kommer Bovaer ind i billedet, som har til formål at hæmme koens metanudledning. Stoffet blandes i koens foder og virker ved specifikt at hæmme de specielle mikroorganismer, metanogener, der danner metan.
Metanogener, som producerer metan, bliver lagt i en form for dvale, når koen får Bovaer i foderet, men de forsvinder ikke. Stopper man med at give koen Bovaer, starter metanproduktionen altså igen med det samme.
Det forklarer Peter Lund, der er professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet, hvor han forsker blandt andet i Bovaer og andre tiltag til at reducere metan fra kvæg.
Han er desuden involveret i projekter med Arla og DSM, der er virksomheden bag Bovaer.
EU-godkendelse er ikke nok
Bovaer er godkendt af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) på baggrund af, at stoffet ikke er vurderet til at være skadeligt for hverken køer eller mennesker.
Men den vurdering er ikke dækkende for dyrevelfærdsmæssige konsekvenser, forklarer Margit Bak Jensen, der er professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab – adfærd, stress og dyrevelfærd på Aarhus Universitet.
»Når man vurderer, om stoffet er sikkert, kigger man på dyrets sundhed, men det er ikke nok til at vurdere dyrets velfærd,« fortæller hun til Videnskab.dk
Vil man sikre dyrevelfærden, skal man vurdere ud fra en række parametre ud over sundhed, forklarer hun:
»Er dyret fri for sult og tørst, ubehag og smerte, er det fri for frygt, og har dyret mulighed for at udføre naturlig adfærd, så det ikke bliver frustreret?«
Bovaer gav reduceret foderindtag
I undersøgelser fra Aarhus Universitet har man fundet et reduceret foderindtag hos køer, der fik Bovaer i foderet. I nogle af studierne var det reducerede foderindtag statistisk signifikant. I andre studier var det ikke.
Det bekymrer Margit Bak Jensen.
»Man ved endnu ikke, hvad det skyldes, for man har ikke undersøgt det, men det kan være et udtryk for ubehag hos køerne,« siger hun.
Margit Bak Jensen nævner to mulige grunde til, at foderindtaget i nogle tilfælde var reduceret. Bovaerne kan skabe et øget brinttryk i vommen, som kan give ubehag. Stoffet kan også ændre forgæringen i vommen og på den måde skabe ubehag.
»Men før man laver undersøgelser, der har til formål at undersøge det, ved vi ikke, om dyrevelfærden er påvirket,« fortæller Margit Bak Jensen.
Efter nytår starter et forsøg op på Aarhus Universitet, der skal undersøge den potentielle virkning af Bovaer på køernes velfærd.
Professor forstår bekymring
Peter Sandøe, som er professor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet forstår også godt, at folk bliver bekymrede.
»Hver gang der kommer nye metoder, folk opfatter som unaturlige, kommer der modstand fra forbrugeren. Mange har en dagsorden om, at mad skal være naturlig, og det er også ud fra det koncept, at økologi er opstået,« siger han til Weekendavisen.
Personligt er Peter Sandøe ikke bekymret for at drikke mælk fra køer, der har fået Bovaer, men han er bekymret for, om Dyrenes Beskyttelse får ret i, at tiltaget kan gå ud over dyrevelfærden.
I landbrugsaftalen står der, at nye tiltag som Bovaer ikke må gå ud over dyrevelfærden. Men der mangler forskning, før man kan sige, at det ikke gør det, mener Margit Bak Jensen.
»Jeg havde gerne set, at man havde undersøgt dyrevelfærden, før man rullede tiltaget ud. Det havde været det bedste,« siger hun.
\ Køer skal have Bovaer 80 dage om året
Bovaer er blevet testet på forsøgskøer på Aarhus Universitet og ude hos landmænd. I 2025 skal Bovaer ud til endnu flere danske køer.
Kravene fra landbrugsaftalen er, at landmændene skal fodre deres køer med Bovaer 80 dage om året. Det giver samme effekt, som hvis køerne får fedt i foderet hele året, som er den anden mulighed
Landmændene kan desuden søge tilskud til at bruge Bovaer hele året, men det kan sandsynligvis ikke løbe rundt baseret på det offentlige tilskud, så landmanden skal selv betale, forklarer Peter Lund.
»Bovaer giver ikke nogen økonomisk gevinst. For koen producerer ikke mere mælk – for landmanden er det bare en omkostning,« siger han.
Forsker: Bovaer brugt i flere lande uden problemer
Peter Lund er professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet, hvor han forsker blandt andet i Bovaer og andre tiltag til at reducere metan fra kvæg.
Og så er han involveret i projekter med Arla og DSM, der er virksomheden bag Bovaer. Set fra hans synspunkt er der ikke grund til at holde virkemidlet tilbage.
»Bovaer har været prøvet af på kvægbedrifter i flere lande uden problemer, så jeg synes ikke, der er behov for mere forskning, før vi går i gang,« siger han.
»På et tidspunkt må man sætte hånden på kogepladen,« tilføjer han.
Peter Lund mener, at det er fornuftigt at sætte gang i brugen, hvis man parallelt forsker i dyrevelfærden.
Desuden har der ikke været eksempler på, at køerne æder mindre på kvægbedrifter, hvor stoffet er blevet testet af landmænd.
»Afprøvninger i praksis har ikke den samme videnskabelige værdi som forsøg under kontrollerede forhold, men jeg er ikke i tvivl om, at kvægbrugerne ville vende tilbage, hvis de så mistrivsel blandt deres køer, men det kan kun bruges som en indikator for dyrenes trivsel, da det ikke som sådan er målt under kontrollerede forhold.«
