Vi står over for en global sand-krise
Efterspørgslen på sand er steget eksplosivt, og det har negativ effekt på både mennesker og miljø.
sand ressource sandudvinding udvinding minedrift erosion miljø mennesker penge handel regulativer efterspørgsel mangelvare mangel floder havniveau Singapore Hong Kong Vietnam flodmunding dyr truede vandstand kysterosion biodiversitet

Efterspørgslen på sand er stigende. Milliardvis af sandkorn er den vigtigste ressource i beton og glas til byggeri, anlæg og elektronik. (Foto: Shutterstock)

Forestil dig en idyllisk strand eller en endeløs ørken – sandet forekommer forståeligt nok som en uendelig ressource.

Men som vi beskriver i en ny artikel – netop publiceret i tidsskriftet Science – skader overudnyttelsen af de globale sandforsyninger miljøet, og det udsætter flere samfund for fare ved at skabe mangel og fremme voldelig konflikt.

En eksplosiv stigning i efterspørgslen kombineret med uhæmmet udvinding skaber de 'perfekte' omstændigheder for sandmangel.

En overflod af evidens indikerer kraftigt, at der i stigende grad er mangel på sand i mange regioner.

For eksempel overgår Vietnams egen efterspørgsel landets samlede sandmængder.

Problemet bliver kun sjældent omtalt

Historien kort
  • Efterspørgslen på sand – en vigtig ressource i beton, elektronik og anlæg af veje – er steget eksplosivt.
  • Det har ført til regulær sandmangel i visse dele af verden, hvilket har alvorlige konsekvenser for både mennesker og miljø.
  • Problemet har endnu ikke fået den store bevågenhed, men det forsøger denne forskergruppe at råde bod på.

Hvis misforholdet mellem udbud og efterspørgsel fortsætter, risikerer Vietnam ifølge landets ministerium for byggeri at løbe tør for byggesand, når vi når frem til år 2020.

Problemet bliver dog kun sjældent omtalt i videnskabelige diskussioner og er ikke blevet systematisk undersøgt.

Det var faktisk mediedækning, der gjorde os opmærksomme på problemet.

Mens forskerne gør en stor indsats for at kvantificere, hvordan infrastruktursystemer som veje og bygninger påvirker de omkringliggende levesteder, er effekten af udvindingen af ​​bygningsmaterialer som sand og grus stort set blevet overset. 

For to år siden dannede vi en arbejdsgruppe, der har til formål at levere et integreret perspektiv på det globale sandbrug.

Vi mener, at det er afgørende at forstå, hvad der sker de steder, hvor der er sandudvinding, hvad sandet bliver brugt til, samt en lang række andre problemstillinger, så vi kan udforme realistiske og gennemførlige målsætninger.

Vi analyserer disse spørgsmål gennem systemintegration, der leverer en bedre forståelse af socioøkonomiske og miljømæssige interaktioner over afstande og tid.

På baggrund af dét, vi allerede har lært, mener vi, at det er på tide, at man udvikler internationale konventioner, der skal regulere udvindingen af sand, anvendelse og handel.

Efterspørgsel er steget eksplosivt

Sand og grus er nu de ressourcer, der udvindes mest af i verden; man udvinder mere sand end fossile brændstoffer og biomasse (beregnet i vægt).

Sand er en vigtig ingrediens i fremstillingen af beton, glas og elektronik samt anlæg af nye gader og veje.

Enorme sandmængder bliver udvundet til forskellige landvindingsprojekter, skifergasudvinding og strandfornyelsessprogrammer

De nylige oversvømmelser i Houston, Indien, Nepal og Bangladesh kommer alle til at bidrage til den stigende globale efterspørgsel på sand.

Underestimerer sandudvinding og anvendelse

I 2010 udvandt man cirka 11 milliarder ton sand udelukkende til byggeri og anlæg. I Asien og Stillehavs-regionen udvandt man mest efterfulgt af Europa og Nordamerika.

sand ressource sandudvinding udvinding minedrift erosion miljø mennesker penge handel regulativer efterspørgsel mangelvare mangel floder havniveau Singapore Hong Kong Vietnam flodmunding dyr truede vandstand kysterosion biodiversitet

Sandudvinding ved Mabukala-broen i Karnataka, Indien. (Foto: WikiMedia/Rudolph A. Furtado)

Alene i USA skønner man, at produktion og brug af byggesand og grus beløb sig til 8,9 milliarder USD i 2016, og produktionen er steget med 24 procent de seneste fem år.

Vi har fundet, at tallene groft underestimerer den globale sandudvinding og anvendelse. Ifølge flere regeringsorganer skjuler optegnelser og uensartet bogføring de reelle udvindingsrater.

Officielle tal underrapporterer hyppigt brugen af sand og inkluderer typisk ikke sand, der ikke bliver brugt til byggeri og anlæg.

Lokker profitmagere til

Sand er traditionelt et lokalt produkt, men regional mangel og visse landes sandudvindingsforbud har gjort det til en global handelsvare med en eksplosivt stigende international handelsværdi, der næsten er seksdoblet i løbet af de seneste 25 år.

Pengene, der er at tjene, lokker profitmagere til.

Som svar på omsiggribende voldsepisoder som følge af kampen for sand, indførte man i Hong Kong i begyndelsen af 1900-tallet et statsmonopol på sandudvinding og -handel. Det varede indtil 1981.

I dag handler organiserede kriminelle grupper i blandt andet Indien og Italien med sand og jord.

Singapores kæmpe sandimport har været skyld i uoverensstemmelser med Indonesien, Malaysia og Cambodja.

Skader både mennesker og miljø

De negative konsekvenser kan mærkes i de fattige regioner, hvor man udvinder sandet. Omfattende sandudvinding ændrer floderne og kysternes økosystemer samt forårsager erosion.

Forskning har afsløret, at sandudvinding har en effekt på mange dyrearter – blandt andet fisk, delfiner, krebsdyr og krokodiller.

Den meget truede gavial (Gavialis gangeticus – et krybdyr, som ligner krokodillen, men som adskiller sig ved at have et længere og smallere kæbeparti), der lever i Sydasien, især omkring floderne Ganges, Brahmaputra og Indus, er i stigende grad truet af sandudvindingen, der ødelægger eller eroderer de flodbredder, hvor gavialerne holder til.

Sandudvindingen kan også få alvorlige konsekvenser for lokalbefolkningen.

Strande og vådområder beskytter kystsamfundene mod havet, og øget erosion som følge af sandudvinding betyder, at disse samfund er mere udsatte og sårbare over for oversvømmelser og stormfloder.

sand ressource sandudvinding udvinding minedrift erosion miljø mennesker penge handel regulativer efterspørgsel mangelvare mangel floder havniveau Singapore Hong Kong Vietnam flodmunding dyr truede vandstand kysterosion biodiversitet

Sand og vand pumpes op på land i forbindelse med strandfornyelse, Mermaid Beach, Gold Coast, Australien, 20. august, 2017. (Foto: Steve AustinCC BY-SA)

For nylig publicerede Water Integrity Network en rapport, der fandt, at udvindingen af sand forværrede følgerne af tsunamien i 2004 i Sri Lanka.

I Mekong Deltaet – der regnes for et af de mest produktive landbrugsområder i verden, og som med 20.000.000 indbyggere har Vietnams største befolkningstæthed – er sandudvinding ved at reducere sedimentforsyningerne lige så drastisk som dæmningskonstruktion, hvilket truer deltaets bæredygtighed.

De store og flade deltaer gør områderne sårbare over for stigende vandstand, kysterosion og skader forårsaget af saltvand, der trænger ind i løbet af tørkeperioder, og som truer lokalsamfundets vand- og fødevaresikkerhed.

Helbredseffekter er kun mangelfuldt beskrevet

Sandudvindingens potentielle helbredseffekter er kun mangelfuldt beskrevet og bør granskes yderligere.

Udvindingsaktiviteterne skaber nye områder med stående vand, der kan udvikle sig til at blive ynglepladser for malariabærende myg. 

Områderne med stående vand risikerer også at spille en afgørende rolle i spredningen af den tropiske sårsygdom – Buruli ulcern - i Vestafrika. (Buruli ulcer er en overset tropesygdom, der uden behandling breder sig og angriber knoglerne, så sygdommen fuldstændig invaliderer den ramte person).

Området omkring Yangze-floden har ændret sig meget fra 1995 til 2013 som følge af sandudvinding. Se herunder:
Forebyggelse af en tragedie

Mediedækningen vokser takket være organisationer som FN's miljøprogram, men mange er ikke klar over problemets omfang. 

På trods af den store efterspørgsel bliver sandressourcens bæredygtighed sjældent adresseret – hverken af forskere eller politikere.

Problemets kompleksitet er uden tvivl en faktor. Sand er en fælles ressource – tilgængelig for alle, let at anskaffe og svær at regulere.

Derfor ved vi også kun lidt om de reelle globale omkostninger ved sandudvinding og -forbrug. Efterspørgslen vil stige yderligere i takt med, at havniveauet stiger, og byområderne fortsætter med at vokse. 

Indfør globale og regionale 'sandbudgetter'

Internationale aftaler som Konventionen om Biologisk Mangfoldighed (CBD – der blev vedtaget på verdenstopmødet i Rio de Janeiro i 1992) og FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling (vedtaget af verdens regeringsledere den 25. september 2015 på FN topmødet i New York) fremmer ansvarlig fordeling af naturlige ressourcer, men der findes ingen internationale konventioner, der regulerer sandudvinding, anvendelse og handel.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Så længe nationale regulativer ikke håndhæves strengt, vil skadelige effekter fortsat finde sted. 

Vi mener, at det internationale samfund bør udvikle en global strategi samt globale og regionale 'sandbudgetter'.

Det er på høje tide, at vi behandler sand som en ressource på lige fod med ren luft, biodiversitet og andre af naturens gaver, så vi kan bevare dem – også for fremtidige generationer.

Aurora Torres modtager støtte fra U.S. National Science Foundation, NASA-MSU Professional Enhancement Awards Program og US-IALE Foreign Scholar Travel Award Program. Jianguo 'Jack' Liu modtager støtte fra National Science Foundation, NASA-MSU Professional Enhancement Awards Program og Michigan AgBioResearch. Kristen Lear modtager støtte fra NASA-MSU Professional Enhancement Awards Program. Jodi Brandt hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.