Kraniet fra en hidtil ukendt tandhval er dukket op i fossil-samlingerne på et naturhistorisk museum i USA.
Det 3-4 millioner år gamle kranie tilhører en forfader til de nulevende narhvaler og hvidhvaler, der lever i havet omkring Nordpolen. Den helt nye hval-art har fået navnet ’Bohaskaia monodontoides’.
»Hidtil har vi kun kendt til hvidhval-fossiler, der var splintret i mindre fragmenter. Kraniet her var så komplet, at det kunne afsløre, der slet ikke var tale om en hvidhval,« fortæller opdagelsens bagmand Nicholas Pyenson, kurator ved Smithsonian’s National Museum of Natural History i USA, i en pressemeddelsese.
Kranie blev fundet i en mine
Allerede i 1969 blev kraniet fundet i en mine nær byen Hampton i den nordamerikanske stat Virginia. Dér var det havnet, da området lå under havet i pliocæn-tiden for 5 millioner år siden
Kraniet blev transportret til de palæontologiske samlinger ved Smithsonian Nationale Museum of Natural History i Washington DC.
Forskere identificerede hurtigt fossilet som tilhørende en hvidhval. Skødesløst blev det arkiveret og overladt til glemslen – indtil 2010.
Da fandt museets forskere Jorge Velez-Juarbe og Nicholas Pyenson kraniet frem igen. Grundigt sammenlignede de det med de skeletter af hvidhvaler og narhvaler, der blev opbevaret i museets afdeling for pattedyr.
Ansigt og snude var helt specielt
De grundige undersøgelser afslørede, at det fossile kranie havde mange træk ved ansigtet og snuden, som adskilte den fra Narhvaler og hvidhvaler.
Derfor fortjente hvalen en placering som ny slægt og art i pattedyrenes forgrenede slægtstræ.
Opdagelsen er blevet publiceret i Journal of Vertebrate Paleontology.
Den ny-opdagede - men uddøde - hval 'Bohaskaia monodontoides' svømmer i forgrunden, imens dens nulevende efterkommere hvidhvalen og narhvalen boltrer sig i baggrunden. (Tegning: Carl Buell, Smithsonian’s National Museum of Natural History)
Kraniet af 'Bohaskaia monodontoides' havde samlet støv på museet i 40 år, før forskerne opdagede, at det har tilhørt en hidtil ukendt hval. (Foto: Jorge Velez-Juarbe)
Jorge Velez-Juarbe holder kraniet fra en hvidhval, Dave Bohaska holder kraniet fra Bohaskaia monodontoides, og Nicholas Pyenson står med kraniet og tanden fra en narhval. De står i samlingen af havpattedyr ved Smithsonian’s National Museum of Natural History. (Foto: Jorge Velez-Juarbe)
Hvidhvaler er almindelige i havet omkring Nordpolen. Her er det dog i Vancouver Aquarium, et eksemplar ligger og gør sig til. (Foto: Stan Shebs)
Narhvaler har en meget karakteristisk tand, der ligner et horn. Her er en flok kommet op til overfladen for at trække vejret. (Foto: National Institute of Standards and Technology)
\ Kilder
- Nicholas Pyensons profil på web-sitet for Smithsonian’s National Museum of Natural History
- Jorge Velez-Juarbes profil på web-sitet for Smithsonian’s National Museum of Natural History
- Vélez-Juarbeab,Jorge et al, Bohaskaia monodontoides, a new monodontid (Cetacea, Odontoceti, Delphinoidea) from the Pliocene of the western North Atlantic Ocean, Journal of Vertebrate Paleontology Volume 32, Issue 2, 2012, DOI:10.1080/02724634.2012.641705
\ Nordpol-hvaler levede i varme have
Narhvaler og hvidhvaler har muligvis ikke altid levet i de iskolde vande, hvor de boltrer sig i dag.
Det opsigtsvækkende fund af den forhistoriske hval ’Bohaskaia monodontoides’ afslører, at de arktiske hvaler ikke altid har været tilpasset livet i koldt vand. For 3-4 millioner år siden levede de på langt varmere breddegrader.
»Nulevende hvidhvaler og narhvaler findes kun i Arktis og de subarktiske områder. Men fossilet af ’monodontides’ placerer deres forfædre langt nede i tempererede og ligefrem tropiske områder,« siger Nicholas Pyenson fra Smithsonian’s National Museum of Natural History i USA.
Forskerne gætter på, at ændringer i verdenshavenes havstrømme har betydet, at hvalernes bytte-dyr flyttede sig til nye områder. Narhvalernes forfædre flyttede derfor mod nord, fordi de kunne finde føde dér.
