Forsker: Lav de hårde teknisk-naturvidenskabelige uddannelser om

Sørens yndlingsfag er biokemi. Da han fik sin hue i gymnasiet, besluttede han sig for at læse faget på universitetet og glædede sig til at opleve reaktionerne fra nærmeste hold i laboratorierne.

Men han blev skuffet. Uddannelsens første år viste sig kun at byde på kedelige hjælpefag, der slet ikke handlede om det, han egentlig var kommet for at lære.

Specielt matematikkurset havde han svært ved at se nogen mening med. Det havnede hurtigt i kategorien ’spild af tid’.

»De studerende på de senere årgange har sagt til os: ’Det matematik I kommer til at lave her.. det er næsten ikke noget af det I kommer til at bruge... og det matematik I skal bruge, det får I igen næste år. Det, de kalder biokemi, kommer først på andet år.’ Jeg vidste ikke, vi skulle have matematik på den her måde, så det kom som en overraskelse. Mange har sagt, at de nok havde valgt at læse noget andet, hvis de havde vidst det,« fortalte Søren, da han læste biokemi på første semester ved Københavns Universitet.

Interessen for naturvidenskab er stor

Søren er én af i alt 38 studenter fra i alt seks HTX og STX-klasser, som en forsker har fulgt under og efter deres gymnasietid i forbindelse med en ny undersøgelse af unges fravalg af naturvidenskabelige og tekniske fag.

Studiet kaster lys over, hvorfor mange unge, der er glade for matematik, fysik og kemi i gymnasiet, undgår at læse den slags fag på universitetet, mens en betydelig del af dem, der rent faktisk søger ind på uddannelserne, ikke møder det, de forventede og ofte ender med at afbryde deres uddannelse.

»Den første del af uddannelserne bør laves grundlæggende om. Hvis uddannelserne inden for de tekniske og naturvidenskabelige fag kunne justere på de første studieårs form og indhold, ville det muligvis ikke bare matche forventningerne på de nye første års studerende – det ville efter alt at dømme også kunne tiltrække nogle af de unge, der i dag fravælger disse uddannelser, selvom de er voldsomt interesserede i fagene,« siger Henriette Tolstrup Holmegaard fra Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

De fordomsfulde har mest ret

En betydelig del af de interviewede elever understregede over for Henriette Tolstrup Holmegaard, at de i gymnasiet netop havde en forkærlighed for fag som matematik, kemi og fysik. De oplevede fagene som kilde til at forstå den omkringliggende verden og til at blive klogere på deres egen hverdag.

Alligevel var det kun den ene del af denne gruppe unge, der havde lyst til at forfølge deres interesse ved at tage en decideret universitetsuddannelse. Den anden del af gruppen fravalgte uddannelserne, fordi de havde en forestilling om, at de ikke handlede om det, de egentlig interesserede sig for.

Studenterne opfattede studierne som verdensfjerne og rigide, og mente, at de ikke kunne bruge dem til at udvikle sig selv. Mange havde også en forestilling om, at de, når de engang var færdige og fik et job, kom til at stå alene i en skummel kælder og rode med uoverskuelige forsøgsopstillinger.

»Når det kommer til en forventningsafstemning, er det faktisk den gruppe, der fravalgte, der havde mest ret. Den gruppe, der valgte en teknisk og naturvidenskabelig uddannelse, havde nemlig svært ved at få indfriet deres forventninger. De studerende havde svært ved at skabe mening i det fagindhold, de mødte. De havde simpelthen svært ved at få øje på det studium, de havde søgt ind på,« pointerer Henriette Tolstrup Holmegaard.

Undervisningen alt for videnskabscentreret

Flere af de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser er opbygget, så de studerende får alle redskaberne på plads, inden de får lov til at bruge dem. Men de unge har svært ved at lære et fagindhold, de ikke kan se meningen med, fortæller Henriette Tolstrup.

De unge tager afstand fra at skulle lære udenad. De vil tænke selv. De vil være kreative. De vil kunne se en mening med det hele – ellers bliver studiet ligegyldigt.

»Uddannelsernes relevans bliver illustreret meget sent. Vi gør det svært for de unge, når de unge først bliver konfronteret med virkelige problemstillinger sent i uddannelsen. Laver man det om, så de unge med det samme bliver stillet over for opgaver, der er centrale for faget og måske endda minder om dem, de vil skulle løse i det virkelige arbejdsliv, møder man ikke kun dem, der søger ind, men har også en chance for at få fat i dem, der fravælger det,« siger hun.

Leder af strukturbiologisk laboratorium på Københavns Universitet, lektor Birthe B. Kragelund, gør opmærksom på, at biokemi-uddannelsen efter en grundig evaluering vil blive moderniseret fra studiestart 2013.

»Jeg er utrolig glad for de pointer artiklen trækker frem, idet vi netop har valgt at fokusere på at indarbejde de tekniske hjælpefag rettidigt og med et biokemisk fokus. Desuden vil de to første fag den studerende møder nu være den biokemiske organiske kemi og de molekylære videnskabers grundvidenskab. Kernefagene bliver mødt på allerførste studieår, og vores evalueringer viser samstemmende behovet herfor,« siger Birthe B. Kragelund.

Resultaterne er netop publiceret det anerkendte videnskabelige tidsskrift International Journal of Science Education.

Du kan læse forskerens anbefalinger til undervisningen i boksen herunder.