For første gang nogensinde har forskere udsat et koralrev i den virkelige verden for den mængde syre, der vil være i verdenshavene, hvis vi fortsætter med at udlede CO₂ i det tempo, som vi gør i dag.

Resultatet af det store eksperiment er desværre hverken særligt overraskende eller opmuntrende, fordi det viser, at koralrevene kommer til at få det endnu mere skidt i fremtiden.

Det er synd for korallerne i sig selv, men det kan også komme til at have alvorlige konsekvenser for de mange millioner mennesker, som lever af den fiskeri og turisme, som koralrevene gør mulig.

Det fortæller Rebecca Albright, der er ph.d., forsker ved California Academy of Sciences og førsteforfatter til det nye studie.

»For mig er koralrevene en smuk kilde til liv, som vi skader ved vores udledning af CO₂. For koralrevenes skyld er der ikke et øjeblik at spilde i forhold til at etablere et energisystem, der ikke smider dets affald op i himlen og ned i havet,« siger hun i en pressemeddelelse.

Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.

’Worst case’ er en realitet

Resultaterne af studiet viser desværre, at forskernes værste frygt kommer til at blive en realitet.

Sammenlignet med resultater fra laboratoriet viser det nye studie, at virkeligheden formentlig bliver ramt af et ’worst case’ scenarie.

Det siger Alejandro Ordonez Gloria, der er lektor ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet og Queens University i Belfast.

Alejandro Ordonez Gloria er ikke overrasket over resultatet, men han fortæller, at det peger på, at korallerne bliver ramt hårdt af klimaforandringer på to måder:

1. For det første bliver havet omkring korallerne opvarmet, og det ødelægger dem.
2. For det andet bliver havet surt, og det betyder, at korallerne får sværere ved at bygge sig selv op igen.

»Resultatet er en vurdering af fremtiden for korallerne, som er lavet i den virkelige verden, hvilket gør det meget mere relevant at forholde sig til end forsøg i laboratoriet,« siger Alejandro Ordonez Gloria, der ikke har noget med det nye studie at gøre.

Sådan ser et dødt koralrev ud. (Foto: Shutterstock)

Kan bruges til at træffe mere velfunderede beslutninger

Desuden kan forsøgsopsætningen ifølge Alejandro Ordonez Gloria bruges til at lave beregninger af, hvad der kommer til at ske i fremtiden, hvis vi:

1. Stopper med at lede så meget CO₂ ud i atmosfæren, som vi gør i dag.
2. Fortsætter, som vi har gjort indtil videre,
3. Begynder at sende mere CO₂ ud i atmosfæren, eksempelvis hvis Indien vil fremme deres økonomiske vækst ved hjælp af fossile brændstoffer.

»Det er et meget godt feltforsøg, som kan blive relevant at bruge til at udstikke retningslinjer for, hvordan vi skal forholde os, hvis vi vil have koralrev i fremtiden,« fortæller Alejandro Ordonez Gloria.

Simulerede havets surhedsgrad om 100 år

I det nye studie har forskerne for første gang kunstigt har øget surhedsgraden af havet omkring et lille stykke koralrev på 400 kvadratmeter ved Great Barrier Reef (ved One Tree Island).

Her øgede forskerne i en time koncentrationen af kulsyre i det havvand, som flød hen over revet.

Mængden af syre svarede til den surhedsgrad, som verdenshavene vil have om 100 år, hvis CO₂-udledningen fortsætter ufortrødent.

Korallerne ved One Tree Island, Great Barrier Reef, er stadig sunde. (Foto: Aaron Takeo Ninokawa)

»Den slags forsøg er vigtige for at forstå, hvordan forsuringen af havene kommer til at påvirke korallerne i virkeligheden og ikke bare i kontrollerede laboratorieforsøg,« siger Rebecca Albright.

Når havet gøres mindre surt, får korallerne det bedre

Reduktionen i korallernes evne til at vokse sker, fordi forsuring af havene tager nogle af de komponenter, som korallerne skal bruge for at vokse, ud af vandet.

Processen hedder kalcificering, hvor stenkoraller danner et kalkskellet af calciumkarbonat, der er opløst i vand.

»Netto falder kalcificeringen med 34 procent for koralsamfundet, når vi simulerer den forsuring, som vi vil opleve, hvis vi ikke dramatisk mindsker CO₂-udledningen. Det har potentialet til at kompromittere hele økosystemet,« advarer Rebecca Albright.

Rebecca Albright udgav forrige år et andet studie, som viste, at hvis forskerne kunstigt sænkede surhedsgraden i havet omkring et koralrev til niveauerne, som de var for 100 år siden, begyndte korallerne at vokse hurtigere.