Første eksperiment i ægte koralrev: Sådan påvirker CO2-udledning om 100 år
Forskere har for første gang set, hvad der sker, når et helt koralrev bliver udsat for den forsuring, som atmosfæren kommer til at være skyld i, hvis vi ikke snart ændrer kurs og reducerer udledningen af CO2.
Koralrev koraller great barrier reef co2 udledning klima forsuring

Eksperimentet fandt sted i et afgrænset område på 400 kvadratmeter ved Great Barrier Reef, Australien. (Foto: Aaron Takeo Ninokawa)

Eksperimentet fandt sted i et afgrænset område på 400 kvadratmeter ved Great Barrier Reef, Australien. (Foto: Aaron Takeo Ninokawa)

For første gang nogensinde har forskere udsat et koralrev i den virkelige verden for den mængde syre, der vil være i verdenshavene, hvis vi fortsætter med at udlede CO2 i det tempo, som vi gør i dag.

Resultatet af det store eksperiment er desværre hverken særligt overraskende eller opmuntrende, fordi det viser, at koralrevene kommer til at få det endnu mere skidt i fremtiden.

Det er synd for korallerne i sig selv, men det kan også komme til at have alvorlige konsekvenser for de mange millioner mennesker, som lever af den fiskeri og turisme, som koralrevene gør mulig.

Det fortæller Rebecca Albright, der er ph.d., forsker ved California Academy of Sciences og førsteforfatter til det nye studie.

»For mig er koralrevene en smuk kilde til liv, som vi skader ved vores udledning af CO2. For koralrevenes skyld er der ikke et øjeblik at spilde i forhold til at etablere et energisystem, der ikke smider dets affald op i himlen og ned i havet,« siger hun i en pressemeddelelse.

Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Historien kort
  • Forsøg på et rigtigt koralrev viser, at klimaforandringer kommer til at smadre dem.
  • Koralrev bliver ramt tofold af klimaforandringerne.
  • Hvis koralrevene skal reddes, skal der ske noget nu.

’Worst case’ er en realitet

Resultaterne af studiet viser desværre, at forskernes værste frygt kommer til at blive en realitet.

Sammenlignet med resultater fra laboratoriet viser det nye studie, at virkeligheden formentlig bliver ramt af et ’worst case’ scenarie.

Det siger Alejandro Ordonez Gloria, der er lektor ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet og Queens University i Belfast.

Alejandro Ordonez Gloria er ikke overrasket over resultatet, men han fortæller, at det peger på, at korallerne bliver ramt hårdt af klimaforandringer på to måder:

  1. For det første bliver havet omkring korallerne opvarmet, og det ødelægger dem.
  2. For det andet bliver havet surt, og det betyder, at korallerne får sværere ved at bygge sig selv op igen.

»Resultatet er en vurdering af fremtiden for korallerne, som er lavet i den virkelige verden, hvilket gør det meget mere relevant at forholde sig til end forsøg i laboratoriet,« siger Alejandro Ordonez Gloria, der ikke har noget med det nye studie at gøre.

Koralrev koraller great barrier reef co2 udledning klima forsuring

Sådan ser et dødt koralrev ud. (Foto: Shutterstock)

Kan bruges til at træffe mere velfunderede beslutninger

Desuden kan forsøgsopsætningen ifølge Alejandro Ordonez Gloria bruges til at lave beregninger af, hvad der kommer til at ske i fremtiden, hvis vi:

  1. Stopper med at lede så meget CO2 ud i atmosfæren, som vi gør i dag.
  2. Fortsætter, som vi har gjort indtil videre,
  3. Begynder at sende mere CO2 ud i atmosfæren, eksempelvis hvis Indien vil fremme deres økonomiske vækst ved hjælp af fossile brændstoffer.

»Det er et meget godt feltforsøg, som kan blive relevant at bruge til at udstikke retningslinjer for, hvordan vi skal forholde os, hvis vi vil have koralrev i fremtiden,« fortæller Alejandro Ordonez Gloria.

Forsuring af havene

Forsuring af havene sker, når indholdet af CO2 i atmosfæren stiger.

CO2 reagerer med vand og danner kulsyre, som gør havenes pH-værdi lavere.

Når pH-værdien bliver lavere, kan nogle biokemiske reaktioner blive sværere at få til at forløbe, eksempelvis kalcificering, som blandt andet koraller og muslinger benytter til at danne deres hårde ydre skal.

Simulerede havets surhedsgrad om 100 år

I det nye studie har forskerne for første gang kunstigt har øget surhedsgraden af havet omkring et lille stykke koralrev på 400 kvadratmeter ved Great Barrier Reef (ved One Tree Island).

Her øgede forskerne i en time koncentrationen af kulsyre i det havvand, som flød hen over revet.

Mængden af syre svarede til den surhedsgrad, som verdenshavene vil have om 100 år, hvis CO2-udledningen fortsætter ufortrødent.

Påvirker hele koralrev

Tidligere har forskere i laboratorieforsøg vist, at individuelle koraller dør, når de skal forsøge at overleve i for surt vand, og studiet bekræfter, at det ikke bare gælder de individuelle koraller, men koralrevene som helhed.

Mere præcist kan forskerne se, at korallernes evne til at vokse blev reduceret med omkring en tredjedel i den periode, hvor de var udsat for det mere syreholdige vand.

Koralrev koraller great barrier reef co2 udledning klima forsuring

Korallerne ved One Tree Island, Great Barrier Reef, er stadig sunde. (Foto: Aaron Takeo Ninokawa)

»Den slags forsøg er vigtige for at forstå, hvordan forsuringen af havene kommer til at påvirke korallerne i virkeligheden og ikke bare i kontrollerede laboratorieforsøg,« siger Rebecca Albright.

Når havet gøres mindre surt, får korallerne det bedre

Reduktionen i korallernes evne til at vokse sker, fordi forsuring af havene tager nogle af de komponenter, som korallerne skal bruge for at vokse, ud af vandet.

Processen hedder kalcificering, hvor stenkoraller danner et kalkskellet af calciumkarbonat, der er opløst i vand.

»Netto falder kalcificeringen med 34 procent for koralsamfundet, når vi simulerer den forsuring, som vi vil opleve, hvis vi ikke dramatisk mindsker CO2-udledningen. Det har potentialet til at kompromittere hele økosystemet,« advarer Rebecca Albright.

Rebecca Albright udgav forrige år et andet studie, som viste, at hvis forskerne kunstigt sænkede surhedsgraden i havet omkring et koralrev til niveauerne, som de var for 100 år siden, begyndte korallerne at vokse hurtigere.

Derfor er koralrevene vigtige

Koralrev er rev, der er opbygget af milliarder af kolonier af små organismer, som danner et hårdt skellet, der gør koralrevene hårde.

Selvom koralrevene kun udgør mindre en 0,1 procent af havets overflade, bor 25 procent af alle marine arter i revene. Koralrevene kaldes derfor også for ’havets regnskov’.

Verdens koralrev er dog truet af global opvarmning, hvor både forsuring og opvarmning af havene slår korallerne ihjel.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk