Fantastisk! Astronomer finder en 'superjord' ved nabostjerne
Kilde: 
15 november 2018

En af de stjerner, der er allertættest på vores egen stjerne, Solen, har nu fået selskab af sin egen planet.

Det har den selvfølgelig haft i mange år, men det er først nu, vi har opdaget, at den er der – og den er tættere på os end nogen anden exoplanet.

Det skriver BBC.

Det er omkring nabostjernen Bernard's Star, at den nye exoplanet, Bernard's Star b, er blevet opdaget.

bernards star b nye exoplanet superjord

Overfladen på Bernard's Star b kan se nogenlunde sådan ud: Frossen og med et rødligt lys fra dens stjerne, der er en rød dværg. (Illustration: ESO/M. Kornmesser) 

Exoplaneten har cirka samme afstand fra sin sol, som Merkur har fra vores, men vores nabostjerne er en såkaldt rød dværg og altså en hel del koldere end vores egen stjerne. (Røde dværge har fået navnet, fordi det meste af det lys, de udsender er rødt. Det hænger sammen med deres lave temperatur på kun omkring 3.000 grader, hvilket er halvdelen af Solens temperatur.)

Derfor er temperaturen på Bernard's Star b også cirka -150 grader, og hvis der er vand til stede, vil det være frossent. Medmindre der er en tyk atmosfære, der beskytter planeten, og det tror forskerne.

Opdagelsen af den nye exoplanet er beskrevet i tidsskriftet Nature, og her står der, at den har en masse på omtrent 3,2 gange Jordens, og den er derfor i kategorien 'superjord' - planeter mellem 1 og 10 jordmasser.

Ph.d. i astrofysik Rodrigo F. Diaz fra Institute of Astronomy and Space Physics in Buenos Aires i Argentina har ikke været en del af det nye studie, men har skrevet om det i Nature.

»Denne usædvanlige planet er en vigtig brik i puslespillet om planeters dannelse og udvikling, og den bliver måske blandt de første exoplaneter med en lille masse, hvis atmosfære bliver grundigt undersøgt,« skriver han.

sj

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.