Ved hjælp af data fra det netop afsluttede kortlægningsprojekt ''Sloan Digital Sky Survey'' (SDSS) har astronomer fundet et meget interessant objekt i Solsystemet.
Objektet, der har fået katalogbetegnelsen 2006 SQ372, udmærker sig ved at have en meget langstrakt (elliptisk) bane.
Lige nu befinder 2006 SQ372 sig godt 3,2 mia. km fra Jorden (en smule nærmere end planeten Neptun), men dets afstand kan komme helt op på ca. 240 mia. km svarende til næsten 1.600 gange afstanden mellem Solen og Jorden. 2006 SQ372 formodes at være en kometagtig klump af klippe og is, der er ca. 50-100 km stor.
Det interessante objekt blev opdaget på SDSS-billeder optaget i perioden mellem d. 27. september og d. 21. oktober 2006. Efterfølgende blev opdagelsen bekræftet vha. optagelser fra både 2005, 2006 og 2007.
Fordi 2006 SQ372 har en så ekstremt aflang bane, er det muligt, at objektet stammer fra den såkaldte Oort-sky. I 1950 foreslog den hollandske astronom Jan Oort, at Solsystemet er omkranset af en stor sky af små dybfrosne klumper af sten og is.
Selvom 2006 SQ372' maksimale afstand til Solen er enorm, er den dog stadig omkring 10 gange for lille i forhold til den formodede Oort-sky. Det er imidlertid muligt, at 2006 SQ372 er medlem af en indre del af Oort-skyen. En sådan indre sky kan være blevet dannet pga. tyngdepåvirkninger fra en stjerne, der på et tidspunkt er passeret forbi Solsystemet.
Kilde til viden
Astronomerne har tidligere tænkt de samme tanker om den fjerne isverden Sedna, der blev opdaget i 2004. Sedna har også en langstrakt bane, men når dog 'kun' ud på en afstand, der svarer til ca. 900 gange afstanden mellem Solen og Jorden.
Sedna er med en anslået diameter på 1.600 km meget større end 2006 SQ372. Uanset om 2006 SQ372 og Sedna stammer fra Oort-skyen, er observationer og undersøgelser af disse og andre lignende objekter i de fjerneste og koldeste afkroge af vores Solsystem en uhyre vigtig kilde til viden om vores planetsystemes dannelse og udvikling.
Lavet i samarebjde med Tycho Brahe Planetarium
