En pingvin, der vralter afsted på sine korte ben. Sød ser den ud. Men denne pingvin er på størrelse med en voksen mand!
Palæontologer fra Tyskland og New Zealand har fundet fossiler af, hvad der ser ud til at være en kæmpepingvin på størrelse med et menneske.
Fundet af den forhistoriske kæmpepingvin er netop udgivet i tidsskriftet Nature Communications.
Kæmpepingvinen har været en tung krabat
Forskerne har ikke fundet et helt skelet, men en række knogler, som, de vurderer, er fra en forhistorisk pingvin.
Palæontolog Jesper Milan er da også overbevist så langt:
»Det ligner pingvinknogler rigtig godt. Der tror jeg ikke, de har taget fejl,« siger Jesper Milan, der er museumsinspektør på Geomuseum Faxe, til Videnskab.dk. Han har ikke været en del af studiet.
Ud fra størrelsen på knoglerne, i forhold til de samme knogler hos moderne pingviner, vurderer forskerne, at fortidsdyret har været 1,77 m høj - altså på højde med en gennemsnitlig voksen mand. Pingvinen har ifølge forskernes beregninger vejet omkring 100 kg,
»Pingviner har et ekstremt tykt spæklag, så med den størrelse har de været tunge,« siger Jesper Milan.
\ Læs mere
Den første store pingvin
Fossilerne fra pingvinen Kumimanu biceae er 60-55 millioner år gamle. Den er altså opstået kun få millioner år efter den store masseuddøen for 66 millioner år siden, hvor blandt andre dinosaurerne forsvandt. Indenfor palæontologi og evolution er det meget kort tid.
»Det er jo et rigtig spændende tidspunkt i udviklingshistorien. Livet på Jorden er lige kommet på fode igen efter den store massedød, og de overlevende dyrearter udbreder sig til alle de tomme nicher efter de dyr, der ikke overlevede massedøden. Pingvinerne er på det tidspunkt stort set kun lige opstået,« siger Jesper Milàn.
\ Hvorfor var dyr så store før i tiden?
Kæmpedovendyr, kæmpebæltedyr, kæmpebævere og nu også kæmpepingviner. Hvorfor var der så mange 'kæmpedyr' før i tiden?
Ifølge Jesper Milan er vor tids fauna/dyreliv meget småt i forhold til tidligere tider. Det er altså ikke kæmpefaunaen, der er speciel, men snarere den nutidige mangel på kæmpefauna.
En del af forklaringen er ifølge Jesper Milan plads. Vi er, i evolutionært og geologisk tidsperspektiv, kun næsten lige trådt ud af en istid. Istiden har med de enorme gletsjere indskrænket pladsen, hvor dyr kan leve og udfolde sig. Samtidig har maden været mere knap.
Hvis man rejste tilbage til før den seneste istid, ville man støde på mange flere store dyr, blandt andet mange flere og større slags elefanter og giraffer, fortæller palæontolog Jesper Milan fra Geomuseum Faxe.
Man har før fundet fossiler af meget store pingviner, men ikke så langt tilbage i tiden. Og den store pingvin er opstået nogenlunde samtidig med de små pingviner.
Fossilerne er fundet i New Zealand, som lå noget tættere på Antarktis, da kæmpepingvinen levede. Den har altså levet i et klima meget ligesom det, pingviner lever under i dag.
Har lignet moderne pingviner
Ifølge Jesper Milan har pingvinerne sandsynligvis ret hurtigt nået frem til deres ideelle form, og de har derfor ikke ændret sig meget i de sidste cirka 60 millioner år.
»Pingviner er med det fossilmateriale, jeg har set, kommet til at ligne pingviner ret hurtigt,« siger han.
Derfor er det også meget sandsynligt, at den store fortidspingvin har lignet sine nulevende efterkommere meget. Bortset fra størrelsen.
\ Læs mere
Hjælpeløse fugleunger tvinger pingviner på land
Ligesom nutidens pingviner har kæmpepingvinen Kumimanu biceae været en ideel svømmer.
Men fordi pingviner lægger æg, er de nødt til at udruge deres unger på land, i modsætning til hvaler, der føder levende unger. Generelt er fugleunger meget hjælpeløse, når de er helt små.
»Pingviner er helt ekstremt tilpassede et liv i havet, men deres æg binder dem til landjorden. De er hurtige og graciøse svømmere. Hvis de kunne føde levende unger kunne de skippe livet på land fuldstændig,« siger Jesper Milan.
I havet har den store pingvin været en effektiv jæger, ligesom vor tids pingviner. Men også lig pingviner nu til dags, har den været meget kluntet på land.
»Du kunne med garanti sagtens løbe fra den,« siger Jesper Milan.
Den har altså ikke været et faretruende møde for andre end fisk.
Og dog. Forestil dig denne scene med en knap to meter høj pingvin:
Lignende stor havfugl, mens dinosaurerne levede
Ifølge Jesper Milan er det interessant, at den store pingvin har overtaget en niche fra en anden stor havlevende fugl.
I slutningen af kridttiden, da dinosaurerne levede, var der også en stor fugleart, Hesperornis, som levede i havet, ligesom pingviner. Den havde netop nogenlunde samme størrelse, som den nyopdagede kæmpepingvin. Men Hesperornis brugte sine stærke ben til at svømme med i modsætning til pingviner, hvor det er vingerne, der er omdannet til luffer.
Hesperornis uddøde dog sammen med dinosaurerne. Men blot få millioner år efter har pingvinen tilsyneladende udviklet sig til at overtage dens rolle i havet.
Indtil en ny konkurrent kom på banen.
Ifølge studiet tyder meget på, at de store pingviner forsvandt efter 10-15 millioner år. Det var nogenlunde samtidig med, at store havpattedyr som sæler og hvaler begyndte at komme frem. Pattedyrene har dermed formentlig overtaget pladsen som store jægere i havet.
