Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Dinosaurudryddelsen skabte måske paradis for frøer

Annonce:

Da dinosauerne forsvandt fra Jordens overflade, skabte det måske et mekka for frøer. Det viser ny forskning, skriver Sciencemag.org.

Efter udryddelsen for cirka 66 millioner år siden, da dinosaurerne forsvandt, begyndte frøarter nemlig at sprede og udvikle sig hastigt.

Sådan lyder konklusionen på et slags artudviklingsstamtræ, som en række forskere har kreeret.

Ved at undersøge hundredevis af DNA-stykker fra frøer har de kunnet lave evolutionsdiagrammet, der viser, hvordan forskellige frøarter er opstået og har udviklet sig gennem tiden.

Og her har det altså vist sig, at frøerne ikke opstod i tidsperioden før dinosauerne, men at 88 procent af frøarterne i stedet kom til i perioden omkring dinosaurernes udryddelse. Det inkluderer blandt andet alle træfrøer, der – som navnet antyder – bruger det meste af deres tid i træer.

»Der er tre slægter, der bare var på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, og de eksploderede bare helt vildt,« siger David Wake, der herpetolog ved University of California, Berkeley og medforfatter på studiet, ifølge NPR.org.

Studiet, der er publiceret i Proceedings in the National Academy of Sciences, forklarer eksplosionen med, at frøerne – ligesom mange andre arter – 'greb muligheden' for at udvikle og formere sig, da dinosaurerne pludselig ikke var en trussel længere.

Annonce:

sj