Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Små, nuttede papegøje-hop er et levn fra dinoerne

Du tænker måske ikke »dinosaurus« som det første, når du ser en stillehavspapegøje hoppe rundt. Men faktisk kan kombinationen af hop og bask med vingerne afsløre, hvordan evnen til at flyve udviklede sig, siger et forskerpar. (Video: Science Magazine)

Et gammelt skib sejler gennem tåget vand med et antikt kort over Europa i baggrunden og klipper langs kysten, hvilket skaber en vintage-agtig opdagelsesrejse-scene.

Den danske ekspedition til Arktis, der endte i en dødelig katastrofe  

En lysende stjerne i midten af en farverig tåge med glødende røde, blå og hvide skyer, omgivet af utallige små stjerner spredt ud over den mørke rumbaggrund.

Universets historie: Fra Big Bang til vores solsystem 

En blåhaj svømmer i dybtblåt vand, ledsaget af en flok stribede pilotfisk. Billedet er taget af Derk Remmers og GHOST DIVING.

Sjælden optagelse: Hvidhaj spottet i Middelhavet

Tre gamle kranier, en hånd, der holder en smartphone, et stenredskab og et gammelt manuskript svæver på en struktureret brun baggrund. Den danske tekst i midten lyder "7 mio. år på 11 minutter.".

Hele menneskehedens historie - fortalt på 11 minutter

Annonce:

Umiddelbart er der måske ikke meget, der får dig til at tænke på en dinosaurus, når de små stillehavspapegøjer hopper rundt fra gren til gren for at finde mad.

Men fuglenes måde at blande hop og bask med vingerne, kan stamme helt tilbage fra deres fuglelignende dino-forfædre, og dermed kan de små papegøjer sladre om, hvordan evnen til at flyve udviklede sig, skriver sciencemag.org.

Det fortæller et amerikansk forskerpar fra Stanford University i et nyt studie i tidsskriftet Science Advances.

I studiet undersøgte forskerne 13 stillehavspapegøjer – med det latinske navn Forpus coelestis – ved hjælp af slow-motion-kameraer og trykfølere på deres siddepinde.

Forskerne kunne ikke overraskende se, at papegøjerne først og fremmest brugte deres ben til at sætte af med, når de kun skulle bevæge sig over helt korte afstande. Jo længere hoppene blev, des mere begyndte papegøjerne derimod at bruge deres vinger til at komme fremad.

Forskerne brugte efterfølgende modellerne fra papegøjerne til at anslå, hvordan evnen til at flyve langsomt udviklede sig hos fire fuglelignede dinosaurer med vinge-lignende arme.

Ifølge forskerne fik dinosaurarterne Archaeopteryx og Microraptor formentlig mest ud af at tage deres 'vinger' til hjælp, når de hoppede fra træ til træ.

Annonce:

Faktisk ville de kunne forlænge deres hop med op til 20 procent, konkluderer forskerne.

De større og tungere fjerklædte dinosaurarter, Protarchaeopteryx og Caudipteryx, ville derimod ikke få noget ud af at baske med deres fjerbeklædte arme, mener forskerne.

Forskerne konkluderer derfor, at Archaeopteryx fik en fordel over sine konkurrenter ved at kombinere hop og bask med 'vingerne', og at denne fordel kan have været med til at drive udviklingen af evnen til at flyve, skriver sciencemag.org.

on