Danske søer trues af klimaforandringer

I flere årtier har miljøorganisationer, landbrug, virksomheder og politikere skændtes om, hvordan man forbedrer forholdene i danske søer og vandløb.

Danmark fik sin første vandmiljøplan i 1985, og siden da har en række andre regler og direktiver forsøgt at dæmme op for udledningen af næringsstoffer, som forurener søer og vandløb.

Men de mange års indsats for danske søer er nu truet af en ny type problemer, advarer professor og ekspert i søer, Erik Jeppesen.

»Den indsats, som man har gjort for at forbedre forholdene i søer og vandløb bliver modvirket af temperaturstigninger. Vores forskning viser, at opvarmning af søerne har samme type effekt som udledning af næringsstoffer,« siger Erik Jeppesen, som er professor ved Institut for Bioscience–Sø-økologi ved Aarhus Universitet.

Han har stået i spidsen for flere internationale forskningsprojekter, som igennem en årrække har undersøgt klimaforandringers effekt på søer, og som for nyligt vakte opsigt på blandt andet National Geographic.

Danmark får problemer med EU-krav

Danmark har i de seneste årtier postet milliarder af kroner i kampen for at reducere udledningen af næringsstoffer som fosfor og kvælstof fra husholdninger, industri og landbrug.

Alligevel har vi haft problemer med at leve op til kravene i EU's Vandrammedirektiv, som siger, at Danmark skal have en god økologisk tilstand i såvel søer som grundvand, åer og kystnære farvande i 2015.

Og med de forventede klimaforandringer vil Danmark få endnu sværere ved at efterleve EU's krav, mener Erik Jeppesen.

»Når temperaturen stiger, sker der en udvikling i søerne, som svarer til, hvad der sker, når man udleder næringsstoffer. Det er et problem på den måde, at det bliver sværere at leve op til kravene fra vandrammedirektivet,« siger Erik Jeppesen.

Forsker: Ikke en alvorlig trussel

På Københavns Universitet er professor emeritus Morten Søndergaard enig i, at temperaturstigninger kan have nogenlunde samme effekt på søerne som udledning af de udskældte næringsstoffer.

Men han mener alligevel ikke, at udsigten til klimaforandringer er en alvorlig trussel mod de danske søer.

»Hvis der sker en markant ændring i temperaturerne over de næste 50 år, så siger vores nuværende viden, at ja; næringssaltene vil omsættes hurtigere, og nogle organismer vil få en fordel frem for andre. Men vil det være katastrofalt? Ikke efter min overbevisning,« siger Morten Søndergaard fra Biologisk Institut og tilføjer:

»Det vil ikke ændre markant på søernes økologiske tilstand - så skal det i hvert fald være dramatiske temperaturændringer på mere end fire-fem grader som gennemsnit, og det er der ikke sandsynlighed for.«

Ligesom Erik Jeppesen har Morten Søndergaard igennem de seneste årtier forsket i, hvordan temperaturændringer påvirker søer.

Flere giftige alger i søerne

Men selvom forskerne er uenige om, hvor alvorlig en trussel det varme vand er for danske søer, så er de overordnet set nogenlunde enige om, hvilke processer temperaturstigningerne kan sætte gang i.

Begge forskere nævner eksempelvis, at varmere vand kan betyde, at der kommer flere af de giftige blågrønalger i danske søer.

»Om sommeren vil der komme flere blågrønalger, som kan være giftige for hunde, kalve og andre dyr. Perioden, hvor de giftige alger blomstrer op, vil også blive længere, og det vil generelt gøre søerne mere grumsede,« forklarer Erik Jeppesen.

Årsagen til den stigende algeopblomstring er blandt andet, at blågrønalgerne vokser og formerer sig bedre i varmere vand. Samtidig påpeger Erik Jeppesen, at stigende temperaturer kan betyde, at der frigives flere næringsstoffer – særligt fosfor – som ellers normalt ville være indkapslet i mudderet i søbunden.

Fosfor er guf for blågrønalger, og derfor kan frigivelsen af fosfor sparke endnu mere liv i opblomstringen af algerne, mener Erik Jeppesen.

Ørreder, gedder og aborrer får det svært

Erik Jeppesens forskning tyder samtidig på, at temperaturstigninger vil kunne ændre på, hvilke fisk der dominerer i de danske søer. Ifølge Erik Jeppesen favoriserer varmere vand nemlig arter såsom brasen og karper, mens eksempelvis ørreder, gedder og aborrer vil få sværere levevilkår, når søerne bliver varmere.

»Fiskebestanden vil blive ændret, så vi får større dominans af varmeelskende fiskearter. Samtidig bliver fiskene mindre - de formerer sig tidligere i livet, og det fører til, at vi får en masse små fisk i søerne,« siger Erik Jeppesen.

Han mener, at mindre fisk kan være ’skurke’ i klimasammenhæg, fordi de spiser dyreplankton – såkaldte dafnier – som typisk lever af at spise alger.
»Store fisk som gedder og de store aborrer spiser fisk og bunddyr, men små fisk spiser dyreplankton. Og når der bliver flere af de små fisk, som spiser dyreplankton, så er der færre til at æde blågrønalgerne.«

»Så der er en masse processer, som kører samtidig, som alt sammen fører til, at vi får flere alger og mere grumset vand. Præcis samme effekt, som når der udledes næringsstoffer i søerne,« siger Erik Jeppesen.

1,5 grad giver ingen dramatisk effekt

Spørger man professor emeritus Morten Søndergaard lyder hans kommentar til Jeppesens beskrivelse af effekten af temperaturstigninger, at »det er da alt sammen meget korrekt.«

»Der er ingen tvivl om, at temperaturstigninger betyder, at næringssalte frigøres og omsættes hurtigere. Og så vil der være en større tendens til, at blågrønalger bliver hyppigere. Men spørgsmålet er, hvor hurtigt det sker, og hvor meget der vil ske.«

»Hvis der sker en gennemsnitlig temperaturstigning på halvanden grad over de næste 70 år, får det altså ikke dramatiske konsekvenser,« siger Morten Søndergaard.

I de seneste årtier har forskere allerede dokumenteret, at temperaturen i de danske søer er steget, men det er uvist, præcist hvilken effekt det har haft. Erik Jeppesen fortæller, at siden målingerne begyndte i 1989 er den gennemsnitlige sø-temperatur i Danmark steget »godt og vel to grader.«

Klimaforandringer har allerede effekt

»I Danmark er det svært at sige noget præcis om, hvordan temperaturstigninger har påvirket søerne, for vi startede først sent – i 1989 - med at lave detaljerede monitoreringer af søernes kemi og biologi.«

»Men vi kan alligevel se, at fiskebestanden er ved at ændre sig, og vi får flere blågrønalger i de varme somre. Men det er svært at bevise statistisk, at det skyldes temperaturstigninger, fordi der sker en masse andre påvirkninger af vandmiljøet,« siger Erik Jeppesen.

Som eksempel på en af disse påvirkninger nævner han Vandmiljøplanerne, som med årene har sørget for en »klar forbedring i søernes tilstand.« Men selvom denne udvikling er positiv, kan den måske have ’skjult’ effekterne af temperaturstigninger, tilføjer han.

Morten Søndergaard er enig i, at temperaturstigninger allerede kan have skabt negative ændringer i danske søer, men han mener ikke, at der er tale om en dramatisk effekt.

»Søernes miljøtilstand har som sådan ikke ændret sig dramatisk i de 20-30 år, hvor temperaturen har været stigende. Tværtimod kan man sige, at søernes økologiske tilstand fået det lidt bedre,« siger Morten Søndergaard og tilføjer:

»Hvis man ser på al den tid, jeg har været i forskningen, så er der sket en dramatisk forbedring af tilstanden i danske søer – først og fremmest fordi vi har fået rensningsanlæg, og fordi vi er begyndt at reducere udledningen af næringsstoffer fra landbruget. Så det skal vi blive ved med.«

Det positive budskab: Vi kan gøre noget

Selvom professor Erik Jeppesen ser klimaforandringerne som en trussel mod de danske søer, så har han også et positivt budskab:

»Den gode nyhed er, at man kan gøre noget ved det. Hvis politikerne ikke kan blive enige om at reducere CO2-udledningen for at modvirke klimaforandringer, så har vi heldigvis et alternativ til at afbøde nogle af effekterne på søer. Hvis vi stiller endnu større krav til rensningsanlæg og større krav til landbrug om udledning af næringsstoffer, så kan vi modvirke noget af den effekt, opvarmningen har på søerne og gøre dem mere robuste,« siger Erik Jeppesen.

Hans seneste videnskabelige artikel om klimaforandringernes påvirkning af søer er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Limnology.