Et danskledet studie, der blev brugt til at kritisere verdens første genredigerede babyer, er nu blevet trukket tilbage.
Den danske professor i integrativ biologi ved University of California, Berkeley, Rasmus Nielsen udgav i juni 2019 et studie, hvori han konkluderede, at ændringerne, som de genredigerede babyer var udsat for, skabte øget risiko for tidlig død.
Men denne konklusion bliver nu trukket tilbage, da der er fundet fejl i Rasmus Nielsens arbejde, skriver Nature.
I november 2018 præsenterede en kinesisk genforsker verden for to genredigerede babyer, som han havde ændret på ved brug af CRISPR-teknologien.
LÆS OGSÅ: Kinesiske forskere: Verdens første genredigerede babyer er født
Genforskeren, He Jiankui, havde ændret ved et gen kaldet CCR5, for at forhindre at børnene kan blive inficeret med HIV senere i livet.
Rasmus Nielsen og hans kolleger havde på baggrund af data fra 400.000 mennesker fra den britiske UK Biobank konkluderet, at ændringer i CCR5-genet kunne forbindes med hele 21 procent mindre chance for at opnå en levealder på 76 år.
De fandt også ud af, at databasen havde et mindre antal af folk med mutationer i CCR5-genet, end hvad der var forventet, hvilket ifølge Rasmus Nielsen indikerede, at denne gruppe mennesker døde tidligere.
LÆS OGSÅ: Sådan fungerer CRISPR
Siden Rasmus Nielsens studie blev publiceret i Nature Medicin i juni i år, har der været kritik af det.
Rasmus Nielsen har selv samarbejdet med en genforskeren David Reich fra Harvard Medical School for at undersøge resultaterne i sit eget studie.
De har indtil videre lagt deres opdagelser til offentligt skue på platformen bioRxiv. Deres arbejde tilbageviser resultaterne i Rasmus Nielsens tidligere studie.
Sammen fandt de ud af, at man i Rasmus Nielsens tidligere studie havde brugt en metode, der resulterede i, at man var kommet til at undertælle gruppen af mennesker i databasen med mutationer i CCR5-genet.
Det har altså resulteret i en konklusion, hvor man fejlagtigt koblede mutationerne til tidligere død.
LÆS OGSÅ: CRISPR-status: Så langt er vi nu, og her er udfordringerne
Selvom Rasmus Nielsens konklusioner er tilbagevist, er det stadig ikke en god ide helt ukritisk at redigere i CCR5-genet, som He Jiankui har gjort, fortæller David Reich:
»Det er meget sandsynligt, at det (CCR5-genet, red.) har en vigtig funktion, som vi endnu ikke ved, hvordan kan måles. Det virker meget uklogt bare at redigere det ud,« siger han ifølge Nature.
LÆS OGSÅ: Historien om CRISPR: Nyuddannet forsker stjal opdagelsen fra bakterier
LÆS OGSÅ: CRISPR kan muligvis kurere blindhed
fghs
