Danmarks Akvarium i anderledes flytteforberedelser

Når vi mennesker skal flytte, særligt når mange gør det samtidigt, er det besværligt nok. Når et helt akvarium skal flytte - med væsner der har brug for deres våde element undervejs - er det noget af en opgave.

Nogle af væsnerne skal holdes i bevægelse under flytningen i kar i lastbiler, andre skal have en mild bedøvelse – men langt de fleste er dog uproblematiske at flytte.

De største forberedelser og problemer ligger i at skaffe alle de nye væsner og planter til ”Den Blå Planet” - det nye Danmarks Akvarium.

Allerede nu er de meget atypiske flytteforberedelser i gang – både i kælderen i akvariet og rundt om i hele verden. For de dyr og planter, der findes i øjeblikket på Danmarks Akvarium, vil kun fylde cirka 20 procent i den Den Blå Planet. Resten er ved at blive fundet, nogle endda trænet, rundt om i verden, for at være klar til at indtage det nye akvarium til marts 2013.

Syv millioner liter vand i de nye akvarier

Det nye akvarium kommer til at indeholde cirka 25 gange så meget vand som det nuværende, fordelt i en masse forskellige akvarier, rør og landanlæg. I alt går der syv millioner liter vand til akvarierne.

Alene det store Oceanakvarium – 8 meter højt og 16 bredt – har brug for fire millioner liter vand, mens det nuværende Danmarks Akvarium alt i alt bruger en million liter.

»Trykket på det glas vil være 600 ton. Derfor er ruden knap en halv meter tyk, og glasset i akvariet vejer 60 ton ,« fortæller faglig direktør Jesper Horsted, mens han viser vej ad hemmelige gange til akvariets ”vuggestue” i kælderen, hvor der også foregår en del flytteforberedelser.

Piranhaerne tynder selv ud af syge svage søskende

I et af akvarierne svømmer et stor flok rødlige småfisk på cirka tre centimeter rundt og ligner slet ikke deres grålige voksenudgave oppe i de store bassiner i udstillingen; men de opfører sig ligeså aggressivt. Det er små glubske piranhaer, piratfisk, der lever i naturen i floderne ved Amazonas i Sydamerika.

Mange af småfiskene har fået bidt rygfinnen af – helt ind til skelettet, men ser ikke ud til at være plaget af det, for sårene læger generelt hurtigt. De syge bliver ædt af de andre i søskendeflokken.

»Vi har avlet gennem lang tid på vores piranhaer og har nu 3.000 styks. De er ved at vokse sig store, inden vi åbner på Den Blå Planet. Der får de deres eget store akvarium,« fortæller biolog Anders Kofod, som står i spidsen for formidlingen på akvariet. Mens han taler, drysser han foder ned til småfiskene.

»For de skal fodres konstant for ikke at gå på hinanden «.

Cichliderne specialiserer sig

I et andet akvarium er der samling i ”børnehaven”, der vrimler med farvestrålende fisk i alle farver og størrelser op til 10 centimeter. Det er de populære cichlider. De fleste af de små fisk i disse bassiner er hjemmeavlede, mens nogle er hentet fra afrikanske søer for at skaffe frisk fiskeblod til nye, større flokke.

»Darwin kunne have baseret sin evolutionsteori på cichliderne. De er eminente til meget hurtigt at tilpasse sig nye forhold inden for de forskellige arter og til at specialisere sig, så de finder hver deres fødeniche,« fortæller Jesper Horsted.

De forskellige arter af cichlider i samme sø har specialiseret sig meget individuelt på ganske kort tid, i forhold til hvor lang tid evolution normalt tager.

Nogle af dem græsser på alger fra sten på bunden og har derfor øjne, der vender nedad. Nogle har specialiseret sig i at spise smådyr fra andre fisks skæl, mens atter andre har lært at knække sneglehus, som var de nødder

Også omkring formering er arterne vidt forskellige. Visse lægger æg i tomme sneglehuse og bevogter æggene, mens andre cichlider ruger æggene ud inden i munden.

Direktøren deltog selv i turen til Afrika efter cichliderne – til Victoria, Malawi og Tanganyika søerne – og fik ikke alene fisk fløjet hjem, men også grus, sten og kasserede, udslidte kanoer.

»Fordi fiskene har følt sig hjemme her med de velkendte elementer, yngler de villigt,« siger Jesper Horsted.

Kun levende dekorationer fra originale levesteder

I det hele taget er dekorationerne i Den blå Planet meget afgørende, understreger han. De skal være autentiske og fremskaffet bæredygtigt.

Det betyder, at sten, sand, grus og kanoer fra søerne vil udsmykke anlægget ”Afrikas søer”. Til den store regnskovshal ”Amazonas” er der bestilt planter, palmer og træer hjem fra et regnskovsgartneri i Costa Rica.

»Vi har forsket meget i, hvilke arter der præcis hører til i hvilke økosystemer, så vi kan genskabe miljøet så korrekt som muligt. Samtidig skal alt foregå bæredygtigt også omkring vores import – både af planter og dyr,« siger Jesper Horsted.

Kun strandede havoddere

Netop fordi alt så vidt muligt skal foregå på dyrenes præmisser, være bæredygtigt og følge alle internationale regler - tager planlægningen af de mange indkøb lang tid.

»Vi har længe forhandlet om at få et søpapegøjeæg til udrugning til vores anlæg om Færøerne, men det er ikke sikkert, at det lykkes. Ligesom at vores havskildpadder skal være nogle tilskadekomne, som vi kan rehabilitere, for at de senere kan sættes ud igen.«

»Hvert år strander unger af de truede havoddere og tages ind på et center i Alaska. Meningen er, at vi får et par af de, der ikke kan sættes ud i det fri igen,« siger Jesper Horsted.

Koraller dyrkes med aflæggere

Kravet om det autentiske gælder også korallerne til det store akvarium ”Koralrevet”.

Nede i kælderen vokser både bløde og hårde koraller, mens andre gror i et koral-gartneri ved Djakarta i Indonesien. Små aflæggere fra koraller sættes fast på sten med modellervoks, og med tilstrækkelige mængder af sollys, rigtig vandtemperatur, saltholdighed og vandcirkulation vokser de små alger på korallerne.

I naturen ”spawn'er” korallerne på helt bestemte tidspunkter – hvor også fuldmånen spiller ind. Endnu er det ikke lykkes at få koraller, der dyrkes til at sende deres æg og sæd ud - ligesom de gør i havet for at befrugte hinanden. Derfor må udbredelsen stadig ske med aflæggere.

»Som et af de meget få akvarier i verden vil vi helt undgå kunstige koraller og kun bruge levende. Derfor kan det godt være, at der i starten bliver lidt tyndt besat i koralakvariet, men efterhånden vil det blive vores mest farvestrålende,« fortæller Anders Kofod.

Oceanakvarium med store mantarokker og hammerhajer

Små hajer og små rokker findes allerede i akvariet, men på Den blå Planet vil de få selskab af store. I ocean-akvariet skal der nemlig svømme store mantarokker og hammerhajer. De kommer fra Taiwan, hvor man har sat store net ud. Disse eftersøges jævnligt for de arter, der skal bruges – hvorefter nettene fjernes og resten sættes levende fri.

De nye kandidater til akvariet bliver den første tid i havet i en slags havbure, så man observerer om de gradvist kan tilpasse sig et liv i fangenskab. Og også om de er villige til selv at komme hen og tage mod den føde, de tilbydes.

»Kan individerne ikke lære det, vil de dø. Det kan vi ikke have, så må de hellere slippes ud i havet igen,« siger Jesper Horsted.

Både mantaer og hammerhajer vil komme til landet allerede når de er lidt over en meter – fordi de er nemmere at transportere i den størrelse; og fordi unge dyr lettere tilpasser sig nye omgivelser.

Byttedyr og rovdyr adskilles af glasvægge

Både ved Koralakvariet og Amazonas vil bassinerne bestå af flere adskilte sektioner med akrylglas i mellem.

»Det vil jo hurtigt tynde ud, hvis store hajer og saltvandskrokodiller går og svømmer med deres byttedyr,« siger Anders Kofod og fortæller, at de besøgende vil opleve det som et stort bassin.

For publikum bliver der flere nye oplevelser. De vil kunne gå gennem en 16 meter lang glastunnel, hvor midten af gulvet også er af glas, så dyrelivet kan opleves alle 360 grader rundt.

Som noget nyt skal der også sættes hydrofoner – undervandsmikrofoner - ned i flere bassiner, så gæsterne kan høre alle de lyde, snakken og gnasken, der faktisk foregår nede i havets dyreverden.

Ikke alle af de eksotiske dyr kommer dog ude fra den store verden. Randers Regnskov har gennem et par år taget sig kærligt to han- og to hunanacondaer, der er verdens tungeste slange. De er ved at vokse sig store og flotte, så de kan være klar til flytningen.

Måske får publikum lov at dykke

Der er mange drømme for fremtiden, hvis akvariet skulle komme til ekstra penge.

En af dem er at skabe en lagune, hvor der også skal vokse mangrove. Mangroveskov gror ved bredderne i tidevandszonen ved have og floder. Mangroven er ”vuggestue” for hovedparten af verdens tropefisk, indtil de er vokset lidt til og søger ud til koralrev og oceaner.

I mange store akvarier verden over, for eksempel i Singapore - der har verdens pt. næstestørste akvarium - kan gæster med dykkercertifikat få lov at dykke med en guide. Endnu har man ikke taget stilling til, om det også skal være en mulighed engang for gæsterne i Den Blå Planet.