En ny video fra Mars-robotten Curiosity viser den røde planets to små måner Phobos og Deimos. Her går den største måne Phobos ind og skygger for den mindre Deimos.
Curiosity tog i begyndelsen af august 41 billeder af Mars nattehimmel, der senere er blevet sammensat til en 30 sekunders lang film.
Det er første gang, at de to måner er blevet filmet fra Mars overflade, og den nye video kan hjælpe forskerne med at bestemme de to måners baner endnu mere nøjagtigt.
En mere nøjagtig måling af månernes baner – og særligt Phobos bane – kan samtidig hjælpe med en større forståelse af Mars’ indre opbygning.
Ikke store nok til at være runde
Phobos er blot 26 kilometer i diameter (største diameter), mens Deimos er endnu mindre med en diameter på kun 15 kilometer, til sammenligning er Jordens Måne 3.475 kilometer i diameter.
Ingen af disse måner er store nok til at være runde, og det menes, at det er to asteroider, der er blevet fanget af Mars’ tyngdefelt.
På trods af deres ringe størrelse lykkedes det altså Curiosity at tage et billede af de to måner.