Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Blækspruttearme tænker selv og bevæger sig uden at bruge hjernen

Annonce:

Det kunne lyde som en skrøne fra gamle science fiction film og børnefilm, at blæksprutters arme kan tænke og bevæge sig, uafhængigt af hjernen.

Men det er faktisk også en ret solid videnskabelig teori. Og der ser endda ud til at være noget om snakken.

En ny model, der kan illustrere informationsflowet mellem en blækspruttes arme, sugekopper og hjerne, er netop blevet præsenteret på en konference for astrobiologisk videnskab, og den bekræfter hypotesen om, at blæksprutten ikke behøver bruge hjernen for at bevæge armene.

Det skriver American Geophysical Union i en pressemeddelelse.

»Blækspruttens arme har en nervering, som går udenom hjernen, så dens arme kan sende information til hinanden, uden af hjernen ved det,« siger Dominic Sivitilli ifølge ifølge American Geophysical Unon.

Han er kandidat i neurovidenskab og astrobiologi ved University of Washington, og fremlagde de nye resultater på konferencen.

LÆS OGSÅ: Video: Blæksprutte stjæler Videnskab.dk's kamera

Annonce:

»Så mens hjernen ikke er helt sikker på, hvor armene er i rummet, så ved armene, hvor de hver især befinder sig, og det gør det muligt for armene at koordinere handlinger som krybende bevægelse.«

Se, hvordan forskerne bruger modellen til at se, hvordan blæksprutten bevæger sig, i videoen herunder:

Med et kamera sluttet til et computerprogram filmer forskerne blæksprutterne, når de undersøger nye objekter eller leder efter mad. Computerprogrammet kan tracke blækspruttearmenes bevægelser, og når armene bevæger sig synkront, peger det på, at hjernen styrer. Når bevægelserne er asynkrone, så er det armene selv, der styrer. (Video:u003ca href=u0022https://www.youtube.com/watch?v=6laZ9ad-D54u0026amp;feature=youtu.beu0022u003e Amercan Geophysical Unionu003c/au003e)n

Forskerne vil bruge modellem til at forstå, hvordan bevægelser, som blækspruttens hjerne ikke styrer, indgår i komplekse handlinger såsom jagt, hvor hjernen er nødvendig for at styre.

»Et af de store spørgsmål er, hvordan et distribueret nervesystem fungerer, især når det forsøger at gøre noget kompliceret som at flytte sig gennem væske og finde mad på en kompleks havbund,« siger David Gire, adjunkt i neurovidenskab og vejleder på projektet, ifølge American Geophysical Union.

Resultaterne bliver præsenteret mundtligt og diskuteret på konferencen. Pressemeddelelsen melder ikke om, hvor langt forskerne er nået i bestræbelserne på at få udgivet deres fund i et videnskabeligt tidsskrift.

LÆS OGSÅ: Forskere protesterer: Derfor bør vi absolut ikke opdrætte blæksprutter

LÆS OGSÅ: 'Blæksprutter er aliens'-teori skydes ned af forskere

Annonce:

Lpi