'Blæksprutter er aliens'-teori skydes ned af forskere
Kilde: 
18 maj 2018

Et nyt studie foreslår, at blæksprutter i virkeligheden er aliens, som først kom til Jorden via en is-meteor fra rummet.

Hvad?

Ja, det påstår studiets 33 forskere altså ifølge Live Science.

Med den udmelding puster forskerne liv i en gammel teori, også kendt som ’panspermia’-teorien, om, at byggestenene for Jordens liv er kommet hertil via kometer fra rummet.

Forskerne kommer fra institutioner som University of Sydney og University of Buckingham, og har fået deres kontroversielle arbejde fagfællebedømt og udgivet i tidsskriftet Progress in Biophysics and Molecular Biology.

Derfor ser det umiddelbart rigtig fint ud, hvilket bare gør de vilde påstande endnu mere forvirrende.

Forskernes argumenter for blækspruttens eksotiske herkomst er, at dens komplekse nervesystem, kamera-lignende øjne og camouflage-evner er uden fortilfælde blandt dens jordiske forfædre.

Disse egenskaber vidner ifølge forskerne om en evolutionær tilpasningsevne, der er langt forud for den, vi ser på Jorden, og som, forskerne derfor mener, må komme fra et sted i rummet.

To af forskernes teorier er, at:

  • Befrugtede blæksprutteæg indkapslet i en is-komet er landet et sted i havet for mange millioner år siden, og med Jordens gode livsbetingelser er æggene 'livet op’.
  • En udenjordisk virus for 540 millioner år siden har inficeret en gruppe af Jordens helt tidlige blæksprutter, som på den måde hastigt har kunnet udvikle sig til de blæksprutter, der befolker Jorden i dag.

Men udenforstående forskere køber det ikke.

Helt overordnet har studiet ifølge sciencealert.com ingen beviser for påstandene, men er blot en gennemgang af eksisterende forskning.

Men ikke engang litteraturgennemgangen er særlig god, ifølge professor Ken Stedman ved Portland State University i Oregon, USA, som siger til Live Science:

»Mange af påstandene i dette studie er hinsides spekulative og tager ikke engang rigtigt højde for litteraturen.«

Professor Karin Mölling fra Max Planck Institute for Molecular Genetics i München skriver ifølge Live Science i en kommentar til studiet, at det er »meget brugbart« til at anskue universet på nye måder, men at konklusionerne »ikke kan tages seriøst.«

Hos det amerikanske medie Newsweek, der også har skrevet om studiet, er astrobiologen Frances Westall, der er involveret i ESA's Mars Express-mission, »meget skeptisk over for studiet«

I samme artikel fra Newsweek kalder Avi Loeb fra Harvard University studiet for »interessant, men kontroversielt« og påpeger, at det ikke leverer nogen uomtvistelige beviser for sine påstande. 

Generelt er det vigtigt at have en sund skepsis med sig, selv når man læser om fagfællebesømt forskning som denne, der er udgivet i et anerkendt tidsskrift.

I Videnskab.dk’s manifest får du gode råd til at gå kritisk til forskningsnyheder i medierne.

naa

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.