Bekæmp oliekatastrofer med en tændstik

Billeder af olieindsmurte pelikaner og vrede fiskere har domineret nyhedsstrømmen, siden olieboreplatformen Deep Water Horizon eksploderede i Den Mexicanske Golf den 22. april 2010.

Men hvad, hvis det var billeder af olieindsmurte isbjørne og sæler, der ramte os i nyhederne?

Grønland håber på et olieeventyr, og den globale opvarmning gør det lettere at besejle de arktiske farvande – med andre ord – en oliekatastrofe i de arktiske områder er en trussel, der må tages alvorligt.

Nu viser den nyeste forskning, at olieforurening i kolde og isfyldte farvande kan fjernes effektivt ved at sætte ild til olien.

Olieforurening i arktiske havområder er særlig kritisk, fordi havis, dårlig infrastruktur, et koldt og råt klima samt mørke store dele af året gør det meget vanskeligt at fjerne olie spildt på havet.

Ny metode tegner lovende

Center for Arktisk Teknologi (ARTEK) og Center for Energy Resources (CERE) på Danmarks Tekniske Universitet har sammen med forskningsstiftelsen SINTEF fra Norge arbejdet med en særlig oprensningsmetode.

Metoden er at sætte ild til olien og på den måde direkte fjerne olieforureningen fra havoverfladen. Formålet med forskningsarbejdet har været at finde ud af, i hvilke situationer metoden kan benyttes.

Og resultaterne ser meget lovende ud, og det er håbet, at metoden vil kunne indgå i Grønlands olieberedskab fremover.

Forskerne vurderer, at afbrænding i flere situationer kan være det eneste realistiske modtræk mod den olieulykke i Arktis, som ingen bryder sig om at forestille sig.

Sådan tackles oliespild i ishavet

For at reagere effektivt på et oliespild kræves bl.a. kendskab til typen af olie som er spildt, hvor længe olien har været på havet, hvor den driver hen – og sidst men ikke mindst kræver det adgang til det rigtige udstyr på det rigtige sted og at man er i stand til anvende det.

Ud over de traditionelle metoder til at oprense olie (se boks), som har begrænset anvendelse i arktiske områder med is, er afbrænding af olie på spildstedet ved at finde fodfæste som anerkendt olieberedskabsteknologi.

Når det lykkes at antænde olien – typisk med en ukrudtsbrænder eller en plasticpose med fortykket benzin eller råolie – er metoden meget effektiv. I mange tilfælde fjernes over 90 % af olien.

Afbrænding benævnes ofte som den mest lovende oprensningsmetode for isfyldte arktiske farvande.

Det skyldes, at isen holder olien samlet, og at olien omdannes langsommere i det kolde vand, hvilket er fordelagtigt, hvis man vil brænde den af.

Olien forandrer sig nemlig, når den ligger på havets overflade – man siger, at den forvitrer.

Forvitringen er afhængig af olietype, vejr (temperatur, vind og bølger osv.) og tid. Helt konkret dækker betegnelsen forvitring over, at de lette forbindelser i olien fordamper, olien spreder sig, den optager vand, noget af

olien blandes med vandet under olien, og med tiden nedbrydes olien. Forvitring af olie i Nordsøen vil gå hurtigere end forvitring af olie i Arktis, især hvis der er isflager på havet.

Hvis man vil brænde olien af må disse forvitringsprocesser ikke være for fremskredne. Det er med andre ord lettere at afbrænde en olie, der ikke er spredt ud til et tyndt lag, ikke har mistet de lettere komponenter og ikke optaget for meget vand.

Resultater fra afbrænding

Det dansk-norske forskerteam har arbejdet med olieafbrænding de seneste par år.

Hovedformålet med forskningen har været at undersøge, hvor længe det er muligt at brænde olien efter et oliespild har fundet sted.

Det er gjort ved en lang række brændeforsøg med en bred vifte af olier med forskellig forvitringsgrad. Forsøgene er hovedsagligt udført i laboratoriet, men nogle enkelte større forsøg er også udført i felten – ved Svalbard og i Barentshavet.

Resultaterne fra forsøgene viser, at tidsrammen for at benytte metoden varierer fra olietype til olietype, efter graden af forvitring, og hvor meget is der er på havet. Resultater har vist mellem 1 time og 5 dage.

Der forestår dog en del arbejde før metoden kan blive et operativt værktøj, som kan indgå i et olieberedskab. På trods af dette er metoden allerede benyttet i forbindelse med større olieulykker.

Senest i forbindelse med Deep Water Horizon-ulykken i den Mexicanske Golf. Her er 275 kontrollerede afbrændinger foretaget med succes, hvilket har fjernet omkring 38 millioner liter olie.

Flydespærren kan man i ideelle tilfælde undgå at bruge, hvor der er is, fordi isen kan have samme effekt og samle olien.

Artiklen er lavet i samarbejde med Aktuel Naturvidenskab.