I 1972 skrev gymnasieeleven Judith Miles fra Massachusetts til NASA og stillede et godt spørgsmål: Kan edderkopper spinde i rummet?
NASA, som var i færd med at forberede eksperimenter til rumstationen Skylab, havde ikke umiddelbart noget svar, men syntes så godt om Judiths spørgsmål, at de designede et videnskabeligt forsøg, der kunne kaste lys over sagen.
De allierede sig med to korsedderkopper – Anita og Arabella – som indvilgede i at lade deres spindeevner undersøge i vægtløs tilstand.
Nøjsomme dyr
Edderkopper er nøjsomme dyr. Hvis de har adgang til vand, kan de klare sig i adskillige uger uden mad. Arabella og Anita anede derfor ikke uråd, da de fik serveret en tyk spyflue inden rumrejsen og tillige fik en ekstra flue med som madpakke på turen.
Under optimale betingelser vil hunedderkopper som Arabella og Anita fremstille ét spind i døgnet, typisk lige før daggry.
For at have helt styr på de to ottebenede astronauter, designede NASA en speciel kasse med indbygget døgnrytme og kamera. En kontroledderkop på Jorden gjorde sig klar til at arbejde med sit spind i en tilsvarende kasse.
Nedtællingen fandt sted den 28. juli 1973 på Cape Canaveral i Florida. Opsendingen forløb perfekt.
Et skuffende spind
\ Fakta
CLASSIC-ARTIKEL Hver fredag ‘genudsender’ vi en artikel i serien om ‘Vanvittige videnskabsmænd’. Serien handler om mændene og deres storslåede, men fejlslagne forsøg og pseudovidenskabelige krumspring. Denne artikel blev bragt første gang 6. juni 2010.
Den første uge af rumrejsen opholdt Arabella og Anita sig i hver sin lille flaske, men den 5. august 1973 gik det løs.
Assisteret af astronaut Owen K. Garriott blev Arabella som den første kaldt ind i kassen. Hun var tydeligt nervøs og nægtede at forlade sin flaske, men da Garriott efter nogen tids rådslagning rystede flasken hårdt mod kassens åbning, gav hun endelig efter. Besætningen lod nu Arabella være i fred i et døgns tid og afventede spændt næste morgen.
Arabellas første spind ombord på Skylab var imidlertid en skuffelse for alle involverede. Det var en flov parodi på et edderkoppespind – tyndt, sjasket og uden praktisk værdi.
Men allerede næste dag havde korsedderkoppen vænnet sig til de vægtløse omgivelser og leverede et perfekt spind.
Den 26. august vendte Arabella tilbage til sin flaske, og scenen blev overtaget af Anita.
Ligesom sin kollega måtte hun overtales til at entrere kassen, og hun forsøgte endog at hage sig fast på Garriotts arm.
Men da hun først havde vænnet sig til de nye omgivelser, spandt hun lystigt i tre uger.
Ofret af NASA
For de to edderkopper, der frivilligt havde stillet deres evner til rådighed for NASA, varede de lykkelige tider dog ikke ved.
De havde stolet på, at alle NASA’s beregninger var korrekte, men sandheden var, at én spyflue til deling langt fra var tilstrækkelige forsyninger til en rumrejse, der var berammet til 59,46 dage.
Den oprindelige plan for forsøgene i Skylab indbefattede ganske enkelt ikke, at de to korsedderkopper vendte tilbage til Jorden i levende live!
Vi kender ikke alle detaljer i det drama, der udspillede sig ombord på Skylab, da den grufulde sandhed gik op for alle involverede.
Ordren fra NASA var klar: Edderkopperne skulle ofres.
Tætte bånd
Men rumfartsorganisationen havde glemt at medregne det tætte bånd, der opstår imellem rumrejsende på en farefuld mission i kredsløb om Jorden.
Her tæller arten og antallet af ben langt mindre end ønsket om at bringe samtlige besætningsmedlemmer tilbage i sikker stand.
\ Fakta
Vanvittige videnskabsmænd fylder både videnskabshistorien og populærkulturen. De lever iblandt os og giver fiktive fætre som Dr. Strangelove og Dr. Frankenstein kamp til stregen i disciplinerne opfindsomhed, gåpåmod og tossede teorier.
Til slut begik astronauten Owen K. Garriott mytteri og afgjorde, at eksperimentet skulle fortsætte, uanset hvilke afsavn de øvrige besætningsmedlemmer måtte lide.
Han fodrede de to dyr med rå filet mignon fra sine egne forsyninger og sørgede for, at et par dråber af besætningens vand blev ledt videre til edderkoppernes forråd.
Ulykkelig slutning
Historien kunne således have haft en lykkelig udgang, men den 16. september indtraf tragedien. Under en rutineinspektion fandt Owen K. Garriott den ene af edderkopperne svævende død i sin kasse. Anita havde ikke klaret den.
Heller ikke Arabella overlevede. Hun omkom på hjemturen, der fandt sted den 25. september 1973 og endte i Stillehavet.
Hvor sørgeligt det end kan synes, ydede Arabella og Anita det størst mulige offer for videnskaben. Der er ikke længere grund til at spørge, om edderkopper kan spinde i rummet. Det kan de.
Arabella og Anita hviler i United States Space And Rocket Center i Huntsville, Alabama.
Resterne af deres rumspind blev overgivet til gymnasieeleven Judith Miles.
