Hvor lever de danske fugleedderkopper?
Fugleedderkopper findes også i Danmark. Men de er meget konservative omkring deres boligvalg, og de vil ikke forstyrres.

Jo, fugleedderkopper lever også i Danmark, når bare de kan leve i et område uden de store forandringer. Forskerne ved dog stadig ikke, hvor længe omgivelserne skal have været uforstyrret, før edderkopperne kan overleve. (Foto: Morten D.D. Hansen, Naturhistorisk Museum, Aarhus)

Jo, fugleedderkopper lever også i Danmark, når bare de kan leve i et område uden de store forandringer. Forskerne ved dog stadig ikke, hvor længe omgivelserne skal have været uforstyrret, før edderkopperne kan overleve. (Foto: Morten D.D. Hansen, Naturhistorisk Museum, Aarhus)

Forestil dig en fugleedderkop, der bor i den samme hule under jorden i op til 10 år, som er meget varmekrævende, lægger få æg og spredes dårligt.

Så har man ingredienserne til en art, der stiller krav om, at levestedet ikke må forstyrres – det, som på forskersprog hedder, at der skal være 'lang kontinuitet', for at arten kan trives.

Dette gælder for eksempel for en nordlig fugleedderkop (Atypus affinis), som udelukkende har bestande på sydvendte, solbeskinnede skrænter, der har ligget urørt siden Arilds tid.

Af sådanne har vi for eksempel kystskrænterne på Røsnæs, sprækkedalene på Bornholm og de sydvendte bakkedrag i Søhøjlandet.

Kig efter fugleedderkopper nu

Men hvor lang tids kontinuitet kræver Atypus affinis egentlig?

Da 14-årige Hjalte Kjærby i sidste uge fandt den på voldene ved Nyborg Slot, fik kravet om kontinuitet endelig en 'bagkant': 800 år er åbenbart tilstrækkeligt med tid til, at fugleedderkoppen har lært at leve der.

Men kan mindre også gøre det? Findes fugleedderkoppen f.eks. også på de yngre volde i Fredericia?

Det er lige nu, man skal kigge efter. Om efteråret vandrer hannerne nemlig rundt for at lokalisere hunner.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk