Vulkaner har påvirket mennesket i årtusinder
Store vulkanudbrud har nedkølet det globale klima mange gange gennem de sidste 2.500 år. Ny forskning viser, at der er en sammenhæng med menneskets historie.

Nye iskerner fra Grønland og Antarktis viser de vulkanske aktiviteter de sidste 2500 år. Det er den mest præcise måling til dato. (Foto: Michael Sigl)

Nye iskerner fra Grønland og Antarktis viser de vulkanske aktiviteter de sidste 2500 år. Det er den mest præcise måling til dato. (Foto: Michael Sigl)

Det er marts 536 e.Kr. Romerriget er svundet hen og folkevandringen er over Europa. Et stort vulkanudbrud har netop fundet sted i Nordamerika eller på Island.

De ved det måske ikke endnu, men denne vulkan vil i hastigt tempo nedkøle Jordens klima og tvinge menneskerne ud i hungersnød, da hele jordbunden vil blive udsat for en enorm belastning.

Tilbage i 2015 har et nyt studie med dansk deltagelse, der netop er blevet udgivet i tidskriftet Nature, vist, hvor meget vulkaner har nedkølet Jordens nordlige halvkugle over de sidste 2.500 år.

Forskerne har blandt andet kigget på iskerner og årringe i træer for at komme frem til sammenhænge imellem vulkanudbrud og klimaforandringer helt tilbage fra Romerriget.

»Vi fandt, at store vulkanudbrud i det tropiske klimabælte og ved de højere breddegrader er årsagen til klimaets forandringer «, siger Michael Sigl i en pressemeddelelse.

Michael Sigl er førsteforfatter og adjunkt på the Desert Research Institute i USA, og samarbejder med Paul Scherrer Instituttet i Schweiz.

Forskerne har, ved hjælp af den danske forsker fra Københavns Universitet og 2. forfatter på studiet Mai Winstrups udarbejdelse af et avanceret softwaresystem, kunnet datere iskernerne med den nødvendige nøjagtighed.

Gamle iskerner fra Grønland og Antarktis

Det nye studie præsenterer data fra flere end 20 iskerner fra Grønland og Antarktis, der går 2.500 år tilbage.

Forskerne brugte forsker Mai Winstrups nyudviklede teknikker til at måle sulfat og Be-10 radionucleide partikler for at få den mest præcise måling af vulkanudbruddene, der fandt sted for hundrede af år siden.

Sammen med en ny metode, der kan tælle lagene i isen, så forskerne, at iskernerne stemte perfekt overens med de temperaturer, som man kunne se i træerne.

»Nu kan vi mere præcist se, hvornår vulkanerne gik i udbrud. Det har en afgørende betydning, da vi kan sammenligne det med temperaturen, der kan findes via træernes årringe og historiske dokumenter, der for eksempel siger noget om en dårlig høst«, siger medforfatteren Raimund Muscheler, der er professor i kvartærtiden på Lund Universitet i Sverige.

Forskellige ideer til hvordan klimaet reagerer på vulkaner

Ifølge Dr. Steven Phipps, fra University of New South Wales i Australien, er det nye studie særligt interessant, fordi det giver andre forskere afgørende, nye data at arbejde videre med.

Han kan selv bruge dataene til at få en bedre forståelse på klimaets reaktion på vulkanudbrud.

»Det er blevet mere og mere tydeligt, at vulkaner er virkelig vigtige for at kunne forstå forandringerne i klimaet igennem de sidste 3.000 år. Dette studier giver data, der også kan bruges til at lave computerskabte modeller«, siger Phipps. 

Oversat af Ida Kløvgaard

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk