Sponseret af Danmarks Tekniske Universitet

DTU er et selvejende universitet med uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation.  

Vandlopper med eller uden kyskhedsbælte
Genetiske analyser skal løfte dynen for vandloppers sexliv og afsløre, om hun-vandlopper har en evolutionsmæssig gevinst af at have mange elskere.

Vandloppe med et stort antal spermsække fra en række parringer. Det er de små gennemsigtige 'poser', som er fastgjort til bagkroppen/halen nederst i billedet. (Foto: DTU Aqua)

Vandloppe med et stort antal spermsække fra en række parringer. Det er de små gennemsigtige 'poser', som er fastgjort til bagkroppen/halen nederst i billedet. (Foto: DTU Aqua)

Vandlopper kan godt gå hen og blive det næste store danske erhvervseventyr.

Men det er ikke alle danske vandloppe-forskere, der kun interesserer sig for de maritime smådyr som fiskefoder.

Ph.d.-studerende Mie Hylstofte Sichlau fra DTU Aqua i Charlottenlund prøver nemlig at finde ud af, om vandloppehunner har mange elskere, og deres børn dermed mange fædre.

Derfor sender hun snart en række mikroskopiske dna-prøver fra danske vandlopper til analyse i Tyskland og hos genetik-eksperterne hos DTU Aqua i Silkeborg.

Multiple parringer betyder øget risiko

Forsøget udspringer af en undren over, at man i laboratoriet ser vandloppe-hunner, som svømmer rundt med en enorm samling af spermsække efter at have parret sig op til 70 gange.

»I teorien burde én parring være nok til at befrugte alle æg. Samtidig ser vi, at hannen typisk forsegler hunnens kønsåbning efter parringen, givetvis for at forhindre sperm fra andre hanner i at befrugte hende.«

»Så hvorfor de multiple parringer, når hver parring betyder en øget risiko for at blive spist, mens man hænger der sammen i vandsøjlen?,« spørger Mie Hylstofte Sichlau.

Også gevinst for hunnen?

Hannens succes med at sætte afkom i verden er formodentlig direkte relateret til antallet af jomfruelige hunner, som han har parret sig med.

Fakta

OM PROJEKTET

Projektet 'Using microsatellites typing to understand sexual selection in marine zooplankton' har modtaget støtte på 78.500 kroner fra Direktør, Dr. Techn. A.N. Neergaard og Hustrus Fond, som blev overrakt af DTU's prorektor Anders Bjarklev ved en reception på DTU fredag den 12. november 2010.

Men det ubesvarede spørgsmål er, om hunnen også har en evolutionsmæssig gevinst af at parre sig mere end én gang?

»Måske har hannen slet ikke succes med at montere et kyskhedsbælte, så andre hanner har en chance for, at hun bruger deres sperm. Måske kan hunnen vælge sæden fra den bedste han efter parringen, eller måske bruge sperm fra forskellige hanner, som man for eksempel ser det hos bladskærermyrer,« uddyber den ph.d.-studerende.

Viden om hvilke individer, der bidrager til reproduktion, er vigtig for forståelse af både hvordan populationer udvikler sig og hvordan evolutionen foregår.

Udbredt art i Danmark

Ph.d.-projektet bevæger sig ind på et helt nyt forskningsterritorium, da det er første gang nogen udvikler mikrosatellitter for vandloppen Temora longicornis, som ellers er meget udbredt i danske farvande.

På trods af at vandlopper er de mest almindelige flercellede dyr i havet og derfor er en meget vigtig fødekilde for mange fiskearter, har kun ganske få på verdensplan arbejdet med genetiske analyser på de små væsener.

Genetiske analyser baseret på mikrosatellitter udnytter små gentagelser i genet som udviser arveligt betinget variation. Dermed kan de for eksempel bruges til at afsløre, hvilke hanner der har haft succes med at få sat afkom i verden.

Projektet ’Using microsatellites typing to understand sexual selection in marine zooplankton’ har modtaget støtte på 78.500 kroner fra Direktør, Dr. Techn. A.N. Neergaard og Hustrus Fond, som blev overrakt af DTU’s prorektor Anders Bjarklev ved en reception på DTU fredag den 12. november 2010.

Lavet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet.

Om projektet

Forskningsprojektet bliver udført i samarbejde med Professor Dr. Torsten Reusch og hans forskningsgruppe på Leibniz-Institute of Marine Science, IFM GEOMAR, Christian-Albrechts Universität zu Kiel og med professor Einar Eg Nielsen & kolleger ved Sektion for Populationsøkologi og -genetik, DTU Aqua i Silkeborg. Professor Thomas Kiørboe, Sektion for Havøkologi og klima, DTU Aqua i Charlottenlund er vejleder.

Vandlopper kickstartes som Danmarks nye vindmølleeventyr

Vandlopper er verdens bedste foder til fisk, og Danmark kan få et kæmpe erhvervseventyr ud af vandlopperne, mener danske forskere, der har fået bevilliget knap 20 millioner kroner fra Det Strategiske Forskningsråd.

Projektets leder, Benni Winding Hansen, professor ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring på RUC, sammenligner det overfor Ing.dk med vindmølleeventyret:

»Der er nogle tekniske vanskeligheder ved at bruge vandlopper, som ikke er løst, men Danmark er allerede verdens førende inden for recirkuleringsteknologi med 75 procent af markedet, og da akvakulturer er den hurtigst voksende fødevareindustri er her et stort erhvervspotentiale for os.«

Udbyttet fra almindeligt fiskeri er stagnerende eller faldende, men man kan skære ned på hvilke fiskearter, man er nødt til at fange i naturen. Vandlopper vil nemlig gøre det muligt at holde flere fiskearter i akvakulturer, som det i dag ikke er muligt at opdrætte, da man ikke har det rette foder.

Projektet bærer navnet IMPAQ - IMProvement of AQuaculture high quality fish fry production og styres af RUC, men tæller også forskere fra DTU Aqua, KU Life, DMU på Århus Universitet samt udenlandske forskningspartnere i Italien, Nordfrankrig og Taiwan. Fra erhvervslivet deltager Fishlab, Venøsund Fisk og Skaldyr, Maximus samt Akvagroup.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk