Unik plante viser, hvordan evolutionen skabte blomster
Forskere har kortlagt genomet for verdens ældste blomsterplante, et 'levende fossil' kaldet Amborella. Det kan bruges til at forstå evolutionen bag blomsterplanter og skabe bedre moderne afgrøder, siger forsker.

Denne blomsterplante, kaldet Amborella, er blandt de ældste i blomsterarter i verden. Nu har forskere sekventeret dens genom for bedre at forstå, hvad der skete for 130 millioner år siden, da de første blomster så dagens lys. (Foto: Scott Zona/Wikipedia)

Denne blomsterplante, kaldet Amborella, er blandt de ældste i blomsterarter i verden. Nu har forskere sekventeret dens genom for bedre at forstå, hvad der skete for 130 millioner år siden, da de første blomster så dagens lys. (Foto: Scott Zona/Wikipedia)

For cirka 130 millioner år siden så de første blomster dagens lys. De palæontologiske fund viser, at verden gik fra at være grøn til at blive mangefarvet.

Nu har forskere fået et helt unikt indblik i genetikken bag denne overgang fra planter til blomsterplanter.

Indblikket har de fået ved hjælp af en kortlægning af genomet for Amborella, der er den ældste blomsterplante på Jorden, og som har eksisteret næsten uændret, siden dinosaurerne regerede Jorden.

Indsigten i Amborellas genom kan bruges til at optimere verdens landbrugsafgrøder. Det fortæller den nye forsknings danske islæt:

»Alle vores afgrøder tilhører blomsterplanterne. Derfor kan dette indblik i blomsterplanternes genetik og evolution hjælpe os til at forstå planterne og forædle og designe dem bedst muligt med henblik på at brødføde verden i fremtiden. Og så er grundforskningen og det rent udviklingshistoriske indblik i planter i sig selv også meget værdifuldt for os forskere,« fortæller professor MSO (med særlige opgaver) ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet, Peter Ulvskov.

Kortlægningen af genomet er netop offentliggjort i hele tre artikler i det videnskabelige tidsskrift Science.

Mangler system til vandtransport

Den kortlagte plante Amborella er en cirka tre meter høj én af slagsen, der kun gror i ørkenen på Ny Kaledonien 1.200 kilometer øst for Australien.

Der har den levet i 130 millioner år, siden den udstak sin helt egen evolutionære retning, umiddelbart efter plantegruppen opstod.

Fakta

Amborella er den ældste nulevende dækfrøede (har frøene indkapslet) blomsterplante. Den har eksisteret næsten uændret i 130 millioner år. Der findes andre ældre planter, som også har fået deres genom sekventeret – eksempelvis Dværgulvefod (cirka 400 mio. år gammel), men denne plante er ikke en blomsterplante.

Interessen for blomsterplanter er ekstra stor, da alle afgrøder, som mennesker spiser i dag, tilhører blomsterplanterne.

Blomsterplanterne har i blomsterne skabt en unik og ganske overlegen måde at reproducere sig selv på, som andre planter har haft meget svært ved at hamle op med. Det er årsagen til, at alle træer i skoven er blomsterplanter og ikke træbregner eller lignende.

Kortlægningen af Amborellas genom er en del af The Amborella Genome Project, der involverer forskere fra mange forskellige universiteter i hele verden.

Det vil sige, at Amborella har blomster, men til gengæld mangler den nogle af de træk, som evolutionen har givet de andre blomsterplanter sidenhen.

»Amborella mangler eksempelvis vedkar, der er det vandtransporterende system, som de fleste andre blomsterplanter har. Blomster opstod altså før vedkarrene i evolutionen, og det kan vi se i Amborellas genom. Da Amborella opstod ved roden af blomsterplanternes stamtræ, kan vi i det hele taget bruge dens genom til bedre at navigere i genetikken for alle andre blomsterplanter,« siger Peter Ulvskov.

Han har sammen med kollegaen lektor Jesper Harholt bidraget til det store internationale forskningsprojekt med viden om opbygningen af celle- og karvægge i Amborella.

Giver indblik i evolutionens maskinrum

I studiet har den internationale forskningsgruppe sammenlignet Amborellas genom og karaktertræk med en masse andre plantearter.

På den måde har de kunnet finde ud af, hvordan denne gamle plante adskiller sig fra de andre planter både genetisk og fysiologisk.

Det kan forskerne bruge til at blive klogere på, hvorfor blomsterplanter er blevet den dominerende plantegruppe på Jorden.

»Blomster er alle andre forplantningsorganer overlegne, så dette evolutionære tiltag er ekstremt interessant at studere. Det er som at få et kig i evolutionens maskinrum, når vi kortlægger genetikken bag en art, man bedst kan beskrive som et levende fossil. Det giver også et bedre landkort til at kigge på og til at forstå genetikken i de planter, der betyder noget for os mennesker – ikke mindst vores afgrødeplanter,« slutter Peter Ulvskov.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk