Ulve, bjørne og losser trives i det tætbefolkede Europa
Et nyt studie slår fast, at ulve, bjørne og losser er på fremmarch, selvom de i Europa må leve side om side med os mennesker. Det betyder, at rovdyrene ikke behøver uberørte nationalparker for at klare sig godt.

Bjørne har det fint med at leve i nærheden mennesker, så længe de ikke har dårlige erfaringer med os. (Foto: Colourbox)

Bjørne har det fint med at leve i nærheden mennesker, så længe de ikke har dårlige erfaringer med os. (Foto: Colourbox)

Vi bliver flere mennesker i Europa, men det lader ikke til at være et problem for rovdyrene.

En ny videnskabelig artikel i det anerkendte tidsskrift Science slår fast, at rovdyr som bjørne, losser og ulve er på vej tilbage, selvom deres leveområder bliver færre. Det skriver LiveScience.

Det er en forsker fra Sveriges Lantbruksuniversitet, der står bag artiklen, som opsummerer konklusioner fra 76 forfattere fra 26 lande.

»Vi har ikke uspolerede uberørte områder i Europa,« siger studiets forfatter Guillaume Chapron til LiveScience og fortsætter:

»Men det interessante er, at det ikke betyder, at vi ikke har mange rovdyr. Tværtimod; vi har mange rovdyr.«

Artiklen slår således fast, at det ikke er nødvendigt at have naturreservater for at bevare de store rovdyr. De klarer sig fint blandt mennesker, så længe de ikke bliver jaget.

En oversigt i artiklen viser, at der i Europa i dag lever 17.000 brune bjørne, 9.000 losser og 12.000 ulve. Undersøgelsen omhandler dog også jærven, som kun lever i øde områder i Norge og Sverige, og der er kun 1250 af dem.

Ingen overraskelse: Ulven er tilbage i Danmark

Fakta

Jærven lever i Europa i to populationer med gennemsnitligt 1,4 mennesker per kvadratkilometer i leveområdet.
Kilde: Science og Forskning.no

Seniorforsker Liselotte Wesley Andersen fra Institut for Bioscience – Biodiversitet på Aarhus Universitet er slet ikke overrasket over, at rovdyrene har det godt.

»Det overrasker mig ikke så meget. Ulven er på vej tilbage til Danmark, og vi ved, at den breder sig i Europa. Ulven er nok den af de fire nævnte rovdyr, som har størst tendens til at brede sig i befolkningstætte områder. Men lokale undersøgelser i Sverige og Norge viser, at rovdyr er på fremmarch,« siger forskeren.

Ulve klarer sig, så længe de ikke jages

Hun forklarer, at ulven eksempelvis blot behøver et ordentligt fødegrundlag og områder, hvor den kan opholde sig uforstyrret for at trives. Den behøver ikke store sammenhængende uforstyrrede skovområder men kan fint krydse en motorvej. Så længe ulven ikke jages, kan den altså fint klare sig blandt mennesker. Blot er det vigtigt, at vi holder øje med, at den enkelte ulv fortsat udviser en vis grad er sky over for mennesker. Ellers skal den fjernes, da ulven trods alt er et rovdyr, man skal have respekt for, fordi den i sjældne tilfælde kan være farlig.

Liselotte Wesley Andersen forklarer, at de gode nyheder om rovdyrene er et resultat af langtidsplanlægning.

»Rovdyrene klarer sig godt, fordi vi i EU generelt har lavet lovgivning og et habitatdirektiv, som beskytter specifikke arter. Og det gælder især de store rovdyr, fordi det er dem, mennesket har skudt, indtil for 30-40 år siden. Siden da har vi lavet forvaltningstiltag, som gør, at rovdyrene, fordi de også er opportunistiske og tilpasningsdygtige, er vendt tilbage og lever i sameksistens med mennesker.«

Ifølge artiklen i Science har rovdyrene også nydt godt af, at der i den europæiske befolkning har været velvilje mod bevaring af arterne, og at der har været politisk stabilitet på kontinentet siden 2. Verdenskrig.

Det har også betydet en stor forbedring af skovområderne i Europa, som er kerneleveområder for rovdyrene.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk