Den første af de tre asteroider, 2014 DX110, passerede Jorden i en afstand på 0,9 LD (LD står for Lunar Distance), hvilket svarer til cirka 385.000 kilometer; kort efterfulgt af asteroiderne 2014 EF og 2014 EC, der begge passerede Jorden 6. marts i afstande på hhv. 0,4 LD og 0,2 LD (154.000 kilometer og 77.000 kilometer).
Særligt den sidste asteroide, 2014 EC, kom altså tæt på Jorden (når vi snakker om generelle afstande inden for astronomi), da den passerede Jorden kl. 22:21 dansk tid, og med en størrelse på cirka 10 meter er den cirka halvt så stor, som meteoren der ramte den russiske by Cheybalinsk for lidt over et år siden.
Vi skal dog ikke være bange for 2014 EC, der blev opdaget 4. marts, da forskere har estimeret risikoen for, at den nogensinde skulle ramme Jorden, til 1 til 2,7 millioner.
Så selvom denne asteroide kom tæt på, taler vi stadigvæk om afstande på mange tusinde kilometer.
Asteroiderne findes hovedsageligt mellem Mars og Jupiter
Asteroider er stykker af sten og is. Én af de største kendte asteroider er 4 Vesta, der har en diameter på 525 kilometer. De mindste er på blot en enkelt meter.
Solsystemets asteroider ligger hovedsageligt i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter, samt i Kuiperbæltet i det yderste solsystem.
Jorden bliver dog hele tiden ramt af små sten fra rummet, faktisk rammes vi hver dag af 200 tons materiale. Disse småsten skaber stjerneskud og ildkugler, når de brænder op i vores atmosfære.
Vil du vide mere om meteoritter, asteroider og stjerneskud kan du komme med til Planetariets næste After Dark arrangement, hvor Henning Haack fra Statens Naturhistoriske Museum viser sin samling af meteoritter, mens han fortæller om solsystemets 'småsten'.
Data om asteroiderne er hentet fra spaceweather.com.
