Titan minder om Jorden
Selvom den er iskold, så minder saturnmånen Titan på mange måder om Jorden. Det viser Cassini-sondens observationer.

Sammensat billede af Titan lavet af billeder taget af Cassini-sonden (Foto: NASA/JPL/University of Arizona)

Sammensat billede af Titan lavet af billeder taget af Cassini-sonden (Foto: NASA/JPL/University of Arizona)

I mere end fem år har Cassini-rumsonden gjort det muligt for forskerne at studere Saturns største måne, Titan - den eneste måne i Solsystemet, der har en tæt atmosfære.

De mange observationer giver et stadig klarere billede af, at den store, iskolde måne og vores planet har mange fællestræk - og det selvom at temperaturen på Titan er ca. -180 grader Celsius. Både på Titan og på Jorden er det de samme mekanismer, der former landskabet - bl.a. vind, regn og vulkaner.

Titans tætte atmosfære består mest af kvælstof, mens den næsthyppigste bestanddel er metan - her på Jorden kendt som biogas eller naturgas. Fordi Titan er meget kold, er vand dybfrossent og hårdt som klippe, mens metan kan fortættes til væske, regne ned på overfladen og skabe erosion.

Cassini-sonden studerer Titan med bl.a. radar og har indtil nu kortlagt omkring en tredjedel af månens overflade. Radarmålingerne har bl.a. afsløret søer af flydende metan og ethan ved Titans poler - især omkring nordpolen.

Andre undersøgelser har vist tegn på vulkansk aktivtet på Titan. Her er det dog ikke smeltet sten, der vælter op fra undergrunden, men en kold suppe af vandis og ammoniak. Denne form for isvulkaner kaldes for kryovulkaner.

Forskerne krydser fingre for, at Cassini-sonden kan fortsætte længe med at observere den store måne. De håber bl.a. at få mulighed for at studere årstidsforandringer, så vi kan få en endnu større indsigt i de processer og mekanismer, der former denne fjerne og kolde, men alligevel beslægtede verden.

Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker