Solopgang på Mars
Phoenix-sonden fangede solopgangen på den sidste dag i sondens planlagte mission på Mars.

Solopgang på Mars - billede: NASA/JPL-Caltech/UA/Texas A&M University

Solopgang på Mars - billede: NASA/JPL-Caltech/UA/Texas A&M University

NASA-sonden Phoenix Mars Lander har klaret sig gennem de 90 dage, der var sat som mål for sondens planlagte mission.

Den sidste dag var i mandags, d. 25. august, men det betyder ikke at Phoenix stopper arbejdet med at undersøge forholdene ved sondens landingssted tæt ved Mars' nordpol. Allerede i begyndelsen af august annoncerede NASA en forlængelse af missionen - i første omgang frem til d. 30. september.

Billedet her viser solopgangen set af Phoenix i mandags. Sonden befinder sig nord for Mars' nordlige polarcirkel, hvor Solen midt på sommeren aldrig går ned. Denne tid med konstant solskin sluttede på sondens marsdag nr. 86 (også kaldet Sol 986), hvor Solen forsvandt under den nordlige horisont i ca. en halv time.

Solopgangen på marsdag nr. 90 (Sol 90) blev fotograferet 51 minutter efter midnat (lokal soltid) som afslutning på en 75 minutter lang nat. Lysskæret på himlen er sollys spredt af støv og iskrystaller i den tynde marsatmosfære.

Med tiden vil nætterne blive længere og længere, så Phoenix' solpaneler til sidst ikke kan producere strøm nok til at holde sonden i live. Med vinterens komme på den nordlige halvkugle vil rimfrost og senere et egentligt isdække definitivt sætte en stopper for Phoenix' udforskning af den røde planets nordlige polarområde.

Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planterium

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk