Se vulkanen Etna fra rummet
Den europæiske miljøsatellit Envisat har optaget et billede af vulkanen Etna på Sicilien, der sender røg op i atmosfæren. (Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium)

 

Siden marts 2002 har den europæiske miljøsatellit Envisat holdt et vågent øje med vores blå planet, Jorden. Billedet her, der er optaget af Envisat sidste tirsdag, d. 11. januar, viser vulkanen Etna på Sicilien i udbrud.

En sky af røg stiger op fra vulkanen og breder sig mod nordøst ud over Middelhavet.

Billedet er optaget med Envisat's MERIS-instrument (Medium Resolution Imaging Spectrometer).

Dagen efter, d. 12. januar, toppede vulkanens aktivitet med flammer og aske, der skød hundredevis at meter op i luften. Måleinstrumenter på satellitter kan også registrere og følge de gasser og partikler, der sendes op i atmosfæren fra en vulkan i udbrud.

Det er en meget vigtig opgave, da denne påvirkning spiller en rolle for vores planets miljø og klima. Således kan både svolvgasser og støvpartikler fra vulkanudbrud reflektere en del af Solens lys, så Jordens temperatur falder en smule.

Således har NASA-satellitten EOS-AQUA registreret en sky af svovldioxid, der bæres ud over Middelhavet i samme retning som røgfanen.

Fra deres unikke position i rummet kan satellitter som Envisat og EOS-AQUA således indsamle meget vigtige informationer om vulkaner i udbrud, der både kan øge vores viden om vulkaner og kan bruges til at advare befolkningen, der bor tæt ved en ulmende vulkan. Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Hubbles utrolige billeder her.