Sådan kvæler et kemisk våben dig
Hvad sker der i menneskekroppen, når vi udsættes for et angreb med kemiske våben. Den forklaring får du i videoen her, hvor du også hører alt om de dødbringende gasser og brugen af dem op gennem tiden.

For 99 år siden fandt et af historiens første store giftgasangreb sted. Det skete i Ypres i Belgien, hvor tyske tropper frigav klorgas mod de allierede tropper. Siden da har det været et yndet våben i moderne krigsførsel.

Kemiske våben kalder ofte meget uhyggelige billeder frem på nethinden. Husker du for eksempel det ikoniske billede af en lille pige fra Vietnamkrigen, der skrigende løber væk fra et napalm-angreb, som blev brugt i den amerikanske krigsførsel under Vietnamkrigen.

Billeder, der efterlader et grufuldt og langvarigt indtryk, og som får de fleste til at gyse i væmmelse og ønske de usynlige dræbergasser derhen, hvor peberet gror.

Kemien bag kemiske våben

Men hvad er det, der gør den frygtede kemisk-biologiske krigsførelse så farligt for os mennesker og dyr? 

Vil man til fulde forstå det, og hvorfor debatten jævnligt raser om brugen af kemiske spøgelseskrigere, er det nødvendigt at tage et nærmere kig på, hvad de frygtede våben rent faktisk er i stand til. 

Den opgave har to forskere fra University of Nottingham påtaget sig at forklare for os, og det er der kommet en meget spændende video ud af. Den kan du se herover.
 

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk