Nu kan alle deltage i den arktiske forskning
Forskere fra 25 lande over hele det arktiske område har lanceret et nyt website, som gør vigtige informationer om udsatte permafrostområder tilgængelige for alle.

Alle kan forsøge sig som polarforsker i den nye database. Her kan man se prognoserne for temperaturændringerne i permafrostregionerne ved slutningen af århundredet på en række kort, som kan ses på Google Earth. Kortet benytter data fra NorESM1-M klimamodel, udviklet af The Bjerknes Centre for Climate Research i Oslo. (Foto: GTN-P Database, kort kan downloades fra Goggle Earth)

Alle kan forsøge sig som polarforsker i den nye database. Her kan man se prognoserne for temperaturændringerne i permafrostregionerne ved slutningen af århundredet på en række kort, som kan ses på Google Earth. Kortet benytter data fra NorESM1-M klimamodel, udviklet af The Bjerknes Centre for Climate Research i Oslo. (Foto: GTN-P Database, kort kan downloades fra Goggle Earth)

 

Et nyt website, som gør det muligt for alle at prøve kræfter med rollen som polarforsker eller ingeniør, er netop blevet lanceret.

Global Terrestrial Network for Permafrost er en frit tilgængelig samling af data om jordbundstemperaturer, der omfatter hele den arktiske region. Det er et produkt af et globalt samarbejde mellem universiteter og forskningsinstitutter.

»Sitet er offenligt tilgængeligt, så enhver kan lege med den rå data eller se lidt på jordbunden og på kort, som allerede er blevet produceret,« fortæller Thomas Ingeman-Nielsen, lektor ved DTU’s Center for Arktisk Teknologi.

Thomas Ingeman-Nielsen er en af de mange forskere, som er ansvarlige for at puste liv i projektet. Han er desuden ansvarlig for at tilskynde forskerne i Grønland til at uploade deres data.

For nylig blev projektet beskrevet i en artikel i det frit tilgængelige tidsskrift Earth Systems Science Data.

Forskerne deler informationer med hinanden

Kort, der viser permafrostens udbredelse over den nordlige halvkugle (farvet violet). Lokationen af data inkluderet i den nye database er vist ved røde og violette prikker. (Foto: GTN-P Database)

Websitet inkluderer data om permafrost - den del af jordoverfladen, der altid er frossen - og tykkelsen på det årligt optøede lag, aktivlaget, der tør op om sommeren.

Indtil videre har de indhentet data, der går næsten 50 år tilbage fra hele det arktiske område. Det er data, der allerede bliver brugt til at efterforske, hvordan permafrosten reagerer på klimaforandringerne.

»Den store fordel ved at indhente data om permafrost er, at det er meget lettere at få et overblik over de regionale og globale permafrosttemperaturer og bruge den information til at bekræfte klimamodeller og til at modellere interaktioner i permafrost-klima-systemet. Det har manglet indtil nu,« forklarer Ingeman-Nielsen.

Med den nye temperaturdatabase kan forskerne nu sammenligne klimamodellerne med observationerne fra hele den arktiske region.

 

Praktisk planlægning i permafrostregionerne

Thomas Ingeman-Nielsen bruger den indhentede data til at studere, hvordan permafrosten reagerer på anlægningen af bygninger eller store infrastruktursprojekter - for eksempel lufthavne - på Grønland.

Du kan selv lege med den indhentede data via GTN-P Databasen. Via websitet kan man klikke på den foreliggende data. (Foto: Screen shot af GTN-P Database)

»Ved disse projekter er det vigtigt at vælge den rigtige funderingsteknik og at vide, om jorden kan forsætte med at understøtte infrastrukturen eller bygningen, når permafrosttemperaturen ændrer sig,« afslutter Thomas Ingeman-Nielsen.

Du kan læse mere om permafrost på projektets website og lege med den indhentede data ved at gå til databasen.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk