NASA vil flytte solsystemets asteroider
NASA håber allerede i 2021 at være i stand til at flytte asteroider og sende astronauter ud for at undersøge dem.

Det asteroide-jagende fartøj kan ifølge NASA komme til at se sådan ud. (Billede: NASA/Advanced Concepts Laboratory)

Det asteroide-jagende fartøj kan ifølge NASA komme til at se sådan ud. (Billede: NASA/Advanced Concepts Laboratory)

NASA har for nyligt fået 105 millioner dollars til at begynde et projekt, der skal indfange en asteroide og aflevere den tæt på Månen. Det bliver herved nemmere for astronauter at hente stenene ned til Månen og Jorden. NASA håber på at dette allerede kan finde sted i 2021.

Missionen skal kaldes for enten 'Astroid Initiative' eller 'Asteroid Retrieval and Utilization Mission', men selv om navnet endnu er uvist, er der en række ting der er faldet på plads.

Rumfartøjet der vil jagte og fange de 8-meter store asteroider, vil være ubemandet, og få sin energi fra en metode kaldet 'solar electric propulsion'. Sådan en motor drives frem ved at accelerere elektrisk ladede partikler (kaldet ioner).

Denne type motor er allerede brugt i nogle af NASAs rumfartøjer, her iblandt Dawn, der skal undersøge den kæmpestore asteroide Vesta og dværgplaneten Ceres. Det kræver dog en noget mere avanceret motor, hvis det planlagte rumfartøj skal være i stand til at flytte 500-ton tunge asteroider.

Mangler stadig penge

NASA håber at kunne sende astronauter ud til disse asteroider, når de er flyttet det rigtige sted hen. Astronauterne skal bo på rumskibet Orion der også forventes påbegyndt i 2021. Disse astronauter kan så indsamle prøver af asteroiderne og transportere dem tilbage til Jorden.

Projektet vil dog ifølge forskere blive noget dyrere end 105 millioner dollars i sidste ende. Det seneste estimat på de totale omkostninger er 2,6 milliarder dollars (svarende til næsten 15 milliarder kroner), så der er stadigvæk lidt vej endnu, hvis dette projekt skal lykkes.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker