Miljøforurening i Arktis giver isbjørne knogleskørhed
Ny forskning viser, at de arktiske isbjørne lider af knogleskørhed - årsagen er, at dyrene får miljøfremmede stoffer ind med føden.

De arktiske isbjørne lider af knogleskørhed viser ny dansk doktordisputas. (Foto: DMU)

De arktiske isbjørne lider af knogleskørhed viser ny dansk doktordisputas. (Foto: DMU)

De arktiske dyr i toppen af fødekæden er hårdt ramt af miljøfremmede stoffer der i visse tilfælde vokser i mængde. Nutidens isbjørne døjer med skader på immunsystemet i hjernen samt på flere indre organer. Derudover er deres kønsorganer skrumpet ind med risiko for nedsat fertilitet og endelig er mineraltætheden i isbjørnenes knogler faldende - et fænomen, som hos mennesker fører til knogleskørhed, oplyser seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser Rune Dietz og hans samarbejdspartnere.

Mineraltætheden i bjørnenes kranier og senere også hannernes penisben blev sammenholdt med en lang række organiske miljøgifte, og jo højere niveauerne af stoffer som PCB, DDT blev - des mindre blev knoglernes mineraltæthed. De miljøgiftige stoffer stammer især fra sprøjtemidler til landbrug, insektbekæmpelse samt plast- og polymerfremstilling.

 

Mange flere miljøgifte

Forskerne har desuden sammenlignet isbjørnekraniers mineraltæthed fra perioderne 1892-1932 og 1966-2002. I den første periode var der et væsentligt lavere niveau af miljøfremmede stoffer i Arktis i forhold til perioden fra 60'erne og frem til i dag.

 

»Udover bekymringen for isbjørnes og andre arktiske dyrs overlevelse, har de arktiske egne vist sig at udgøre en vigtig indikator for klodens tilstand, når det gælder miljøfremmede stoffer, der akkumuleres i fødekæder,« forklarer Rune Dietz.

Stofferne føres til Arktis fra hele kloden, og ved Artkis findes lange marine fødekæder, der gør, at stoffer ophobes i de øverste led af fødekæden, hvor blandt andet isbjørnen befinder sig. Da inuitterne indtager store mængder af marin kost, vil der også ske en ophobning af de miljøfremmede stoffer hos dem.

 

Tog blodprøve på sig selv

»Jeg har forsøgt at tage en blodprøve på mig selv før afrejse til egnene. Efter to måneder i disse egne, målte jeg en 15 gange stigning af miljøhæmmende stoffer som kviksølv, så inuitternes store indtag af spæk, og indre organer som lever og nyre fra marine dyr er et problem for gruppen af klorerede kulbrinter og tungmetaller som kviksølv og kadmium.«

 

Arktis har også vist sig at være et ideelt sted at undersøge de forskellige stofgruppers udvikling over tid. Således har historiske serier vist stigninger i kviksølv-niveauerne hvoraf en betydelig andel er menneskeskabt. Stigningerne fortsætter i Norvestgrønland og i den centrale del af arktisk Canada.

Isbjørnenes knogleskørhed skyldes miljøfremmede stoffer, som dyrene får ind med føden. (Foto: DMU)

Rune Dietz og hans kolleger arbejder ikke med de menneskelig konsekvenser af ophobningen af miljøhæmmende stoffer, men vil i de kommende år arbejde videre med projektet BearHealth, som er et projekt under det Internationale Polarår, der skal undersøge miljøgiftes indvirken på isbjørne.

 

Sterile sæler

Forskerne undersøger blandt andet isbjørnekranier, og ser en stor effekt af miljøhæmmende stoffer på neurotransmitterende stoffer i hjernen. Stofferne nedsætter desuden immunforsvaret, og svenske undersøgelser af sæler har vist, at op imod 70 pct. af de undersøgte sæler i Østersøen var sterile.

 

»Der er ingen grund til at tro, at de samme fysiologiske effekter ikke ville findes hos mennesker. Indholdet af disse miljøgiftige stoffer er blevet målt i betydelig højere niveau i Østersøen, så hvis vi i samme grad var afhængige af f.eks. sæler som føde, ville vi opleve store fysiologiske effekter blandt mennesker,« forklarer Rune Dietz.

 

Inuitter bør spise mindre spæk

Inuit befolkningen kan ifølge Rune Dietz nedbringe deres indtag af forureningsstoffer og dermed risiko for sundhedsproblemer ved at reducere indtaget af lever og nyre spæk og fedtvæv og ved i højere grad at spise dyr fra et lavere fødekæde-niveau. Ved at spise yngre dyr kan man desuden nedbringe indtaget af stofferne. I Danmark anbefales gravide kvinder at holde igen med at spise fisk.

 

Undersøgelsen indgår i en doktordisputats, som Rune Dietz lige har forsvaret på Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet. Disputatsen omhandler tillige resultater om de miljøfremmede stoffers geografiske mønster og tidsmæssige udvikling, og udføres i samarbejde med kolleger på DMU, KU-Life, Hvidovre Hospital samt en række samarbejdspartnere i Norge, Tyskland, Canada og USA.

Frem til 15. juni udstiller Zoologisk Museum et udvalg af isbjørnenes kranier og penisben.

Download disputatsen

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk