Mikrober har overlevet i 1,5 millioner år under 400 meter is
Prøver taget ved Blood Falls i Antarktis afslører, at små organismer i isolation har klamret sig til livet under mange meter is.

Vandprøver fra området 'Blood Falls' har givet forskere indsigt i et unikt økosystem under Taylor-gletsjeren i Antarktis, hvor mikroorganismer aktivt benytter sig af jern, svovl og kulstof i et slags kredsløb for at kunne vokse. (Foto: Benjamin Urmston, Science/AAAS)

Vandprøver fra området 'Blood Falls' har givet forskere indsigt i et unikt økosystem under Taylor-gletsjeren i Antarktis, hvor mikroorganismer aktivt benytter sig af jern, svovl og kulstof i et slags kredsløb for at kunne vokse. (Foto: Benjamin Urmston, Science/AAAS)

I mørkt, koldt og iltfattigt vand under Taylor-gletsjeren i Antarktis har små organismer holdt sig i live - rigtig længe.

Hvor stort bassinet under gletsjeren er, vides ikke, men forskerne antager, at det befinder sig under 400 meter is, omkring fire kilometer fra 'Blood Falls'-udløbet.

Vandprøverne til undersøgelsen blev taget ved dette ejendommelige sted. Hvorfor det er rødligt, skal vi komme tilbage til. Men først; forskere havde ikke regnet med, at noget kunne overleve så længe under så ekstreme betingelser.

Derfor blev de nok en smule overraskede over at finde en ganske stor forsamling af mikrober - som klamrede sig til livet i det meget salte vand.

Fundet er et slående eksempel på, hvordan et system af mikroorganismer kan overleve uden hverken fotosyntese eller næringsstoffer fra eksterne næringskilder. Undersøgelsen er publiceret i tidsskriftet 'Science'.

Rester fra liv i åbent hav
Selv om mikroberne har fristet en tilværelse i langvarig isolation fra omverdenen, minder de ganske meget om flere bakterier, som findes i dagens havmiljø.

Ifølge undersøgelsen antyder lighedstrækkene, at organismerne under gletsjeren repræsenterer resterne af en stor population, som engang levede i en fjord eller åbent hav.

»Dette er lidt som at finde en skov, som ingen har set i 1,5 millioner år,« siger professor Ann Pearson fra Harvard.

»Det meget saltholdige vandbassin er en unik tidskapsel fra en periode af jordens historie. Mig bekendt findes der ikke noget tilsvarende miljø andre steder på jordkloden.«

Det siger førsteforfatteren på undersøgelsen, Jill Mikucki, i en pressemeddelelse fra Harvard University og Dartmouth College.

Genbrug af svovl
Kemiske analyser af vandet fra det utilgængelige bassin under gletsjeren antyder, at det er lykkedes de bittesmå indbyggere dernede at forlænge deres eksistens, blandt andet ved at tilegne sig jern fra grundfjeldet - med hjælp fra en svovlkatalysator.

Manglen på lys har gjort det umuligt for mikroberne at udføre fotosyntese, og derfor antager forskerne, at de har overlevet ved at ernære sig af organisk materiale.

Analyser viser, at svovl, jern og kulstof under gletsjeren er blevet genbrugt, hvilket giver forskerne en bedre forståelse af, hvordan disse organismer har formået at leve så længe i isolation.

Taylor-gletsjeren og Blood FallsMikucki, Pearson og deres kollegers analyse baserer sig på prøver fra 'Blood Falls', en frossen rød flodlignende ejendommelighed ved mundingen af Taylor-gletsjeren.

Dens røde fremtoning fangede i sin tid hurtigt opmærksomheden hos opdagelsesrejsende.

Polareventyrerne i begyndelsen af 1900-tallet spekulerede på, om det var røde alger, som var årsagen til dens farve, men forskere har senere slået fast, at det faktisk drejer sig om rust.

Nyere undersøgelser har vist, at rusten sandsynligvis har sit udspring i grundfjeldet, og at den bliver frigjort af aktiviteten hos netop mikroorganismer, ifølge pressemeddelelsen fra Harvard University og Dartmouth College.

Under 400 meter is
»Da vi indledte analyserne af væsken, fandt vi ingen ilt i den. Det var i det øjeblik, at det begyndte at blive virkelig interessant. Det var et slags 'eureka-øjeblik',« siger Mikucki.

Hvis vandet var iltfattigt, viste det sig til gengæld at være rigt på svovl, en geokemisk signatur som forstærker mistanken om, at forfædrene til disse mikrober under Taylor-gletsjeren formentlig levede i havet for længe siden.

Da havniveauet sank for mere end 1,5 millioner år siden, antager forskerne, at en dam af havvand blev fanget under den fremvoksende gletsjer.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.