Lattergas er ozonlagets nye fjende
Lattergas påvirker både ozonlaget og den globale opvarmning, når det slippes ud i atmosfæren. Landbruget og renseanlæggene er nogle af dem, der sender gassen ud, og nu vil DTU opklare, hvordan det foregår.

Små bakterier udnytter kvælstoffet i gødning til at producere lattergas. Mindre gødning betyder derfor mindre lattergas. (Foto: Colourbox).

Små bakterier udnytter kvælstoffet i gødning til at producere lattergas. Mindre gødning betyder derfor mindre lattergas. (Foto: Colourbox).

Når landmanden gøder sin mark, så omdanner små bakterier kvælstofferne i gødningen til biproduktet lattergas.

Lattergas er en drivhusgas, og den er 300 gange stærkere end CO2. Derudover ødelægger den ozonlaget, som er vores eneste beskyttelse mod solens ultraviolette stråler.

Lattergas forekommer i store mængder i naturen, men mennesker står i dag for en tredjedel af al den lattergas, der slipper ud i atmosfæren, og menneskets andel vokser.

Landbruget og rensningsanlæggene er skyld i størstedelen af den menneskeskabte lattergas herhjemme, og derfor vil et forskerhold fra DTU nu undersøge, hvordan man kan vende tendensen.

»Jo mere gødning man bruger i landbruget, jo mere lattergas opstår der. Det er små bakterier, der omdanner kvælstof i gødning til biproduktet lattergas,« siger mikrobiolog Bo Thamdrup, der står bag projektet på DTU.

Ozonlaget er stadig i fare

Der er god grund til at passe godt på ozonlaget, for det passer nemlig på os.

»Uden ozonlaget ville der ikke kunne eksistere liv på jorden. Det beskytter os mod solens ultraviolette stråler, der ellers ville være så kraftige, at vi simpelthen ikke ville kunne leve her,« siger Niels Larsen, der er Forskningsleder på Danmarks Klimacenter ved DMI.

Op gennem 1970’erne og 80’erne forsvandt store mængder af ozon fra atmosfæren som følge af de såkaldte ’CFC-gasser’, der fandtes i spraydåser og rengøringsmidler, indtil de blev forbudt i 1989. Men ozonlaget er stadig i fare.

»CFC-gasserne nedbrydes over 50-100 år, så der går endnu lang tid, før vi er tilbage på de koncentrationer af ozon, der fandtes før gasserne,« siger Niels Larsen.

I mellemtiden øges udslippet af lattergas, der nedbryder ozon, når det stiger op i atmosfæren.

Renseanlæg udleder lattergas

Når renseanlæg fjerner kvælstof fra spildevand, så bliver der sluppet lattergas ud i atmosfæren som biprodukt. Man ved endnu ikke helt, hvor meget det drejer sig om, men det vil DTU nu undersøge.

»Vi skal undersøge de bakterielle processer, der sker i spildevandet. Det gør vi ved at tage prøver med hjem fra renseanlæggene, og udsætte dem for forskellige påvirkninger i laboratorier,« Siger Bo Thamdrup, der er mikrobiolog på DTU.

Formålet er, at man i fremtiden kan designe renseanlæg, så de fjerner kvælstof fra spildevandet, men samtidig minimerer udslippet af lattergas.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk