Koralrev er den billigste beskyttelse mod ekstreme vejrforhold
Koralrev kan bremse bølger, før de forårsager store skader på kystsamfundet. Forskere har nu regnet ud, at det vil være en billig beskyttelse mod klimaændringer at bevare korallerne.

Great Barrier Reef ud for Australiens kyst er verdens største koralrev (Foto: Wikimedia Commons)

Great Barrier Reef ud for Australiens kyst er verdens største koralrev (Foto: Wikimedia Commons)

Havniveauet stiger på grund af klimaændringer, stormene bliver stærkere og risikoen for oversvømmelser stiger.

Det truer millioner af mennesker, der bor ved kysten rundt omkring i verden. Koraller er deres redning, mener en international forskergruppe fra USA og Italien.

Forskerne har sammenfattet studier af risikoreducering ved hjælp af koraller i tropiske farvande i Atlanterhavet, Stillehavet og Det Indiske Ocean og publiceret resultatat i tidsskriftet Nature Communications.

De viser, at koralrev bremser bølgekraften med i gennemsnit 97 procent, før bølgerne når kysten. 

Koralrev er billige bølgeværn

Raske koralrev er naturlige bølgebrydere. Det er ikke nogen nyhed.

Det, forskerne nu har gjort, er at regne på de økonomiske fordele ved at tage vare på koralrevene i stedet for at bruge kunstige bølgebrydere.

De nåede frem til, at det koster 107.548 kroner pr meter at beskytte kysterne med bølgebrydere, mens projekter, der arbejder for at bevare koralrevene, vil koste ca. 6.990 kroner pr meter.

Koraller koster altså under en tiendedel.

»Studiet viser, at vedligeholdelse af koralrev kan være en omkostningseffektiv løsning for at mindske de risici, kystsamfund står overfor som følge af klimaændringer,« siger italienske Filippo Ferrario, en af forskerne bag studiet, i en pressemeddelelse.

Forskerne anslår, at omkring 200 millioner mennesker i 80 lande vil kunne drage nytte af bevarelse af koralrev. Særligt i Indonesien, Indien og på Filippinerne vil mennesker blive beskyttet.

20 procent koralrev er forsvundet - flere vil følge

Forskerne håber, at regnestykket kan være et argument for at slå to fluer med et smæk: at beskytte kystsamfund mod nogle af klimaændringernes naturkatastrofer og at redde korallerne.

Der er nemlig stor fare for, at vi mister disse vigtige naturlige bølgebrydere.

»Jeg tror ikke, at koralrevene vil kunne beskytte os lige så godt i fremtiden, for de er truede i de fleste områder af verden,« siger Pål Buhl-Mortensen ved Havforskningsinstituttet i Norge.

Omkring 20 procent af verdens koralrev er forsvundet, og stadig flere følger trop, fortæller Pål Buhl-Mortensen.

Døde koraller hjælper ikke

Klimaændringer og menneskelige påvirkninger er en trussel. Udbygning, industri og skadelige fiskerier dræber koraller. Det samme gør temperaturstigninger i havet, selvom nogle enkelte koraltyper tilpasser sig.

Døde koraller formår ikke at holde vandet væk.

»De bliver skøre, og bølgerne pulveriserer dem,« siger Pål Buhl-Mortensen.

Koraller er levende væsener og lever i symbiose med alger, der bor under ’huden’ på korallerne. Når algerne forsvinder, dør huden, og tilbage står kun skelettet af korallen, forklarer han. 

Tror ikke, korallerne kan følge med

»Mange steder vil kystbefolkningen få det meget hårdere med kombinationen af mere ekstreme vejrforhold og flere døde koraller,« siger Pål Buhl-Mortensen.

Maldiverne og Seychellerne er nogle af de øsamfund, der er udsatte, når havet stiger. Samtidig forsvinder koralrevene ud for deres kyst.

Pål Buhl-Mortensen tvivler på, at korallerne formår at holde trit med klimaændringerne.

»Spørgsmålet er, om de kan vokse lige så hurtigt, som havet stiger, når vi kan se, at både overlevelse og vækst falder.«

Flere rammes af cykloner

Pål Buhl-Mortensen fortæller, at der er mange, som har forsøgt at bruge argumentet om korallernes gavn for kystsamfundene for bevarelse af koraller. Men han er usikker på, hvor stor effekt det har haft i udviklingslande med dårlig naturforvaltning.

Det skal blive spændende at se, om forskernes regnestykke vil appellere til myndighederne i fattige områder.

Nye opdagelser tyder på, at flere mennesker får flere vejrforhold at beskytte sig mod.

Et studie i Nature viser, at tropiske cykloner bevæger sig nærmere mere befolkede områder. Dette skyldes formentlig global opvarmning, ifølge forskerne.

På 30 år har cyklonerne slået til omkring 160 kilometer længere væk fra sit udgangspunkt i troperne. På den måde rammer de større dele af verdens befolkning.

© forskning.no Oversat af Anna Bestle 

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk