Både insekter og blomster bliver påvirket af de stigende temperaturer i Arktis, og det kan måske få konsekvenser for andre dyrearter på sigt.

På 14 år blev antallet af insekter i et område i det nordøstlige Grønland halveret. Varmt vejr fik planterne til at afblomstre hurtigere, så insekterne havde mindre tid til at finde nektar.

Det viser et nyt dansk forskningsprojekt, som netop er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature Climate Change.

Forskningen er ledet af biolog og seniorforsker Toke Thomas Høye fra Institut for Bioscience og Arctic Research Centre på Aarhus Universitet.

»Det er den første opdagelse af, at klimaændringer kan have effekter, der går gennem fødekæden til insekterne. Det kan vise sige at være den mest alvorlige og dominerende effekt af temperaturstigningerne,« siger han.

Kortere tid til at mødes

Toke Thomas Høye og hans kolleger har fra 1996 til 2009 holdt øje med seks forskellige plantearter og to slags insekter omkring forskningsstationen Zackenberg i det nordøstlige Grønland. Fluer og dansemyg er områdets primære blomsterbesøgere, som lever af nektar fra de seks planter - blandt andet rypelyng.

Forskerne opgjorde ganske enkelt antallet af blomster, samt insekter som blev fanget i fælder, gravet ned i jorden. Sammenlagt har holdet talt omkring 150.000 insekter.

»Det er slet ikke raketvidenskab, men gammeldags biologiarbejde. Jeg var selv ude med en kliktæller og notesblok,« fortæller Toke Thomas Høye.

Forskerne opdagede, at bestandene af fluer og dansemyg blev mindre gennem årene og var særligt små, hvis blomstringsperioden havde været meget kort året forinden.

»Der viste sig at være en sammenhæng mellem blomstringssæsonen ét år og bestanden af insekter næste år. Efter de mest ekstreme år – med kortest blomstringssæson – var der kun halvdelen af de dyr, der plejer at være,« siger han.

De færre insekter kan skyldes, at timingen mellem insekter og blomstringen i Arktis er blevet forstyrret pga. klimaændringer. I værste fald kan det få betydning for både planter og store dyr. (Foto: Toke Thomas Høye)

Læs også: Klimaforandringer har påvirket polarræves gener

Varmen er formentlig synderen

Området er i gennemsnit blevet 2,5 grader varmere, siden overvågningen blev indledt, hvilket er en dramatisk temperaturstigning.

I Arktis er timingen mellem insekter og planter særligt vigtig, fordi blomstringen sker i en kort periode. I de varmeste år afblomstrede planterne hurtigere og mere synkront, så insekterne havde mindre tid til at besøge dem og få næring til at sikre bestanden til næste år. Forstyrrelserne i blomstringen skyldes sandsynligvis temperaturændringen, konkluderer studiet.

»Vi kan ikke vide med 100 procents sikkerhed, at det har med temperaturen at gøre, men sammenhængen er meget konstant,« siger han.

Forskerne har sammenlignet variationer i temperaturen med variationer i blomstringsperiodens længde. Derudover vidste de, hvordan de forskellige planter bliver påvirket af temperatur.

Spredes som ringe i vandet

Det er muligt, at blomster og insekter blev påvirket uafhængigt af hinanden af den samme ændring, men analysen tyder ifølge Toke Thomas Høye mest på, at faldet i antallet af insekter skyldes de kortere blomstringsperioder.

»Klimaændringerne påvirker ét led i en fødekæde, som dermed påvirker et andet led i en fødekæde,« siger Toke Thomas Høye.

Denne effekt kaldes også en ”trofisk kaskade”. For eksempel kan vadefuglene, der trækker til Arktis for yngle, risikere at blive påvirket af de færre insekter. Dette har forskerne dog ikke undersøgt, ligesom det også mangler at blive klarlagt, hvilke insektarter, der er mest i farezonen.

»Vi går ud fra, at der er nogle sjældnere insekter blandt de to hovedfamilier, vi har optalt. Hvis der er nogle af dem, som kommer sent frem om foråret, kan det blive kritisk, hvis der ikke er noget nektar at finde,« siger han.

De underarter af fluer og dansemyg, som kommer sidst frem, risikerer altså at møde et tomt bord.

Området er i det undersøgte område af Arktis er i gennemsnit blevet 2,5 grader varmere, siden overvågningen blev indledt, hvilket er en dramatisk temperaturstigning. (Foto: Toke Thomas Høye)

Læs også: De arktiske dyr dør af varme 

»Foruroligende viden«

Videnskab.dk har forelagt resultaterne for Ib Johnsen, der er professor emeritus ved Biologisk Institut ved Københavns Universitet og adjungeret professor i mijødynamik ved Roskilde Universitet. Han har blandt andet beskæftiget sig med klimaforandringers effekt på naturen og var ikke involveret i projektet.

»Det er et solidt datamateriale, som giver noget foruroligende viden om, hvad klimaændringerne faktisk kan betyde for vores natur,« siger han.

Det er ifølge ham problematisk, at det netop er i Arktis, at konsekvenserne viser sig, da evolutionen er længere tid om at tilpasse sig nye vilkår i de kolde egne end andre steder.

Læs også: Fødekæderne ændrer sig dramatisk i Arktis

»Vi kender endnu ikke de langsigtede konsekvenser, men det er kritisk, hvis ikke timingen mellem insekter og blomstringen i Arktis er på plads. I værste fald kan det få betydning for både planter og store dyr,« siger han.

Han peger på, at det er nødvendigt med flere lignende studier, som strækker sig over en årrække. Foreløbig er forskere tilknyttet Zackenberg blandt andet i gang med at undersøge konsekvenserne af den smeltende is i Arktis og den øgede skibsfart og flere olieboringer i området.