Kæmpe bevilling skal gøre DTU til verdensmestre i bioteknologi
DTU har fået en bevilling på 700 millioner kroner til at starte et nyt forskningscenter, der skal gøre universitet til et af de førende inden for bæredygtig bioteknologi.

Den nye forskningscenter skal blandt udvikle nye nåder at lave kemikaler fra biomasse. (Foto: Steven Jurvetsson)

Den nye forskningscenter skal blandt udvikle nye nåder at lave kemikaler fra biomasse. (Foto: Steven Jurvetsson)

Plastikposer, legetøj, kræftmedicin og brændstof bliver i dag produceret med hjælp fra kemikalier baseret på olie eller udvundet fra planter, men produktionen er ikke særligt klimavenlig. Det skal et nyt grundforskningscenter på DTU ændre ved.

Centeret skal studere de kemiske processer i svampe og bakterier for at finde nye metoder, der kan forvandle bæredygtig biomasse til produkter, der ellers kræver råolie.

Centeret får navnet Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability og skal være klar til at begynde forskningen i løbet af 2011. Som navnet antyder, er det Novo Nordisk Fonden, der har givet den 10-årige bevilling på i alt 700 millioner kroner.

Danmark skal på verdenskortet

Ambitionen med centeret er at bringe DTU ind i verdenseliten inden for bæredygtig bioteknologi.

»Centeret betyder, at vi kommer op på kritisk størrelse inden for teknisk biovidenskab, som er det store nye felt inden for ingeniørvidenskaben. Bevillingen gør, at vi kan udvide vores forskning, så vi rykker helt op i første række set i et internationalt perspektiv«, siger DTUs rektor Lars Pallesen til Videnskab.dk.

Den vurdering er en centerets kommende forskere, professor Søren Molin, enig i.

»Det er en kæmpe satsning, som giver forskning, der vil være helt unik i verden. Jeg tror, det bliver et område, som kan sætte Danmark på verdenskortet, siger Søren Molin og fortsætter:

»Men for at det skal fungere, skal vi tiltrække de allerbedste forskere fra hele verden. Og jeg tror, det kan lade sig gøre på grund af den store bevilling.«

En af stjerneforskerne bliver lederen af det nye center, professor Bernhard Palsson fra University of California, San Diego, der er en af verdens førende eksperter i at skabe computermodeller af processerne i en celle.

Der er penge i bæredygtighed

Men der ikke kun prestige på spil for DTU. Det nye forskningscenter skulle også gerne kaste arbejdspladser af sig i Danmark. Der vil nemlig blive efterspørgsel på den nye forskning.

»Bæredygtig bioteknologi kan være med til at finde løsningen på en række af de problemer, der vil opstå i løbet af de næste ti år. Vi regner med, at centeret kan skabe vækst og nye job i Danmark,« siger rektor Lars Pallesen. Den internationale organisation for økonomisk samarbejde og udvikling, OECD, vurderer at man ved hjælp af bioteknologi kan producere 80 procent af kemiske stoffer i lægemidler og 35 procent af den samlede mængde kemikalier om 20 år.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.