Sponseret af Danmarks Tekniske Universitet

DTU er et selvejende universitet med uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation.  

Kæden hopper af for alger. Med vilje
De består af én eneste celle og har hverken øjne eller hjerne. Alligevel kan furealger både registrere, når de er i fare for at blive ædt og hoppe ud af deres kæder for at undslippe. Det viser forsøg, som bekræfter, at der findes en sanseverden hos havets mini-planter.

Selvom furealgen kun består af en enkelt celle og hverken har øjne eller hjerne, så kan den registrere, når en vandloppe er i nærheden og måske vil spise den. (Foto: Krister Hall)

Selvom furealgen kun består af en enkelt celle og hverken har øjne eller hjerne, så kan den registrere, når en vandloppe er i nærheden og måske vil spise den. (Foto: Krister Hall)

Forskerne ved danske DTU Aqua har gjort en overraskende opdagelse om adfærd og kemisk kommunikation hos havets mikroskopiske encellede planter, furealgerne.

Forskerne har opdaget, at encellede planktonalger, ved hjælp af kemiske signalstoffer, kan registrere, når der er ’græssende’ vandlopper i vandet og ændre deres adfærd, så vandlopperne ikke opdager og æder dem.

Det ville svare til, at græsset på landjorden kunne ændre facon for at skjule sig, når køerne nærmede sig for at spise.

Opdagelsen, som bekræfter en overraskende ny erkendelse af, at der også findes en sanseverden hos de encellede plantonalger i bunden af havets fødekæde, er netop publiceret i det anerkendte amerikanske tidsskrift Proceedings of the National Academy of Science (PNAS).

Går sammen i kæder

Furealger (Alexandrium tamarense) er mikroskopiske og består kun af en enkelt celle. De svømmer ved hjælp af to fimrehår, og når de bevæger sig omkring i vandet, kobler de sig normalt sammen i korte kæder på fire celler, for at kunne svømme hurtigere.

På den måde kan de svømme næsten dobbelt så hurtigt, som de kan hver for sig. Lidt ligesom en robåd med 4 roere sejler hurtigere end en singlesculler, bare endnu mere effektivt. Farten er vigtigt for algerne, fordi de vandrer op og ned i vandsøjlen med døgnets rytme:

Op om dagen, for at få sollys til fotosyntesen, og ned om natten, for at samle næringsstoffer i de dybere vandlag (der er næsten ingen næring i de øverste lag).

Ved at svømme i kæder kan furealgerne kommer hurtigere omkring. Men det forøger også risikoen for at blive opdaget og ædt af en sulten vandloppe. (Foto: Erik Selander, DTU Aqua)

De ca. 25 mikrometer, altså 25 tusindedele mm, små alger bevæger sig over ganske store afstande, ca. 10 m op og ned hver dag. Og det kan kun lade sig gøre, hvis de er i kæde.

»Furealgernes fødevandring op og ned i vandet svarer lidt til trækfuglenes årstidsbestemte vandringer. Men i forhold til organismernes størrelse er furealgernes vandring af langt større dimension.«

Det fortæller professor Thomas Kiørboe fra DTU Aqua, der har stået i spidsen for projektet sammen med post.doc. Erik Selander.

Sprænger kæden

Men det har også sin pris at være i kæde og svømme hurtigt: Det er farligt, da risikoen for at blive opdaget af en vandloppe stiger med svømmehastighed og kædelængde. Derfor hopper cellerne ud af kæden, når de registrerer, at der er ’græssere’ i nærheden.

»Risikoen for at blive opdaget, når furealgerne svømmer, er 5-10 gange så høj for celler i kæde, som for solitære celler. Så cellerne reagerer ved at hoppe ud af kæden og svømme langsommere, når de registrerer vandlopper i vandet.«

»På den måde øger algerne deres chancer for at overleve. Og denne fleksible adfærd, hvor algerne kan skifte mellem at svømme hurtigt i kæde eller trygt og langsomt alene, er meget fordelagtig,« fortæller Thomas Kiørboe.

Ifølge forskerne er der kemiske signalstoffer fra vandlopper, som algerne kan registrere og reagerer på, men man kender endnu ikke stoffets kemiske identitet. I det hele taget har kemiske spor i vandet vist sig at være meget afgørende for det mikroskopiske liv i havet. Forskningsgruppen ved DTU Aqua har tidligere vist, at det også er ved hjælp af kemiske spor i vandet, at vandloppehanner sporer hunner i det enorme ocean.

Om forsøget
Forskerne gjorde opdagelsen om furealgernes evne til at registrere vandlopper og ændre adfærd i laboratoriet hos DTU Aqua ved at sænke et mikroskopisk bur med vandlopper ned i et akvarium med furealger.

Buret var konstrueret sådan, at vandlopperne ikke kunne komme ud i vandet til algerne.

Ved at filme furealgernes reaktion gennem et kraftigt mikroskop, kunnet forskerne beregne svømmehastigheder og observere, hvordan algerne ændrede adfærd, så snart vandlopperne gjorde deres entre.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk