Hund snuser sig frem til farlig bakterie på hospitalet
Bakterien 'Clostridium difficile' er berygtet for at give voldsom diarré. Nu viser det sig, at hunde kan lære at opsnuse kilden.

Diarré, ondt i maven og feber.

Infektioner med bakterien Clostridium difficile rammer hvert år mange danskere, og derfor bruger man mange kræfter på at bekæmpe dem. Nu har læger og patienter fået et nyt effektivt våben: en sød lille jagthund med store fugtige øjne og en lige så våd næse. 

Et nyt eksperiment, hvis resultater netop er publiceret i det lidt kuriøse julenummer af det anerkendte videnskabelige tidsskrift British Medical Journal, tyder på, at hunde kan snuse sig frem til bakterien i afføringsprøver og luftprøver fra området omkring patienten.

Fundet tyder på, at man kan bruge hunde til at screene store hospitalsområder i forsøget på at forhindre bakterien i at sprede sig.

Traditionelle test er for langsomme

Bakterieinfektioner af denne art optræder som regel i ældre mennesker, der for nylig er blevet behandlet med antibiotika på hospitalet. Men udbrud er også set på skoler og andre institutioner, hvor der mange mennesker er samlet.

Raske mennesker får normalt kun en mild diarré af bakterien, mens mennesker, der i forvejen lider af en sygdom, risikerer at få en livstruende tarminfektion. 

Videoen viser, hvordan hunden arbejder i forsøget på at finde de sundhedsskadelige bakterier. (Video: BMJ)

Da bakterien således kan være en dræber, er tidlig sporing noget, hospitalerne går meget op i, men de test, man hidtil har brugt, hvor man opsamler bakterieprøver og sender dem til laboratoriet til videre undersøgelse, er både dyre og langsommelige. I den uge, man afventer svar, kan mange mennesker nå at blive smittet.

»Diarré, der er fremprovokeret af denne bakterie, har en karakteristisk lugt, og det var netop det, der fik os til at undersøge, om det kunne lade sig gøre at træne hunde til med deres gode lugtesans at snuse sig frem til kilden,« skriver professor Christina M J E Vandenbroucke-Grauls fra afdeling for medicinsk mikorbiologi og infektionskontrol ved forskningsinstitutionen 'VUmc' i Amsterdam.

Hunden sporer Clostridium difficile effektivt 

En to år gammel jagthund af arten Beagle blev opøvet i at kunne genkende lugten af bakterien Clostridium difficile i afføringsprøver, samt i patienter, som man vidste var inficeret med bakterien.

Hunden blev trænet i at lægge sig ned, hver gang han identificerede bakterien under en test. Da den kunne det til UG efter to måneder hunden opfordret til at snuse til 50 afføringsprøver, der var inficeret med bakterien og 50 prøver, der ikke blev. Hunden identificerede alle inficerede prøver korrekt samt 47 ud af de 50 negative prøver.

Hunden blev efterfølgende sluppet fri på hospitalsgangene for selv at gå på jagt efter patienter, der var ramt af bakterien. Her var den i stand til at identificere 28 tilfælde ud af i alt 30 inficerede patienter samt 265 ud af 270 patienter, der ikke var ramt.

»Den trænede hund var i stand til at detektere bakterien med stor succes. Det giver forhåbninger om, at sådanne hunde kan bruges til at opspore smittekilden, så man kan bekæmpe bakterien inden den bringer menneskers liv i fare,« konkluderer forskerne i deres artikel.   

Rundturen tog betydeligt kortere tid end en almindelig stuegang: under 10 minutter.  

Fakta

Hunderacen Beagle er oprindelig udviklet til jagt på hare og kanin, men i dag er det først og fremmest en stadig mere populær familiehund. I den store offentlighed er Beagle først og fremmest blevet kendt som hunden Nuser i tegneserien Radisserne af Charles M. Schulz.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk