Flodhest bestemmer selv sædcellers køn
Dværgflodhestefædre ser ud til at kunne ændre deres sæd, så der fødes flere hunner i flokken.

Det er langt mere sandsynligt, at kalven i forgrunden er en ’lille pige’ end en dreng. (Foto: Gabriela Galateanu)

Det er langt mere sandsynligt, at kalven i forgrunden er en ’lille pige’ end en dreng. (Foto: Gabriela Galateanu)

Teoretisk set skal kønsraten hos enhver art være 1:1 – altså, at der fødes én hun for hver han, og omvendt. Men det er ikke altid, at teorien stemmer overens med virkeligheden.

Blandt os mennesker ser det for eksempel ud til, at vi føder 105 drenge for hver 100. piger. Hvorfor ved vi stadig ikke.

Dværgflodhesten ser imidlertid ud til at kunne give i hvert fald ét svar.

I fangenskab føder dværgflodhestehunnerne nemlig flere hunner end hanner – og flodhestehannerne har flere hun-sædceller end han-sædceller.

58 procent X-sæd hos flodhesten

Hos pattedyr er ægcellen altid udstyret med et X-kromosom. Sædcellen har enten et X- eller Y-kromosom. Hvis det er en X-celle, der kommer først frem til ægget, så bliver afkommet af hunkøn, og hvis det er Y-celler, der vinder, så bliver det en han.

Sædcellerne dannes ved at en progenitorcelle, en slags stamcelle med begge kromosomer, deler sig i fire. Dermed bliver der to celler med Y-kromosom og to med X-kromosom.

Så skulle man også tro, at der kommer cirka halvt af hver ud.

Forskere ved Leibniz Institute for Zoo and Wildlife Research i Berlin i Tyskland ville tjekke netop dette, og de mærkede derfor sædcellerne fra miniflodheste med et stof, som gør kønskromosomerne selvlysende.

De fandt ud af, at i en flok, hvor 58 procent af alle ungerne er hunkøn, var også 58 procent af al sæden, som blev ejakuleret, X-kromosom-sæd.

Færre mænd giver bedre chancer hos damerne

Forskere har opsat utallige teorier for at finde ud af, hvorfor kønsfordelingen i verden ikke er helt 50/50.

Hvis første celle i mål er en X-sædcelle, bliver babyen en hun. Bærer den et Y-kromosom bliver det en han. (Foto: Colourbox)

Blandt teorierne om, hvad der påvirker balancen, finder vi blandt andet:

  • morens fysiske form,
  • moren diæt,
  • hvor meget sukker hun spiser,
  • social status,
  • populationstæthed,
  • timing for hvornår i den månedlige cyklus parringen sker

og så videre.

Fælles for alle disse forklaringer er, at det er hunnen, der bliver betragtet som hovedansvarlig.

Evolutionsmæssigt er det logisk:

Det er hunnen, som har mest at tabe eller vinde på afkommets køn, fordi det er hende, som skal bruge tid og energi på at opfostre det.

Hannerne har også noget at skulle have sagt

Men det nye studie viser, at vi ikke må glemme hannerne helt. Særligt i mindre grupper – som blandt dem, der lever i fangenskab – kan hannerne vinde ved at skaffe sig flere døtre.

»Naturligvis har mændene ikke kontrol over sædens skæbne efter parring, så hunnen har det sidste ord. Men ved at levere væsentlig mere sæd af et bestemt køn, øger de imidlertid chancen for, at en af disse er den sædcelle, der befrugter ægcellen,« siger Joseph Saragusty, hovedforfatter bag studiet, i en pressemeddelelse.

»Dette kan være en måde for mændene at reducere konkurrencen mellem hannerne om at vinde en partner,« spekulerer han.

Forskerne skriver, at de fortsat ikke ved nøjagtigt, hvordan flodhesten ændrer sine små svømmere.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
 

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.