Dyrerigets begyndelse står klarere end nogensinde
Med en ny metode er det lykkedes danske og internationale forskere at give et mere komplet billede af, hvordan de første dyr kom til verden, og hvad de senere udviklede sig til. Bedriften er så stor, at verdens førende tidsskrift Nature i denne måned valgte at rydde forsiden til fordel for forskernes arbejde.

Hvad laver en havbørsteorm dog på forsiden af et af verdens førende videnskabelige tidsskrifter, Nature? For ikke at tale om tøffeldyret, blæksprutten, ribbegoplen, havedderkoppen, slimbændelen og pilormen?

Det skyldes ene og alene, at professor Reinhardt Møbjerg Kristensen og hans højre hånd forskningslektor Martin V. Sørensen fra Københavns Universitet - i samarbejde med et internationalt forskerhold - har kortlagt den genetiske kode af en lang række aktive gener i blandt andet disse dyr. For udover at de lever iblandt os i dag, så var de også tilstede ved dyrerigets spirende begyndelse for ca. 535 millioner siden.

Nøglen til ny viden om livets træ ligger i generne

Med koden - som består af en lang række af livets kendte byggestene, nukleinsyrene A, G, T og C - er det lykkedes forskerne med stor nøjagtighed at placere dyrene på de rigtige grene af livets træ. Af den vej har de som de første i verden fået det mest objektive og troværdige billede af, hvordan det allertidligste stamtræ i dyreriget tog sig ud.

»Tidligere var det udelukkende på baggrund af dyrenes udseende - som f.eks. antallet af ben eller vingernes form - at vi kunne bedømme, hvilken tid, hvilken familie og hvilken art de tidligste dyr hørte til. På samme måde som Darwin gjorde det.

Men med den bioteknologiske revolution, som vi har oplevet de seneste årtier, er det nu muligt at aflæse koden af en lang række aktive gener i hver enkelt dyr. Den unikke DNA-profil, som vi får ud af anstrengelserne, kan vi så bruge til at placere dyret på det rette udviklingstrin i evolutionen. Ikke kun baseret på logik og sund fornuft, men derimod også ud fra mere objektive data,« siger Martin V. Sørensen.


Dyrene kom med eksplosiv hastighed

Den periode, hvor dyrene pludselig begyndte at se dagens lys for ca. 535 millioner år siden, går under navnet den 'Kambriske eksplosion'.

»Set i det store tidsperspektiv, så virker det næsten som om, at dyr kom til verden fra den ene dag til den anden. Deraf navnet eksplosion. Der er mange hypoteser om, hvorfor det skete så hurtigt, og en af dem er, at niveauet af ilt i atmosfæren pludselig steg fra et meget lavt niveau til det niveau, som atmosfæren indeholder i dag. Det var måske det, der gav de tidlige dyr gode betingelser for vækst og udvikling til højerestående dyr,« siger Reinhardt Møbjerg Kristensen

Opdateret stamtræ uden store overraskelser

Det nye og opdaterede stamtræ, som nu har set dagens lys, har dog ikke givet anledning til de store overraskelser.

»Der er nogle enkelte dyr, som har fået en ny placering fra en gren til en anden, men i det store hele adskiller det opdaterede stamtræ sig ikke væsentligt fra det, vi støttede os til tidligere. Det ville også komme bag på mig,« siger Reinhardt Møbjerg Kristensen og fortsætter:

»Så vores arbejde bekræfter trin for trin, hvordan dyrelivet har udviklet sig fra at være næsten ingenting til den store mangfoldighed, som vi ser i dag. Forskellen i forhold til tidligere er blot, at vi nu ikke er et sekund i tvivl om, at det er forløbet præcis ad den vej.«


Livets træ bliver større

Dermed ikke sagt, at der ikke vil komme flere dyr på livets træ. For man anslår, at der findes ca. 10 millioner forskellige dyrearter og indtil videre har man kun identificeret ca. en million. En stor del af de dyr, som mangler at få deres plads i livets træ, er især parasitter og insekter. Men det er ikke fra den kant, at Reinhardt Møbjerg Kristensen forventer, at der vil komme ny spændende viden om dyrelivets opståen:

»Det interessante skal komme fra det, som vi ikke kan se med det blotte øje, og som vi ikke kender eksistensen af: De mikroskopiske dyr. For de kan give anledning til nogle nye forgreninger i livets træ,« mener han.

Kæbedyret: Seneste skud på stammen

Reinhardt Møbjerg Kristensen ved, hvad han taler om. Tre gange har han stødt på smådyr, som har givet anledning til helt nye forgreninger på livets træ: Korsetdyret i 1983, ringbæreren i 1995 og senest kæbedyret i 2000.

Kæbedyret fik i øvrigt det latinske navn Limnognathia maerski, opkaldt efter Mærsk McKinney Møller, fordi han i gave havde givet forskningsskibet Porsild til den grønlandsekspedition, hvor kæbedyret blev fundet. Det ærgrer de to danske forskere, at de tre dyr ikke nåede at komme med i den opdaterede version af livets træ.

»Dyreriget består af 35 dyrerækker, og med vores nye undersøgelse nåede vi 25 af dem. Så 'vores' dyr må komme med i næste omgang,« slutter Martin V. Sørensen.

Om samarbejdet bag resultaterne

Det internationale samarbejde består bl.a. af forskningsgrupper fra Harvard University, University of San Diego, University of Hawaii, Natural History Museum i London samt Københavns Universitet (KU).

Forskningslektor Martin V. Sørensen og professor Reinhardt Møbjerg Kristensen kommer fra henholdsvis 'Ancient DNA and Evolution Group' på Biologisk Institut og Statens Naturhistoriske Museum, begge ved KU. Forskningen er finansieret af det amerikanske National Science Foundation under deres 'Assembling Tree of Life'-program (AToL).

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk