Døde områder vokser i verdenshavet
Rundt omkring i verdenshavet er der områder med så lavt iltindhold, at der kun lever bakterier, og de områder vokser. Det kan bidrage til den globale opvarmning, mener dansk forsker.

I det sydlige stillehav findes det største område med iltfattigt vand - også kaldet en 'Oxygen Minimum Zone' i internationalt forskersprog. (Foto: Colourbox).

I det sydlige stillehav findes det største område med iltfattigt vand - også kaldet en 'Oxygen Minimum Zone' i internationalt forskersprog. (Foto: Colourbox).

I Stillehavet og Det Arabiske Hav omkring ækvator findes områder, som næsten ikke indeholder ilt. I hvert fald så lidt, at der ikke kan leve andet end bakterier. De iltfattige vande findes både mellem 30-100 meters dybde og helt ned til 300-500 meter og ligger som øde lag i verdenshavet. De har altid været der, men nu vokser de sig større end tidligere.

De bakterier, der lever der, har vænnet sig til tilstandene, og de lever derfor af nitrat i stedet for ilt. Det betyder, at de fjerner kvælstof fra havet, hvilket er dårligt for algerne - og i sidste ende for klimaet.

»Mindre kvælstof i havet betyder, at der er mindre næring til algerne, og de er med til at binde CO2 i havet. Derfor optages der mindre CO2 fra atmosfæren, når områderne breder sig,« siger Bo Thamdrup, der forsker i de iltfattige områder og er mikrobiolog ved SDU.

Faktisk fjerner bakterierne så meget kvælstof, at selvom de iltløse områder kun fylder to procent af verdenshavet, så står områderne alligevel for en tredjedel af fjernelsen af kvælstof fra havet.

Det beskriver Bo Thamdrup i et studie, der for nylig er blevet offentliggjort i tidsskriftet Nature Geoscience, men han gør samtidig opmærksom på, at man ved meget lidt om, hvordan den bakterielle fjernelse af kvælstof foregår.

Klimaforandringer måske skyld i, at de døde områder vokser

Når de døde områder vokser, kan de have en effekt på den globale opvarmning. Det er en ond cirkel, for forskerne mener faktisk, at det er klimaforandringerne selv, der er skyld i væksten af iltfattige områder i havet.

Havtemperaturen stiger nemlig som resultat af den globale opvarmning, og det gør, at vandet opdeles mere i lag.

»Havet er allerede opdelt i lag, men når det øverste lag bliver varmere, så bliver det også lettere. Det betyder, at det tunge vand får svært ved at komme op og blande sig, og så får det ikke tilført ny ilt,« siger Bo Thamdrup.

Det betyder mindre sammenblanding af vandet, og ilten fanges altså i de øverste lag, så de døde områder kan vokse nedenunder.

Det er det samme, der sker, når vi om sommeren kan opleve iltsvind i vandet i Danmark. Her har vi bare ikke de bakterier, der fjerner kvælstof, og derfor vokser algerne ivrigt frem i disse perioder. 

En anden, og mere simpel, effekt af den globale opvarmning er, at varmt vand indeholder mindre ilt.

»Jo varmere vand er, jo mindre ilt kan det indeholde. Det er nok den mest simple effekt, som den globale opvarmning har på de iltfattige områder i havet,« siger Bo Thamdrup.

Bakterier lever i døde områder

En forudsigelse af, hvordan størrelsen af de iltfattige områder vil vokse frem til år 2100 i kubikmeter. (Ill.: Oschlies A. Simulated 21st century’s increase in oceanic suboxia by CO2-enhanced)

At de iltløse områder vokser, kan vi ikke gøre noget ved. Det sker i en så stor skala, hvor kræfter som havstrømme og globale temperaturer spiller ind, og dem kan vi ikke påvirke, men det kan være, vi kan forstå, hvilken effekt væksten af iltfattige områder får.

Forskerne arbejder i øjeblikket på at undersøge de bakterier, som lever i områderne.

»Man kender faktisk ikke de her bakterier særlig godt, så derfor tester vi dem i vandprøver i laboratorier. På den måde kan vi lære, hvordan de reagerer på eksempelvis temperaturstigninger,« siger Bo Thamdrup fra SDU.

Han forklarer, at selvom de iltfrie områder bliver større, så er det ikke helt sikkert, at de nødvendigvis vil fjerne mere kvælstof i havet.

»Der er mange faktorer, der spiller ind, og det er svært at sige, hvad effekten af dem er. Derfor er vi i fuld gang med at lave forsøg i laboratorier. Vi undersøger blandt andet, hvor lidt ilt, der skal være i vandet, før bakterierne lever af nitrat frem for ilt,« siger Bo Thamdrup.

Fremtiden er ikke nødvendigvis sort for fiskene

Klimaændringer kan være en del af årsagen til, at de døde områder i havet vokser, men forskerne ved endnu ikke helt hvordan.

»Det er helt klart, at vi mennesker påvirker atmosfæren med vores CO2-udslip, men hvordan atmosfæren så påvirker havet, det er svært at sige. Så er vi jo et led længere ude,« siger mikrobiolog Niels Peter Revsbech fra Aarhus Universitet. Han er en af de forskere, der har studeret de iltfattige områder sammen med Bo Thamdrup.

Havet ud for Peru er et af de steder, hvor der er mest iltfattigt vand. Samtidig er Peru også en af verdens største fiskerinationer, så måske er det ikke helt skidt for de fisk, som lever omkring områderne.

»Vi ved, at iltsvind er rigtig dårligt for klimaet på lavt vand, og her dør fiskene, men ude på dybt vand er der næringsrigt vand omkring de her ’døde’ områder, så det er ikke sikkert, at det har en negativ effekt på fiskene,« siger Niels Peter Revsbech.

Faktisk er der flere små fisk, der benytter sig af de iltfattige områder, når de skal undgå større rovfisk.

»De små fisk svømmer ind i de døde områder og gemmer sig for de større fisk, men kun i korte perioder, for de kan heller ikke selv få tilstrækkeligt med ilt der,« slutter Bo Thamdrup.

De døde havområder:

  • I 2008 fremlagde tyske forskere, i tidsskriftet Nature, hvordan de døde områder var vokset markant de sidste 50 år. Siden er der kommet flere internationale studier, der bekræfter det.
  • Det er forskelligt, hvor dybt man finder de døde områder. Ud for Chile ligger der et område på 30-50 meters dybde, mens man i Det Arabiske Hav skal over 100 meter ned for at finde det.
  • Af alt kvælstof, der forsvinder fra havet, står de iltfattige områder, også kaldet Oxygen Minimum Zones, for en tredjedel. De to andre tredjedele forsvinder i havbunden.
  • Kvælstof bliver omdannet til en atmosfærisk gas i de døde områder. Denne gas er utilgængelig for alger, og på et tidspunkt slipper gassen ud af havet og op i atmosfæren.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.