Derfor falder efterårsjævndøgn på forskellige dage
Fredag 23. september er det efterårsjævndøgn. Nogle år falder jævndøgn dog en dag tidligere - her får du forklaringen.
Efterårsjævndøgn falder forskellige datoer dagene lige lange

Ved jævndøgn er dag og nat nogenlunde lige lange. Solen står op kl. 7 og går ned kl. 19, dog med nuancer, afhængig af hvor i landet man befinder sig. (Foto: Shutterstock)

Ved jævndøgn er dag og nat nogenlunde lige lange. Solen står op kl. 7 og går ned kl. 19, dog med nuancer, afhængig af hvor i landet man befinder sig. (Foto: Shutterstock)

I år er det efterårsjævndøgn 23. september (i 2022 kl. 03:04 dansk sommertid).

På dette tidspunkt passerer Solen himlens ækvator og står således lodret over Jordens ækvator. 

Efterårsjævndøgn falder på 22. eller 23. september. Det veksler, fordi året ikke består af et helt antal dage, men af cirka 365¼.
 
I tre år i træk ignorerer vi det ekstra kvarte døgn, men så på det fjerde år - skudår - indskyder vi en ekstra dag for at få kalenderen på plads igen. 

Efterårsjævndøgn bliver holdt på plads af skudår

Konsekvensen er, at tidspunkterne for jævndøgn og solhverv i de tre år, der ikke er skudår, falder cirka seks timer senere hvert år, men så rykker ca. 18 timer baglæns igen, når det er skudår.

I 2015 var det således efterårsjævndøgn 23. september, mens datoen for jævndøgn i skudåret 2016 var rykket tilbage til 22. september.

I 2017 faldt efterårsjævndøgn også på 22. september, mens vi i 2018 igen var tilbage på 23. september.

Jævndøgn starter astronomiens efterår

Ved jævndøgn er dag og nat lige lange, cirka 12 timer hver, og alt andet lige burde vi have solopgang cirka kl. 6, kulmination kl. 12 og solnedgang cirka kl. 18. '

Men pga. af sommertiden står Solen op omkring kl. 7, kulminerer omkring kl. 13 og går først ned kl. 19 (alt sammen senere længere vestpå i landet).

Efterårsjævndøgn indvarsler astronomisk set efteråret, og det varer frem til vintersolhverv, der i år 2022 falder 21. december.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk