Chile-teleskop finder tre nye Terra Nova-planeter
ESO's teleskop, TRAPPIST, i Chile har opdaget tre Terra Novaer - planeter, som ligner Jorden. Men selvom planeterne er på størrelse med Jorden, tyder meget på, at de ikke minder om vores planet.

Illustrationen viser, hvordan de tre planeter omkring den ultrakolde dværgstjerne kunne se ud. De befinder sig 40 lysår fra Jorden og er opdaget med TRAPPIST-teleskopet på ESO's La Silla observatorium. (Illustration: ESO/M. Kornmesser/N. Risinger)

Illustrationen viser, hvordan de tre planeter omkring den ultrakolde dværgstjerne kunne se ud. De befinder sig 40 lysår fra Jorden og er opdaget med TRAPPIST-teleskopet på ESO's La Silla observatorium. (Illustration: ESO/M. Kornmesser/N. Risinger)

Vi har snart hørt det nogle gange: Nu har astronomerne fundet en planet, som ligner Jorden -  en ny Jord, også kaldet en 'Terra Nova'. 

Denne gang fortælles der om ikke bare én ny, men hele tre nye kloder, fundet af ESOs TRAPPIST teleskop i Chile.

'Terra Novaer' kredser om kold stjerne

Problemet er bare, at de tre nye kloder kredser om en ultrakold stjerne 40 lysår borte. Stjernen er en af de utallige små, røde dværgstjerner, og i dette tilfælde er den ikke meget større end Jupiter. 

Stjernen er af spektraltype M8, hvilket placerer den blandt de koldeste, røde dværge med en overfadetemperatur på omkring 3.000 grader, eller halvdelen af Solens temperatur.

For at få et behageligt klima skal de tre kloder derfor være ganske tæt på stjernen, og det er de da også.

Deres omløbstider om stjernen er henholdsvis 1,5 døgn og 2,4 døgn, mens den tredje har en dårligt bestemt omløbstid på et sted mellem 4,5 og 73 døgn.

I alle tilfælde er planeterne mellem 20 og 100 gange tættere på deres stjerne, end Jorden er på Solen.

Planeterne er ikke Jordlignende

Men selv om planeterne er på størrelse med Jorden, så bliver de nu ikke meget Jordlignende af den grund. 

Illustrationen viser Solen og den ultrakolde dværgstjerne TRAPPIST-1 i samme skala. Den svage stjerne har en diameter, som er 11 procent af Solens, og farven er meget mere rød. (Illustration: ESO)

Faktisk er de to inderste planeter så tæt på deres stjerne, at de modtager 2-4 gange mere stråling end Jorden.

Dermed befinder de sig måske ikke engang i det, der kaldes den beboelige zone.

Det skal dog understreges, at en planets temperatur ikke bare afhænger af afstanden til stjernen, men også af planetens egen atmosfære og skydække, som vi ikke kender noget til.

Derfor er det ikke muligt helt præcist at sige, hvor grænsen går for den beboelige zone.

Højt CO2-indhold betyder 500 graders varme

Hvis planeterne har en tæt atmosfære med et stort indhold af CO2, er der en mulighed for, at i hvert fald de to inderste planeter kan minde mere om den 500 grader varme Venus end om vor egen Jord.

Men selv om planeterne har en temperatur, hvor vand kan findes på overfladen, så er de så tæt på deres stjerne, at de har det, som hedder bunden rotation. 

Det betyder, at de altid vender samme side mod stjernen, ligesom månen altid vender samme side mod Jorden – en konsekvens af tidevandskræfter.

Nu kan en tæt atmosfære til en vis grad udligne temperaturforskellen mellem dagsiden og natsiden, men vi kommer ikke uden om, at der vil være en meget varm dagside og en tilsvarende meget kold natside. 

Tegneren har her forestillet sig, hvordan den ultrakolde dværgstjerne kan se ud fra overfladen af en af dens tre planeter. (Illustration: ESO/M. Kornmesser)

Og så vil der sikkert være et konstant stormvejr mellem den kolde natside og den varme dagside på en sådan planet.

Solen går aldrig op eller ned

Der kan måske godt findes liv i den smalle zone, der adskiller dagside fra natside, men Jordlignende kan man næppe kalde en sådan planet.

Hertil kommer, at det lys, stjernen udsender, ikke minder ret meget om Solens lys. Langt hovedparten af strålingen er infrarød stråling, som vi ikke kan se.

Vi vil kunne mærke varmen fra stjernen, men selve stjernen vil være en rød skive, som altid står samme sted på himlen – og så er der ingen solopgange og solnedgange.

Pas på med at råbe »Ulven kommer«

Nogle gange skal man være en smule varsom med at råbe ulven kommer.

Men det er da en vigtig opdagelse, at der også kan findes planeter af Jordens størrelse omkring de svage, røde dværge, som udgør op mod 80 procent af Mælkevejens stjerner.

Solen er nemlig ikke en helt almindelig stjerne. Den er større, varmere og mere lysstærk end over 90 procent af Mælkevejens stjerner. 

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk