Bisonokser skaber plads til flere plantearter i Danmark
Nyt ph.d.-projekt skal afklare, hvad genindførelsen af bisonoksen kommer til at betyde for den danske natur. Dansk forsker bag projektet peger på, at bisonoksen kan give plads til en mere artsrig natur i Danmark.

Hvad betyder bisonens valg af føde for den danske natur? Det arbejder forskerne på at finde ud af. Her ses tyren fra Randers i færd med at græsse. (Foto: Asbjørn Mølgaard Sørensen).

Hvad betyder bisonens valg af føde for den danske natur? Det arbejder forskerne på at finde ud af. Her ses tyren fra Randers i færd med at græsse. (Foto: Asbjørn Mølgaard Sørensen).

På Vorup Enge i Randers bor der 11 bisonokser. På Bornholm er der syv. De er blevet genudsat i Danmark, og de er her for at gøre naturen vild igen. Det skal de blandt andet gøre ved at spise vores planter.

Men hvad spiser en bisonokse egentlig?

Meget forsimplet er det et af spørgsmålene i et nyt ph.d.-projekt startet i samarbejde mellem Aarhus Universitet, Aage V. Jensens Naturfond og Randers Regnskov, der skal kigge på bisonoksernes madvaner, og hvad de betyder for den danske natur.

Video: Asbjørn Mølgaard Sørensen, Videnskab.dk

Bisonoksernes opførsel og valg af spise kan nemlig muligvis bane vejen for forskellige planter, der normalt ikke får mange chancer hos de traditionelle danske kvægracer.

»Traditionelt tamkvæg er ofte kun på græs om sommeren, og derfor kan de græsse meget voldsomt i en kort periode, hvorimod bisonoksen kan være ude hele året, og derfor græsser de mindre intensivt, fordi græsningen bliver fordelt ud over en længere periode, og det kan give plads til flere plantearter,« siger Pil Birkefeldt, der er biolog ved Aarhus Universitet, og som står bag projektet, der skal afklare præcist, hvordan bisonokserne påvirker den danske natur.

Store sociale okser gavner biodiversiteten

Den europæiske bisonokse kan veje op til cirka 900 kg, og en stor tyr kan veje 1.000 kg. Denne tunge vægt gør, at de varierer strukturen i jorden, når de tramper rundt, samtidig med at plantefrø spredes.

Fakta

Rewilding handler om at genudsætte dyr i naturen, der ville have været her, hvis ikke mennesket havde forvist dem.

Det store internationale initiativ Rewilding Europe, der ikke er forskningsbaseret, men som blandt andet er støttet af WWF og Ark Nature, arbejder på at skaffe en million hektar dedikeret til vild natur i Europa inden år 2020.

De dyr, der er tale om at genudsætte i Europa, er især store planteædere som elefanter, vilde heste og bisonokser, men også løver og bjørne har været nævnt.

»Når bisonokserne tramper i jorden, så kan det være, de blotlægger mineraljord, som er gunstige for visse plantearter. Denne effekt kaldes trampning,« Siger Pil Birkefeldt.

Men det er ikke kun deres vægt, som har en positiv effekt på plantefrøene. Det er også deres sociale adfærd. Hos kvæg er der en unaturlig opdeling. Kvierne, de voksne køer, går for sig, mens tyren er et andet sted. Hos Bisonokserne er hele flokken samlet, og det giver et socialt spil, som får bisonokserne til at bevæge sig rundt og sprede frø på store arealer.

»Når en tyr driver flokken rundt på et areal, så spredes plantefrøene, og de trampes ned i jorden, hvor der er flere forskellige mineraler, der fungerer som substrat for planterne, som de kan gro i. Derudover er den naturlige sociale struktur også med til at fordele græsningen på arealet,« siger Pil Birkefeldt.

Bisonokser spiser af barken om vinteren

Tyren leder flokken an og sørger for, at græsningen bliver fordelt over store arealer. (Foto: Asbjørn Mølgaard Sørensen).

Bisonoksen kan være ude hele året. Om sommeren græsser de, men om vinteren går de rundt og leder efter alternativer.

»De spiser for eksempel af barken på træer,« siger Pil Birkefeldt, der over de næste tre år skal finde ud af, hvilken effekt bisonoksernes spisevaner har på det lokale miljø.

Ifølge biolog ved Randers Regnskov, John Knudsen, så er deres bisonokser da heller ikke kræsne.

Fakta

Græsningstrykket er betegnelsen for den mængde stress, som dyrene udsætter planterne for. Hvis planterne er helt nedbidte, så er de udsat for et højt græsningstryk.

Floraen beskriver plantelivet på et område over en bestemt tidsperiode, mens faunaen er det tilsvarende udtryk indenfor dyreriget.

Substrat er den overflade, hvorpå en organisme lever. For eksempel er mineraljord substrat for mange planter.

»De spiser alt muligt. Alt, hvad der er grønt. De er meget gode til at afgræsse,« siger han.

Bornholmske bisonokser skal muligvis slippes fri

De syv bisonokser, der har deres daglige gang på Bornholm, skal måske slippes ud af deres indhegning og have lov til at gå frit rundt. Det skal man evaluere hos Naturstyrelsen i år 2017, når man er blevet lidt klogere på deres adfærd.

I Randers er der dog ingen planer om at åbne indhegningen.

»Vi har en motorvej lige på den anden side, så det kommer ikke til at ske, men derudover kan en tyr også blive rigtig gal og være meget farlig, hvis man kommer for tæt på. Det er også derfor, de skal evaluere, om det er forsvarligt på Bornholm,« siger John Knudsen, der er biolog ved Randers Regnskov.

Bisonoksens vej tilbage til Danmark
  • Der har været bisonokser på Vorup Enge i Randers siden 2010, mens der ankom bisonokser fra Polen til Bornholm i 2012. Det er 2500 år siden, at bisonoksen levede naturligt i Danmark.
     
  • Den europæiske bisonokse blev udryddet under første verdenskrig, men en russisk zar havde heldigvis flere eksemplarer i fangenskab, som han gav til zoologiske haver, der sikrede artens overlevelse.
     
  • I dag eksisterer der omkring 3000 europæiske bisonokser på verdensplan, og de stammer alle sammen fra de samme 12 bisonokser, der overlevede i fangenskab
     
  • Fordi bisonokserne stammer fra så få eksemplarer, er de mindre modstandsdygtige overfor sygdomme som mund- og klovsyge.
     
  • Den europæiske bison er en truet dyreart hos IUCN, Den internationale Union for Naturbevarelse.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.