Astronauter ofret af NASA i 1973
CLASSIC: Et brutalt drama udspandt sig ombord på rumstationen Skylab i 1973. To ottebenede astronauter skulle ofres, beordrede NASA.

Det var ombord på Skylab - USA's første rumstation i kredsløb om Jorden - at NASA beordrede to astronauter aflivet. Den 36 meter lange og 76 tons tunge rumstation var i drift omkring Jorden fra 1973 til 1979. (Foto: NASA)

Det var ombord på Skylab - USA's første rumstation i kredsløb om Jorden - at NASA beordrede to astronauter aflivet. Den 36 meter lange og 76 tons tunge rumstation var i drift omkring Jorden fra 1973 til 1979. (Foto: NASA)

I 1972 skrev gymnasieeleven Judith Miles fra Massachusetts til NASA og stillede et godt spørgsmål: Kan edderkopper spinde i rummet?

NASA, som var i færd med at forberede eksperimenter til rumstationen Skylab, havde ikke umiddelbart noget svar, men syntes så godt om Judiths spørgsmål, at de designede et videnskabeligt forsøg, der kunne kaste lys over sagen.

De allierede sig med to korsedderkopper - Anita og Arabella - som indvilgede i at lade deres spindeevner undersøge i vægtløs tilstand.

Nøjsomme dyr

Edderkopper er nøjsomme dyr. Hvis de har adgang til vand, kan de klare sig i adskillige uger uden mad. Arabella og Anita anede derfor ikke uråd, da de fik serveret en tyk spyflue inden rumrejsen og tillige fik en ekstra flue med som madpakke på turen.

Under optimale betingelser vil hunedderkopper som Arabella og Anita fremstille ét spind i døgnet, typisk lige før daggry.

For at have helt styr på de to ottebenede astronauter, designede NASA en speciel kasse med indbygget døgnrytme og kamera. En kontroledderkop på Jorden gjorde sig klar til at arbejde med sit spind i en tilsvarende kasse.

Nedtællingen fandt sted den 28. juli 1973 på Cape Canaveral i Florida. Opsendingen forløb perfekt.

Et skuffende spind

Fakta

CLASSIC-ARTIKEL

Hver fredag 'genudsender' vi en artikel i serien om 'Vanvittige videnskabsmænd'. Serien handler om mændene og deres storslåede, men fejlslagne forsøg og pseudovidenskabelige krumspring.

Denne artikel blev bragt første gang 6. juni 2010.

Den første uge af rumrejsen opholdt Arabella og Anita sig i hver sin lille flaske, men den 5. august 1973 gik det løs.

Assisteret af astronaut Owen K. Garriott blev Arabella som den første kaldt ind i kassen. Hun var tydeligt nervøs og nægtede at forlade sin flaske, men da Garriott efter nogen tids rådslagning rystede flasken hårdt mod kassens åbning, gav hun endelig efter. Besætningen lod nu Arabella være i fred i et døgns tid og afventede spændt næste morgen.

Arabellas første spind ombord på Skylab var imidlertid en skuffelse for alle involverede. Det var en flov parodi på et edderkoppespind - tyndt, sjasket og uden praktisk værdi.

Men allerede næste dag havde korsedderkoppen vænnet sig til de vægtløse omgivelser og leverede et perfekt spind.

Den 26. august vendte Arabella tilbage til sin flaske, og scenen blev overtaget af Anita.

Ligesom sin kollega måtte hun overtales til at entrere kassen, og hun forsøgte endog at hage sig fast på Garriotts arm.

Men da hun først havde vænnet sig til de nye omgivelser, spandt hun lystigt i tre uger.

Ofret af NASA

Arabella og hendes spind om bord på Skylab. Da biologer efterfølgende undersøgte de to edderkoppers spind, opdagede de, at det var mere ensartet end jordiske edderkoppespind, men at der var større forskelle på trådenes tykkelse.(Foto: NASA)

For de to edderkopper, der frivilligt havde stillet deres evner til rådighed for NASA, varede de lykkelige tider dog ikke ved.

De havde stolet på, at alle NASA's beregninger var korrekte, men sandheden var, at én spyflue til deling langt fra var tilstrækkelige forsyninger til en rumrejse, der var berammet til 59,46 dage.

Den oprindelige plan for forsøgene i Skylab indbefattede ganske enkelt ikke, at de to korsedderkopper vendte tilbage til Jorden i levende live!

Vi kender ikke alle detaljer i det drama, der udspillede sig ombord på Skylab, da den grufulde sandhed gik op for alle involverede.

Ordren fra NASA var klar: Edderkopperne skulle ofres.

Tætte bånd

Men rumfartsorganisationen havde glemt at medregne det tætte bånd, der opstår imellem rumrejsende på en farefuld mission i kredsløb om Jorden.

Her tæller arten og antallet af ben langt mindre end ønsket om at bringe samtlige besætningsmedlemmer tilbage i sikker stand.

Fakta

Vanvittige videnskabsmænd fylder både videnskabshistorien og populærkulturen. De lever iblandt os og giver fiktive fætre som Dr. Strangelove og Dr. Frankenstein kamp til stregen i disciplinerne opfindsomhed, gåpåmod og tossede teorier.

Til slut begik astronauten Owen K. Garriott mytteri og afgjorde, at eksperimentet skulle fortsætte, uanset hvilke afsavn de øvrige besætningsmedlemmer måtte lide.

Han fodrede de to dyr med rå filet mignon fra sine egne forsyninger og sørgede for, at et par dråber af besætningens vand blev ledt videre til edderkoppernes forråd.

Ulykkelig slutning

Historien kunne således have haft en lykkelig udgang, men den 16. september indtraf tragedien. Under en rutineinspektion fandt Owen K. Garriott den ene af edderkopperne svævende død i sin kasse. Anita havde ikke klaret den.

Heller ikke Arabella overlevede. Hun omkom på hjemturen, der fandt sted den 25. september 1973 og endte i Stillehavet.

Hvor sørgeligt det end kan synes, ydede Arabella og Anita det størst mulige offer for videnskaben. Der er ikke længere grund til at spørge, om edderkopper kan spinde i rummet. Det kan de.

Arabella og Anita hviler i United States Space And Rocket Center i Huntsville, Alabama.

Resterne af deres rumspind blev overgivet til gymnasieeleven Judith Miles.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk