Ålegræs elsker klimaforandringer i Arktis
Tangskove i det arktiske område forventes at vokse og det kan medføre ændringer i økosystemer. Klimaforandringer har allerede konsekvenser for den arktiske natur, siger forskere fra stor international klimakonference.

Ålegræs fotograferet omkring Nuuk. Ålegræs vil sammen med brune alger kunne profitere af mere lys forårsaget af mindre havis. (Foto:Peter Bondo Christensen)

Ålegræs fotograferet omkring Nuuk. Ålegræs vil sammen med brune alger kunne profitere af mere lys forårsaget af mindre havis. (Foto:Peter Bondo Christensen)

Temperaturen i Arktis er steget dobbelt så meget som i resten af verden og indlandsisen smelter hurtigere end forudset, sagde Norges udenrigsminister, Jonas Gahr Støre, ved åbningen af konferencen Arctic Tipping Points i denne uge.

»Forskerne fortæller os, at vi måske står over for en situation, hvor det arktiske økosystem bryder sammen,« sagde han i åbningstalen.

1000 forskere og politikere har i denne uge sat hinanden stævne i Tromsø i Norge for at drøfte klimaforandringernes betydning for den arktiske natur og befolkning.

Forskere er enige om, at der sker store forandringer, siger initiativtageren til konferencen Paul Wassman, professor ved Universitetet i Tromsø.

Men økosystemernes fremtid kan ingen forudse med sikkerhed.

Mindre havis ændrer økosystem

Der sker ændringer i økosystemerne på flere niveauer. Mindre havis har allerede negative konsekvenser for bl.a sæl og isbjørn.

Men mindre havis giver også mere lys til fotosyntesen.

Lys er den vigtigste forudsætning for algernes vækst, og når havisen skrumper, kommer der mere lys ned til planktonalgerne i vandet og de undersøiske tangskove på havets bund.

En af de ændringer, forskerne forventer, er, at tangbælterne langs Grønlands kyst bliver bredere.

»De højere havtemperaturer resulterer i mindre havis, dermed mere lys på bunden til havets planter, som derfor formentlig vil vokse hurtigere i et fremtidigt varmere Arktis,« siger Dorte Krause-Jensen, marinebiolog ved Danmarks Miljøundersøgelse, Aarhus Universitet, som har stået i spidsen for den danske undersøgelse af hav-vegetationen, der præsenteres på konferencen.

Men hvad ændringerne i fødegrundlaget i det marine økosystem præcis kommer til at betyde, kan forskerne endnu ikke fastslå med sikkerhed.

Begrænset viden om Arktis

Der er stadig en stor mangel på viden om, hvordan dyr og vegetationen i det arktiske område tidligere har opført sig.

Målet med konferencen er at forsøge at samle den eksisterende viden for bedre at kunne forudse udviklingen.

»Foreløbig forsøger vi at skabe et billede af, hvad der er sket i Arktis, for bedre at kunne forholde os til de markante ændringer, vi kan se foregå,« siger Paul Wassman.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk