Afslørende optagelser: Bobler får afkom
Med sæbevand og sugerør viser forskere, hvordan en boble sprækker og danner nye bobler. Se de imponerende optagelser.

Ved at filme bobler med et højhastighedskamera kunne forskerne se hvordan boblerne opførte sig millisekund for millisekund. (Foto: James C. Bird/Nature)

Ved at filme bobler med et højhastighedskamera kunne forskerne se hvordan boblerne opførte sig millisekund for millisekund. (Foto: James C. Bird/Nature)

James Bird fra Massachusetts Institute of Technology har opdaget, at når en boble sprækker på en væskeoverflade, efterlader den sig en ring af mindre bobler, der hvor boblens kant var.

Bobleforskningen er publiceret i det seneste nummer af tidsskriftet 'Nature'.

Filmede sæbebobler

Til Nature News fortæller Bird, at han så fænomenet, mens han var i gang med et andet eksperiment, og bestemte sig for at prøve at forklare, hvad der skete.

Sammen med forskerkollegaer begyndte han at blæse sæbebobler gennem et sugerør og filme det med et højhastighedskamera.

Her kan du se en video af en sprækkende boble, som danner mindre bobler. (Video: Bird et. al/Nature)

Det Bird så, var at i stedet for at eksplodere, så kollapser boblens vægge ned på sig selv. Dermed fanges en lille baderingsformet luftlomme, som brydes op, når den rammer væskeoverfladen. Resultatet er en ring af nye bobler, eller datterbobler, som Bird kalder dem.

Efter at have studeret billederne satte forskerne sig ned for at udtænke den perfekte boble-teori.

I 'Nature'-undersøgelsen skriver de, at der kun er tre faktorer, som påvirker boblesprækningen - overfladespændingen i boblen, trægheden i væsken og trykket på den gas som er fanget i boblen.

Når datterboblerne sprækker, skydes nogle endnu mindre bobler op i luften. (Video: Bird et. al./Nature)

Afhængig af forholdene mellem disse tre faktorer kan en sprækkende boble falde sammen i to luftlommer i stedet for én og danne endnu flere bobler, eller den kan falde sammen uden at danne nogen bobler.

Bird har nu fået finansiering fra US National Science Foundation til at fortsætte sine undersøgelser af bobler i et år mere.

Viden om bobler kan nemlig, ifølge Bird, bruges indenfor mange områder, som for eksempel i glasproduktion, klimaforskning, havforskning og forskellige industriprocesser.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk