50 slags skimmelsvampe huserer i vores hjem
Nyt studie fra DTU afslører, at der findes mange forskellige skimmelsvampe, der foretrækker hver deres byggematerialer. Den opdagelse kan på sigt gøre skimmelsvampen hjemløs.

Skimmelsvamp kan være svært at slippe af med, når først den har indtaget boligen. Men man forebygge angreb ved at bruge de rigtige byggematerialer. (Foto: Colourbox).

Skimmelsvamp kan være svært at slippe af med, når først den har indtaget boligen. Men man forebygge angreb ved at bruge de rigtige byggematerialer. (Foto: Colourbox).

Forestil dig, at dit hus er ramt af skimmelsvamp. Du forsøger ihærdigt at komme skimlen til livs ved at lufte bedre ud, men den bliver ved med at vokse frem igen.

Det har store sundhedsmæssige konsekvenser, for du er begyndt at lide af udslæt, næseblod og kvalme.

Skimmelsvamp rammer mange boligejere og har hidtil været svært at komme til livs, fordi man ikke har haft styr på, hvilke svampe, der findes og hvilke materialer de vokser på.

Men det problem er nu ved at blive løst takket været et forskningsprojekt, der er gennemført af forskere med forstand på indeklima, såsom mykologer, fysikere, ingeniører og kemikere.

»Vi har lavet en god og solid liste over de svampe, der findes i indeklimaet og har langt om længe kunnet bevise, at det er de samme arter skimmelsvampe, man finder, hver gang man kigger på bestemte bygningsmaterialer,« siger lektor Birgitte Andersen fra Center for Mikrobiel Bioteknologi på DTU Systembiologi, der har ledet studiet.

Hun fortsætter:

»Det betyder at vi kan sige, hvilke materialer, man skal undgå i bestemte situationer, f.eks. at man skal lade være med at sætte gipsplader op i et køkken eller badeværelse.«

Skillemsvamp

Skimmelsvamp i boliger kan gøre mennesker syge.

Symptomerne kan være: Irriterede øjne, næse og luftveje, hoste og trykken for brystet, specielt hos børn, hæshed, gentagen bihulebetændelse, åndedrætsbesvær, hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær.

Skimmelsvamp opstår på grund af fugt

Svampevækst opstår, når byggematerialer bliver våde, enten fordi der er en vandskade, eller også fordi der er meget kondensvand fra eksempelvis tøjvask eller madlavning.

Jo bedre materialet suger, des hurtigere kommer der svampevækst på, og nogle af disse svampe er decideret sundhedsskadelige.

Forskernes første analyser har afsløret, at der findes mere end 50 forskellige arter i fugtige eller vandskadede bygninger. Kun 10 af disse arter er almindelige og forekommer i 75 procent af prøverne.

Birgitte Andersen og hendes kolleger fandt f.eks. at fugtigt træværk næsten altid viser sig at blive befængt med de samme to skimmelsvampe Cladosporium herbarum og Alternaria tenuissima, mens Chaetomium globosum ofte gemmer sig i porerne på våd beton.

På fugtige gipsplader optræder fire skimmelsvampe Stachybotrys chartarumUlocladium oudemansiiPenicillium chrysogenum  og Trichoderma harzianum megethyppigt.

»Stachybotrys er én af de skimmelsvampe, der er decideret farlig. Den danner giftstoffer, som er meget kradse. Får man giftstofferne på huden eller ned i lungerne, så kan man få udslet, næseblødninger og andre slemme ting,« fortæller Birgitte Andersen.

Om projektet

Projektet er støttet af Villum Fonden.

Bedre byggematerialer i sigte

Vådt tapet er også noget af en skimmelsvamps-generator, for det sætter gang i udviklingen af tre svampearter Penicillium chrysogenumAspergillus versicolor og Ulocladium alternariae, som er rigtigt gode til at nedbryde cellulose i papir.

Derfor er det en dårlig idé at sætte papirtapet op i køkken, badeværelse eller andre rum med en stor luftfugtighed.

»Vi kan konstatere, at de forskellige svampearter foretrækker hver deres materialer, ligesom anemoner typisk optræder i bøgeskove,« siger Birgitte Andersen.

Birgitte Andersen og hendes forskerkolleger på DTU Byg ser store perspektiver i de nye resultater, for med denne viden har de en mulighed for at skræddersy nye forsøg, så de kan finde ud af, hvilke byggematerialer, man skal undgå. 

Samtidigt vil de på sigt kunne komme med konkrete bud på, hvordan man kan lave om på eksisterende byggematerialer, så de bliver mere modstandsdygtige overfor skimmelsvamp. DTU Systembiologi og DTU Byg går nu i gang med at søge penge til et stort tværfagligt forskningsprojekt.

»Vi håber, at vi i sidste ende kan opstille grænseværdier for de enkelte skimmelsvampearter i bygninger, så det bliver lidt lettere, at vurdere hvor meget man skal renovere fugtskadede huse,« siger hun.

Gigantisk regneark rummede data fra 5.500 analysesvar 

Forskerne på DTU Systembiologi og Teknologisk Institut nåede frem til deres resultater ved at gennemgå samtlige rapporter, som Teknologisk Institut havde lavet i perioden juni 2005 til februar 2008 fra sager vedrørende svampevækst i bygninger.

Der er tale om mere end 5.500 analysesvar.

Hvert analysesvar indeholdt oplysninger om hvilke skimmelsvampearter, der var konstateret og på hvilke typer bygningsmateriale, de voksede på.

Disse oplysninger satte Birgitte Andersen ind i et gigantisk regneart, der endte med at rumme 5.353 prøver på den ene led og 42 svampearter og 30 bygningsmaterialer på den anden led. 

»Det tog næsten fire ugers uafbrudt arbejde og var ved at drive mig til vanvid,« siger Birgitte Andersen og smiler.

Derefter lavede forskerne multivariate statistik på tabellen, hvor de analyserede svampefundene mod materialetyperne, for at se om nogle skimmelsvampearter forekom mere hyppigt på nogle materialetyper end andre.

Alle resultaterne kan ses i den videnskabelige artikel.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk