Forestil dig, at dit hus er ramt af skimmelsvamp. Du forsøger ihærdigt at komme skimlen til livs ved at lufte bedre ud, men den bliver ved med at vokse frem igen.

Det har store sundhedsmæssige konsekvenser, for du er begyndt at lide af udslæt, næseblod og kvalme.

Skimmelsvamp rammer mange boligejere og har hidtil været svært at komme til livs, fordi man ikke har haft styr på, hvilke svampe, der findes og hvilke materialer de vokser på.

Men det problem er nu ved at blive løst takket været et forskningsprojekt, der er gennemført af forskere med forstand på indeklima, såsom mykologer, fysikere, ingeniører og kemikere.

»Vi har lavet en god og solid liste over de svampe, der findes i indeklimaet og har langt om længe kunnet bevise, at det er de samme arter skimmelsvampe, man finder, hver gang man kigger på bestemte bygningsmaterialer,« siger lektor Birgitte Andersen fra Center for Mikrobiel Bioteknologi på DTU Systembiologi, der har ledet studiet.

Hun fortsætter:

»Det betyder at vi kan sige, hvilke materialer, man skal undgå i bestemte situationer, f.eks. at man skal lade være med at sætte gipsplader op i et køkken eller badeværelse.«

Skimmelsvamp opstår på grund af fugt

Svampevækst opstår, når byggematerialer bliver våde, enten fordi der er en vandskade, eller også fordi der er meget kondensvand fra eksempelvis tøjvask eller madlavning.

Jo bedre materialet suger, des hurtigere kommer der svampevækst på, og nogle af disse svampe er decideret sundhedsskadelige.

Forskernes første analyser har afsløret, at der findes mere end 50 forskellige arter i fugtige eller vandskadede bygninger. Kun 10 af disse arter er almindelige og forekommer i 75 procent af prøverne.

Birgitte Andersen og hendes kolleger fandt f.eks. at fugtigt træværk næsten altid viser sig at blive befængt med de samme to skimmelsvampe Cladosporium herbarum og Alternaria tenuissima, mens Chaetomium globosum ofte gemmer sig i porerne på våd beton.

På fugtige gipsplader optræder fire skimmelsvampe Stachybotrys chartarum, Ulocladium oudemansii,  Penicillium chrysogenum  og Trichoderma harzianum megethyppigt.

»Stachybotrys er én af de skimmelsvampe, der er decideret farlig. Den danner giftstoffer, som er meget kradse. Får man giftstofferne på huden eller ned i lungerne, så kan man få udslet, næseblødninger og andre slemme ting,« fortæller Birgitte Andersen.

Bedre byggematerialer i sigte

Vådt tapet er også noget af en skimmelsvamps-generator, for det sætter gang i udviklingen af tre svampearter Penicillium chrysogenum,  Aspergillus versicolor og Ulocladium alternariae, som er rigtigt gode til at nedbryde cellulose i papir.

Derfor er det en dårlig idé at sætte papirtapet op i køkken, badeværelse eller andre rum med en stor luftfugtighed.

»Vi kan konstatere, at de forskellige svampearter foretrækker hver deres materialer, ligesom anemoner typisk optræder i bøgeskove,« siger Birgitte Andersen.

Birgitte Andersen og hendes forskerkolleger på DTU Byg ser store perspektiver i de nye resultater, for med denne viden har de en mulighed for at skræddersy nye forsøg, så de kan finde ud af, hvilke byggematerialer, man skal undgå. 

Samtidigt vil de på sigt kunne komme med konkrete bud på, hvordan man kan lave om på eksisterende byggematerialer, så de bliver mere modstandsdygtige overfor skimmelsvamp. DTU Systembiologi og DTU Byg går nu i gang med at søge penge til et stort tværfagligt forskningsprojekt.

»Vi håber, at vi i sidste ende kan opstille grænseværdier for de enkelte skimmelsvampearter i bygninger, så det bliver lidt lettere, at vurdere hvor meget man skal renovere fugtskadede huse,« siger hun.