Ved første øjekast ligner det et eksperiment, der nærmest er dømt til at gå galt.
Et stigende antal unge Silicon Valley-professionelle hævder, at psykedeliske stoffer i bittesmå doser gør dem i stand til at præstere bedre på jobbet. De bliver både mere kreative og fokuserede.
Det kaldes 'mikrodosering', og et par gange om ugen tager brugerne en lillebitte dose af eksempelvis LSD, psilocybinsvampe (hallucinogene svampe) eller meskalin, et psykoaktivt stof med hallucinogen effekt, der enten syntetiseres eller udvindes af elefantfodkaktussen.
LSD, som er det mest kendte psykedeliske stof, havde sin storhedstid i 1960'erne og var ret udbredt inden for forskellige alternative kulturer.
Derfor er det overraskende, at også Silicon Valley har en lang forhistorie med psykedeliske stoffer for at booste kreativitet og fokus.
\ Historien kort
- Brugere af mikrodosering hævder, at de bliver mere fokuserede, præsterer bedre og øger deres kreative problemløsningsevne.
- Grundet manglen på videnskablige studier, er det praktisk talt umuligt at estimere prævalensen af mikrodosering.
- Klinisk forskning kan potentielt give os en bedre forståelse af bevidstheden, men først bør vi overveje grundene til, at raske mennesker vælger at tage stoffer.
Både Steve Jobs og Bill Gates har eksperimenteret med LSD.
\ Læs mere
Doser der svarer til en tiendedel af 'et trip'
LSD er et af de mest almindelige stoffer brugt til mikrodosering. Indtaget i høje doser ændrer LSD sansningen, humøret og en række kognitive processer.
LSD i mikrodose er som regel 1/10 af en 'normal' rekreativ dose (som regel 10-20 mikrogram).
Mikrodoser er almindeligvis ikke potente nok til at fremkalde hallucinationer. Brugerne oplever i stedet større årvågenhed, mere energi og forøget kreativitet.
LSD i mikrodoser forbedrer angiveligt også velværet, reducerer stress og angstfølelser, forbedrer søvnen og fører til sundere vaner.
Selvom fænomenet er blevet rapporteret vidt og bredt i medierne, betyder manglen på videnskablige studier, at det praktisk talt er umuligt at estimere prævalensen af mikrodosering.
\ Læs mere
Efterligner hjernens signalstof serotonin
Rapporter indikerer, at det, der startede som en 'undergrundspraksis' i Silicon Valley, hurtigt kan sprede sig til andre arbejdspladser.
På nuværende tidspunkt ved vi ikke, hvordan de små mikrodoser producerer de spændende, selvrapporterede, kreative effekter.
Som alle klassiske hallucinogener producerer LSD potente bevidsthedsændrende effekter ved primært at efterligne hjernens signalstof serotonin, der regulerer vores humør.
LSD virker via 5-HT2A receptoren på serotoninsystemet i centralnervesystemet, hvilket øger glutamatreceptorernes aktivitet i denne hjerneregion.
Glutamat er et af de mest udbredte signalstoffer i hjernen. Signalstoffet gør det muligt at transmittere signaler mellem nervecellerne, og det har betydning for indlæring og hukommelse.
\ Læs mere
Psykedelisk eufori, så paranoia
Hos mennesker kan rekreationelle doser af LSD have effekt på to forskellige måder.
I første omgang oplever brugeren en psykedelisk og positiv følelse af eufori.
Den efterfølgende fase er karakteriseret ved paranoia eller endda en psykotisk-lignende tilstand.
LSD i lave doser kan gennem en serotonin-efterlignende effekt frembringe humørforbedringer og kreativitet.
LSD hæmmer virkningen af signalstoffet serotonin i hjernen og i fællesskab med glutamataktiviteten bliver indlæring og kognitiv fleksibilitet forøget, hvilket til dels kan forklare mikrodoseringsfænomenets popularitet.
LSD får hjernen til at kommunikere frit
Forskning og kliniske forsøg med psykedeliske stoffer blev brat bragt til ophør i 1960'erne, men nu forsøger forskerne igen.
En af fordelene ved den kliniske forskning er, at den potentielt kan forøge vores forståelse af bevidstheden.
Forskere fra Imperial College London var i 2016 de første, der benyttede hjerneskanningsteknikker til at visualisere, hvordan LSD ændrer måden, hjernen fungerer.
Et vigtigt fund var, at LSD havde en desorganiserende effekt på den kortikale aktivitet (aktivitet i hjernebarken), som gjorde, at hjernen kan fungere på en friere og mere ubegrænset måde end normalt.
Resultaterne indikerede, at de psykedeliske stoffer forbedrer kommunikationen mellem forskellige dele af hjernen, der er mindre tilbøjelige til at kommunikere med hinanden, og mindsker kommunikation mellem områder, der hyppigt kommunikerer.
Det forklarer muligvis den markante ændring i bevidsthedstilstanden som ofte bliver beskrevet efter indtagelse af LSD.
Gavnligt i terapeutisk behandling
Det er også relateret til det, der sommetider bliver kaldt 'ego-opløsning', hvor den normale følelse af selvet bliver nedbrudt.
I stedet rapporterer brugerne om en genfinding af sig selv, andre og den naturlige verden.
Opdagelsen af at LSD og andre psykedeliske stoffer fremkalder en fleksibel sindstilstand, forklarer til dels den ekstraordinært gavnlige effekt, stoffet havde i forbindelse med terapeutisk behandling.
Psilocybin har for eksempel vist sig at være gavnlig i behandlingen af tobak- og alkoholafhængighed, OCD (Obsessive Compulsive Disorder) og behandlingsresistent depression. Sidtnævnte kan du læse mere om her.
Øger den kreative problemløsning
\ Dobbeltblinde forsøg
Det er ofte en fordel at blinde forsøget, således at vurderingen af effekten og bivirkningerne foregår uden kendskab til behandlingen. Når både patienten og undersøgeren er blindet, kaldes forsøget dobbeltblindt; ved et enkeltblindt forsøg er kun den ene part blindet.
I lægemiddelforsøg er det ofte let at blinde behandlingerne. Sammenligner man en ny behandling med ingen behandling, kan man således give patienterne i kontrolgruppen et virkningsløst lægemiddel (placeboeffekt).
Sammenligner man en ny behandling med den hidtidige behandling, foregår blindingen ved tilsyneladende at give alle patienterne begge typer tabletter, men således at kun den ene tablet indeholder aktivt stof, mens den anden indeholder placebo. Patienterne skal være informeret om, at der indgår placebo i forsøget.
Ved nogle kirurgiske indgreb kan man også blinde både patienten og den læge, der skal vurdere behandlingsresultatet, for eksempel ved at lade en anden læge udføre operationen.
Mange af disse psykiatriske lidelser er kendetegnet ved ufleksible, vanemæssige mønstre i hjerneaktiviteten.
LSD og andre psykedeliske stoffer bidrager til at bryde disse ufleksible mønstre ved at indføre en 'uordnet' sindstilstand.
Den utvungne hjernetilstand, som de psykedeliske stoffer fremkalder, kan til dels forklare forøgelsen af kreativitet.
I den mest bemærkelsesværdige af undersøgelserne, fandt forskerne, at LSD og meskalin gavner kreativ problemløsning, når stofferne anvendes meget kontrolleret.
Men selvom de nævnte studier leverer en vis indsigt, er de anekdotiske set ud fra en moderne forskningsstandard - de var hverken dobbeltblinde eller placebo-kontrollerede. Se faktaboks.
Stoffet er ulovligt - og forbundet med risici
Et nyere studie viste, at brugen af klassiske psykedeliske stoffer var kraftigt associeret med en større kreativ problemløsningsevne.
Forøgelse af kreativiteten har mange potentielle anvendelser i samfundet og kan for eksempel bruges både i reklamebranchen og til klinisk behandling med eksempelvis at hjælpe patienter med autisme.
Men før vi farer ud og tager LSD med håbet om at øge vores kreativitet på arbejdspladsen, skal vi lige huske på, at mikrodosering med et ulovligt, ureguleret stof selvfølgelig er fyldt med risici.
Det er desuden ulovligt at være i besiddelse af LSD, og fremstilling af illegale stoffer er ikke underlagt streng regulatorisk kontrol, hvilket betyder, at brugerne aldrig kan være sikre på, hvad de tager.
Det betyder også, at doseringen i sig selv er problematisk.
Hvis man mikrodoserer forkert, kan man ende med et syretrip og endda et rigtig ubehageligt og skræmmende et af slagsen.
Sårbare personer, der har brugt LSD rekreativt, har rapporteret psykoselignende symptomer.
To nylige amerikanske befolkningsundersøgelser har imidlertid ikke fundet en forbindelse mellem brug af psykedeliske stoffer og psykiske lidelser.
Et sundt arbejdsmiljø er vigtigst
I en stadig mere konkurrencepræget verden er det fristende at finde en hurtig løsning, som mikrodosering, til at hjælpe os med at præstere mere, bedre og hurtigere.
Men måske bør vi i stedet overveje grundene til, at raske mennesker vælger at tage stoffer i første omgang.
Afhængigheden af teknologier, der fremmer kognitive evner for at kunne klare krævende arbejdsforhold, kan i sidste ende reducere sundheden og velværet for den enkelte.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Så vi skal sikre os, at det ikke ender som en erstatning for et sundt arbejdsmiljø.
Det er derfor vigtigt, at yderligere forskning bliver foretaget omhandlende sikkerheden ved og effekten af mikrodosering. Desuden har motion, uddannelse, social interaktion, mindfulness og god søvn også vist sig at forbedre de kognitive præstationer - og det generelle velbefindende.
Barbara Sahakian modtager støtte fra Medical Research Council, Wellcome Trust, NIHR Cambridge Brain Injury HTC, Wallitt Foundation, Peak and Janssen/J&J. George Savulich modtager støtte fra Wallitt Foundation. Camilla d'Angelo hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
