De to rapporter er artiklen 'WHO and the pandemic flu "conspiracies",' som tidligere på året blev publiceret i tidsskriftet British Medical Journal (BMJ), og rapporten 'The handling of the H1N1 pandemic: more transparency needed.' Den er skrevet af Paul Flynn, medlem af Europarådets parlamentarikerforsamling, og blev fremlagt 4. juni i Paris.
Da udbruddet af Influenza A, også kaldet H1N1 eller bare svineinfluenza, var på sit højeste, anbefalede verdenssundhedsorganisationen WHO at give medicinen Tamiflu, selvom studier viste, at Tamiflu havde forsvindende lille effekt.
Det var med til at sætte liv i spekulationer om, at WHO arbejdede tæt sammen med medicinalindustrien, Men ifølge rapporterne begyndte sammensmeltningen mellem industrien og WHO allerede i 1999. På det tidspunkt udarbejdede WHO en pandemi-plan i postyret efter fugleinfluenzaen i Hong Kong i 1997.
Planen hed 'Influenza Pandemic Plan: The Role of WHO and Guidelines for National and Regional Planning.'
Ifølge BMJ blev denne plan udarbejdet i samarbejde med den såkaldte 'European Scientific Working Group on Influenza' (ESWI), men uden at plandokumentet nævnte noget om, at ESWI er fuldt ud finansieret af Roche og andre farmaciselskaber.
Industrien med hånden på rattet
ESWI har ifølge BMJ efterfølgende argumenteret stærkt for en forhåndsoplagring af vacciner og antivirus-medikamenter.
Blandt plandokumentets forfattere er desuden René Snacken og Daniel Lavanchy, som ifølge BMJ året inden deltog i arrangementer som var sponseret af Roche.
»Dette viser, at helt fra start af, da WHO begyndte at udvikle deres pandemi-planer, så har industrien siddet med hånden på rattet,« siger Jan Helge Solbakk til forskning.no.
Nan Helge Solbakk er professor ved Sektion for medicinsk etik ved Universitetet i Oslo og ved Center for International sundhed, Universitetet i Bergen - for tiden på forskningsorlov.
Tamiflu-kampagne
BMJ oplyser endvidere, at Snacken arbejdede for det belgiske sundhedsministerium, da han skrev et reklamehæfte om såkaldte 'neraminidase-inhibitorer' for Roche. Et sådant præparat er langt bedre kendt under navnet Tamiflu.
Både Snacken og Lavanchy deltog i et Roche-støttet forskningsprojekt for at kortlægge virkningen af Tamiflu. Resultatet blev publiceret i en artikel i det anerkendte tidsskrift The Lancet i 2000. Artiklen er ifølge BMJ en af hovedundersøgelserne, som støtter virkningen af præparatet oseltamivir, som findes i Tamiflu.
I en tidligere BMJ-artikel er det imidlertid blevet afsløret, at denne artikel også var skrevet med bidrag fra industrisponserede 'ghost-writers', altså ikke opførte forfattere.
»Når denne artikel afslører, at industrien har været med fra dag ét, har man et problem,« siger Solbakk.
Bjørn-Inge Larsen, som er direktør for det norske 'Helsedirektoratet' under det norske sundhedsministerium, påpeger, at alle lægemiddelproducenter skal fremlægge dokumentation for effekten, når de søger om markedsføringstilladelse for et lægemiddel.
»Producenten af Tamiflu har, på lige linje med andre der søger om markedsføringstilladelse for lægemidler, fremlagt tilstrækkelig dokumentation for dette. Tamiflu er godkendt til 'Behandling af influenza. Forebyggelse af influenza',« skriver Larsen i en e-mail til forskning.no.
»Effekten over for det enkelte virus kan imidlertid variere,« fortsætter han.
»Eksempelvis var sæsoninfluenzavirusset vinteren 2007/2008 i udbredt grad resistent mod Tamiflu. Norske sundhedsmyndigheder har på baggrund af råd fra pandemi-komiteen og øvrige fag-etater valgt at have flere typer antiviralia tilgængelig i beredskabsøjemed,« skriver Larsen.
Tamiflu som placebo
Men den frivillige forskningsorganisation Cochrane Collaboration offentliggjorde i en artikel i BMJ i 2009, at det var umuligt at evaluere effekten af Tamiflu.
Og en rådgivningskomité under den amerikanske Food and Drug Administration anbefalede ikke at anvende Tamiflu, eftersom det ikke var mere effektivt end 'fup-medicin', placebo, når patienterne tog andre former for medicin, som for eksempel paracetamol. Men alligevel anbefalede FDA senere at medikamentet skulle tages i brug.
»Det viser sig, at der også under den proces var en stærk påvirkning fra industriens side,« siger Solbakk.
Direktøren for 'Helsedirektoratet' Bjørn-Inge Larsen mener dog, at Cochrane-rapportens konklusion om usikker evaluering af Tamiflu kun gælder ved alvorlige sygdomsforløb.
»Effekten af Tamiflu, eller andre antiviralia, på influenza er fortsat understøttet - også i rapportens konklusion. I lighed med artikelforfatterne ser vi også gerne flere undersøgelser som kan belyse hvilken effekt antiviralia kan have, når det gælder om at hindre alvorlige sygdomsforløb,« skriver Larsen i en e-mail til forskning.no.
Tamiflu i Europa
Også European Medicines Agency, hvori det norske Statens legemiddelverk er repræsenteret, er blevet påvirket af industrien. Den Roche-sponserede Snacken deltog i argumentationen omkring licensieringen af Tamiflu i 2002, ifølge BMJ.
I oktober 2002 blev influenzaeksperter samlet i WHO's hovedkvarter i Geneve for at udarbejde nye retningslinjer for brug af vaccine og antivirus-medicin såsom Tamiflu under en influenza-pandemi.
Med til mødet var også repræsentanter fra Roche og tre eksperter som havde figureret i markedsføringen af Tamiflu, blandt dem professor Fred Hayden.
Dobbeltroller
Fred Hayden stod som en af forfatterne af de retningslinjer, som kom to år senere: 'WHO Guidelines on the Use of Vaccines and Antivirals during Influenza Pandemics 2004'.
Hayden har bekræftet overfor BMJ, at han blev betalt af Roche for forelæsninger og konsulentvirksomhed omkring det tidspunkt hvor WHO-retningslinjerne blev udarbejdet.
Også de to forfattere Karl Nicholson og Arnold Monto har tilsvarende koblinger til Roche og GlaxoSmithKline, som de åbent har erkendt, når de har skrevet artikler for blandt andet 'The Lancet' og BMJ.
»I de seneste ti år er der kommet pålæg om at skulle opgive sådanne koblinger, når man publicerer i fremtrædende medicinske tidsskrifter,« fortæller Solbakk.
»Vi må ikke glemme, at for lægemiddelfirmaerne er vacciner og medikamenter mod influenza er en ren Rolls-Royce på indtjeningens motorvej,« understreger han.
Et enkelt faktum står tilbage: WHO oplyste ingenting offentligt omkring disse interessekonflikter, da de udgav retningslinjerne i 2004, dette fastslår artiklen i BMJ.
På direkte forespørgsel fra BMJ's journalister har WHO's generaldirektør Margaret Chan heller ikke villet oplyse noget omkring dette.
Hemmelig komité
Hemmeligholdelsen spillede også en vigtig rolle, da beredskabet omkring svineinfluenzavirusset blev optrappet til højeste niveau i foråret 2009.
WHO's såkaldte 'Emergency Committe' blev dannet i fjor. Den har ansvaret for at rådgive omkring pandemiberedskab til generaldirektøren. WHO hemmeligholder identiteten af de 16 medlemmer, angiveligt for at beskytte dem mod påvirkning udefra.
Nu kan BMJ dokumentere, at et af de hemmelige medlemmer af denne komité er den selvsamme Arnold Monto med koblinger til Roche, forfatteren af WHO's retningslinjer for influenzapandemi fra 2004.
Forhåndslagring
Disse retningslinjer nåede, ifølge BMJ, frem til en konklusion om at anbefale at forhåndsoplagre medicin, i tilfælde af en pandemi. I Flynns rapport til Europarådet fremgår det, at flere europæiske lande har underskrevet såkaldte 'sleeping contracts' med store farmaciselskaber, som skulle træde i kraft, hvis der blev erklæret en pandemi.
I april 2009 kom de første rapporter om influenza fra et nyt virus i Mexico. Virusset kom ifølge en artikel i New York Times formentlig fra grise i Asien, men blev viderebragt til Amerika af mennesker.
Nogle eksperter frygtede at virusset skulle mutere til en farligere variant. Den 28. april udtalte den daværende norske sundhedsminister Bjarne Håkon Hansen, at 13.000 nordmænd kunne dø.
»Vi tog udgangspunkt i den Spanske Syge. Det var den hårdeste epidemi som ramte os i det 20. århundrede,« sagde direktøren for 'Helsedirektoratet' Bjørn-Inge Larsen i et interview med 'Aftenposten' d. 22. januar i år, for at forklare dette tal.
Den 6. maj nåede sygdommen Norge, da to studenter som havde været i Mexico blev smittet. Men det store dødstal udeblev.
Det som efterfølgende skete i maj 2009, var at WHO's 'Emergency Committee' ændrede på deres egen definition af begrebet 'pandemi'. Mens der tidligere havde været krav om både omfang og en vis dødelighedsprocent, blev disse konkrete minimumskrav fjernet, ifølge Flynns rapport.
Mildere sygdomsforløb
På dette tidspunkt blev det stadig mere tydeligt, at de oprindelige prognoser omkring antallet af døde var sat alt for højt. Flynn skriver, at pandemien så ud til at være af moderat alvorlighedsgrad lige fra starten.
WHO's henvisning til dødstallene under den Spanske Syge blev kritiseret på en høring i Europarådets parlamentarikerforsamling d. 26. januar 2010. Flynn mener at sådanne skræmmende dødstal bidrog til at skabe frygt blandt europæere.
Som eksempel henviser Flynn til de oprindelige britiske prognoser på 65.000 døde. I januar 2010 var der blevet registreret omtrent 360 dødsfald.
I mange lande blev der heller ikke skelnet klart mellem hvilke patienter som døde med svineinfluenza, og hvilke som døde af svineinfluenza, skriver Flynn endvidere. Mange patienter var svage og i risikogruppen, med andre alvorlige lidelser.
Guldrandede kontrakter
Til trods for det mildere sygdomsforløb, hos de fleste som fik influenzaen, kunne Arnold Monto og de andre hemmelige medlemmer af 'Emergency Committee' en måned senere bruge den netop ændrede definition til alligevel at erklære at svineinfluenzaen var en pandemi.
Den 11. juni erklærede WHO's generaldirektør Margaret Chan en svineinfluenzapandemi, og hævede smitteværnsberedskabet til det højeste - niveau 6. De guldrandede 'sleeping contracts' trådte dermed i kraft.
Ifølge Flynns rapport opgav farmacigruppen Sanofi-Aventi en fortjeneste på 7,8 milliarder Euro efter et rekordår for vaccinesalg, og beregninger fra den internationale investeringsbank JP Morgan viser, at salg af svineinfluenza-vaccine i 2009 var forventet til at give en samlet fortjeneste mellem syv og ti milliarder dollar.
Nødvendigt med beredskab
Direktøren for 'Helsedirektoratet' Bjørn-Inge Larsen imødegår, at pandemierklæringen fra WHO kom efter pres fra industrien.
»Beslutningen om indkøb af vaccine var truffet flere år inden udbruddet af denne pandemi. Dette er Solbakk bekendt med,« skriver Larsen.
»Det blev vurderet som rigtig for at sikre befolkningen adgang til vaccine ved en pandemi. Vi er enige med dem som mener at vi skal have fleksibilitet til at anskaffe den mængde vaccine som er relevant under en konkret pandemi.«
»Imidlertid vil vi understrege, at vi også fremover må have et beredskab, i tilfælde af der kommer en alvorlig pandemi,« fortsætter han.
»Initialt i udbruddet af en pandemi vil der altid være stor usikkerhed omkring den alvorlighedsgrad og det omfang den kan få. Baseret på kendskab til en sådan usikkerhed, ville det være uansvarligt at undlade at iværksætte et vigtigt tiltag, som influenzavaccine er,« afslutter Larsen.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
